Mere lokalt skal redde de regionale dagblade

Den journalistiske dyd »identifikation« skal tilbage i de regionale dagblade, mener professor Anker Brink Lund, der også mener, at nye former for abonnementsydelser og internet­aktiviteter kan styrke de regionale mediehuse.

Det er hårdt at være regionalt mediehus i dagens Danmark. Et kig på oplagstallene over en årrække viser, at kunderne forsvinder i en lind strøm. Og resultatet på bundlinien er under pres.

Men ifølge professor ved Copenhagen Business School, Anker Brink Lund, er det ikke de eneste områder, de regionale dagblade er presset på.

»I gamle dage kunne man tale om de tre Stiftstidender plus JyskeVestkysten, men i dag er det stort set umuligt at definere, hvad en regionalavis er. Og de fleste af læserne gider ikke forholde sig til det regionale. De vil gerne læse lokalt stof, men de har begrænset interesseret sig for det regionale,« siger Anker Brink Lund.

Hvis den udvikling skal vendes, er opskriften fra professoren klar:

»Det handler om at komme tilbage til den journalistiske dyd om identifikation. Og det kniber det med for de regionale dagblade i dag. 90 pct. af stoffet er ikke lokalt nok for læserne. Læserne vil bare have en masse om deres egen by, og så betyder den journalistiske kvalitet mindre,« mener Anker Brink Lund.

Det bliver altså et dilemma mellem journalistik og indtjening. For det er nødvendigt for de regionale dagblade at de optimere deres bundlinie.

»Det er svært at sige, hvad de regionale dagblade skal gøre for at overleve. I Nordjylland har Nordjyske Medier sørget for at være på alle platforme. Det har betydet, at de har holdt alle konkurrenterne væk, og på den måde kan de forsøge at skabe en forretning,« siger Anker Brink Lund og fortsætter:

»Ellers tjener mange mediehuse pengene på deres ugeaviser, der er husstandsomdelte gratisaviser. Men der er ingen standardløsning, fordi de hver især har nogle forskellige konkurrencevilkår,« siger han.

Nyheder til Google
Anker Brink Lund ser flere nye muligheder for at optimere indtjeningen.

»Mediehusene skal satse på nogle abonnementsformer, der ikke er direkte knyttet til den enkelte husstand. Nordjyske Medier og Sjællandske Medier har fået stor succes med deres 24 timers nyhedskanal til TV, hvor antenneforeningerne betaler abonnementet. For den enkelte husstand betyder det ikke alverden, om de betaler for den kanal, da den indgår i en stor pulje. De opdager det slet ikke. Derimod tynger avisabonnementet på husholdningsbudgettet,« siger han og fortsætter:

»Derudover skal de regionale mediehuse kæmpe om at blive den regionale leverandør af nyheder og annoncører til store internettjenester. Det kunne være ved at indgå en alliance med en internettjeneste som Google, der udover at være en søgemaskine også er verdens største annoncegenerator,« mener Anker Brink Lund.

De nye medieformer betyder også, at journalisterne er nødt til at indstille sig på et ændret jobindhold, mener Anker Lund Brink.

»I fremtiden skal de regionale dagblade blive meget bedre til at udnytte brugergenereret indhold. Det betyder et opgør med den klassiske telefonjournalistik, men i fremtiden tror jeg, at journalister langt mere bliver redigerende af det indhold, som brugerne selv producerer,« siger Anker Brink Lund.