Mere kaos om kinesisk gigant: Aktien er blevet suspenderet

Børsen i Hongkong lukkede for handel med den kriseramte ejendomsgigant Evergrande, efter at topchefen blev sat under politiovervågning.

Hui Ka Yan, som er stifter af og bestyrelsesformand for den kinesiske ejendomsgigant Evergrande, er blevet sat under politiovervågning og anklages nu for forbrydelser. Aktien i selskabet er blevet suspenderet. Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix

Kaosset omkring den kriseramte kinesiske ejendomsgigant Evergrande fortsætter med at tage til.

Bestyrelsesformanden, som er sat under overvågning af det kinesiske politi, anklages nu for »ulovligheder«, og Evergrandes aktie blev torsdag suspenderet på børsen i Hongkong indtil videre, mens de nærmere omstændigheder forsøges opklaret.