Meny og Kiwi koster trecifret millioninvestering

Dagrofa skærper nu konkurrencen om de danske forbrugere med sin satsning på to nye supermarkedskoncepter. Men det vil kræve store investeringer og tid før økonomien vender til det bedre i dagligvarekoncernen.

Dagrofas koncernchef Per Thau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Der skal investeres et stort trecifret millionbeløb i Danmarks to nye supermarkedskæder Meny og Kiwi, og det vil fortsat belaste resultaterne i  dagligvarekoncernen Dagrofa. Men Dagrofas topchef Per Thau venter, at satsningen allerede fra næste år slår positivt igennem på både salg og indtjening på butiksniveau.

 

Dagligvarekoncernen Dagrofa har de senere år oplevet støt faldende omsætning og indtjening. Og sidste år, da Dagrofa fik norske Norgesgruppen ind som ny storaktionær, kostede en større oprydning i koncernen et driftsunderskud på en kvart milliard kr.

Torsdag lancerede Dagrofa så sin nye strategi, hvor man satser på to ben i kampen om forbrugerne mod Coop, Dansk Supermarked og alle de udenlandske discountkæder. Fra 2015 bliver de knap 200 Superbest- og Eurospar-supermarkeder lagt sammen til den nye supermarkedskæde Meny, der fokuserer på det moderne fødevaremarked, og så discountkæden Kiwi, med i dag cirka 100 forretninger, der også betyder et forsøg med butikker på helt op til 1.500 kvadratmeter. Det er to-tre gange større end almindelige discountsupermarkeder.

»Vi har hidtil haft for mange koncepter og ikke været klare nok. Derfor fokuserer vi nu på to meget stærke positioner på markeder. Det ene er det prisdrevne med discountkæden Kiwi, og det andet Meny, hvor vi er fokuseret på det moderne fødevaremarked, altså hvor man får nogle gode fødevarer til prisen. Vi vil skabe et stærkt lokalt fødevaremarked, hvor vi tager de gode ting fra Superbest, og de gode ting vi kan lære af vores norske kolleger, og de koncepter de har udviklet med købmændene i Norge,« siger Per Thau.

Norgesgruppen og KFI Erhvervsdrivende Fond ejer i dag hhv. 49 og 41 pct. af Dagrofa, mens selvstændige købmænd sidder på resten.

Ifølge Per Thau er det nye Dagrofas styrke i forhold til konkurrenterne netop de entreprenante og lokalt funderede købmænd, og så de nye kædekoncepter, som skal etableres efter norsk forbillede. Den norske Meny-kæde har eksisteret siden 1992 og har i dag 150 butikker.

Når Dagrofa de senere år har fået baghjul af konkurrenterne, hænger det ifølge Per Thau sammen med uro og uklarhed i Dagrofas bagland.

»Indtil 1. november 2013 ejede Dagrofa ikke kædekoncepter, og alt var enormt opsplittet. Vi havde nogle ejere, som egentlig var interesserede i at komme af med os, og hele den konstellation gjorde, at man ikke formåede at samle tingene. Efter 1. november fik vi nye ejere (Norgesgruppen, red.). For dem handler det handler ikke om, hvad vi kan tjene i morgen, men om at skabe noget, der vinder på det danske marked på langt sigt. Nu har vi nogle aktionærer, der bakker op, og som kommer med erfaring og knowhow fra deres Meny i Norge, som de stiller til rådighed for os,« siger han.

Per Thau tør dog ikke sætte årstal på, hvornår den nye strategi slår positivt igennem.

»Man skal ikke tro at det kommer til at gå fra den ene dag til den anden. Forandringer tager tid. Vi har selvfølgelig nogle planer. Men det handler også om vores evne til at implementere det her. Og det handler om, hvordan markedet udvikler sig , og hvad vores konkurrenter gør. Så vi kan ikke sætte årstal på,« siger Per Thau.

Etableringen af de to nye supermarkedskæder kommer til at koste et stort trecifret millionbeløb. Den ene storaktionær, KFI, stiller en kvart milliard kr. til rådighed for købmændene til finansiering af investeringer i opgraderingen af deres butikker.

Dertil kommer et trecifet millionbeløb til investering i facader, reklame, positionering med mere.

Dagrofa omsatte sidste år for 20 milliarder kr., hvilket er lidt mindre end halvdelen af hvad de store konkurrenter Coop og Dansk Supermarked solgte for.