Mediestøtteudredning indeholder principbrud

Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, finder en del af mediestøtteudredningen stærkt betænkelig, og kalder det et brud på et vigtigt princip i den danske medielovgivning.

Lisbeth Knudsen er ikke ovenud begejstret for dagens mediestøtteudredning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lisbeth Knudsen anerkender det grundige arbejde, der er blevet lagt i mediestøtteudredningen og mener da også, at der er interessante elementer, men samtidig finder hun det meget problematisk, at et af fremtidsscenarierne lægger op til, at en del af mediestøtten skal fordeles efter såkaldte publicistiske merværdikriterier.

”Jeg synes, det er stærkt betænkeligt at gå ind og lave den form for skønhedskonkurrence og smagsdommeri, som der ligger i fordelingen af de 15 procent af mediestøtten i dette scenarie. De 85 procent fordeles efter tilsyneladende objektive kriterier, som vi kender dem i dag, men de 15 procent skal så fordeles efter nogle særlige, publicistiske merværdikriterier,” siger koncernchefen.

Hun finder det særdeles anfægteligt, at det er revisorer, der skal ud på de enkelte dagblade, DR eller TV 2 og finde ud af, om det de laver, er i overensstemmelse med en række kriterier, som altid vil blive forvaltet efter et skøn.

”Hvis en avis har et madtillæg, har det så publicistisk merværdi, eller er det kun, hvis det er et tillæg om EU-parlamentsvalget? Det giver simpelthen ikke mening at have den form for kriterier, med mindre man fra statens side vil have fingrene dybt nede i, hvilken slags journalistik, og hvilket indhold de enkelte publikationer bedriver.”

Lisbeth Knudsen kalder forslaget stærkt betænkeligt forslag problematisk i forhold til armslængdeprincippet. Hun mener også, at det er problematisk i forhold til, at ansøgningerne vil blive drejet efter, hvad smagsdommerne godt kan lide.

”Den frie journalistik, som jeg troede, var noget, vi lagde rigtig meget vægt på her i landet, vil helt klart blive påvirket af et sådan scenarie. Det vil simpelthen være et brud på et vigtigt princip i den danske medielovgivning.”

Sanering nødvendig
Koncernchefen ser dog med helt anderledes briller på det andet fremtidsscenarie, hvor der peges på 13 centrale elementer i den nuværende støtte, der kan kalde på mediepolitisk justering. Her mener hun især, at der er behov for at kigge på distributionsstøtten til gratisaviser.

”Jeg mener ikke, at de eksisterende kriterier fungerer. Der er også behov for at give en fleksibilitet i forhold til udgivelsesdage. Man skal kunne have færre end fem udgivelsesdage, hvilket der i dag er kriteriet for at opnå distributionsstøtte, hvis man er dagblad.”

En af de andre ting, der bør kigges på ifølge Lisbeth Knudsen er DR.

”Der er behov for at se på DR’s position på de områder, hvor de går ind på det kommercielle marked – på nettet blandt andet. Også af hensyn til kommerciel radio og radio i det hele taget. Saneringsscenariet indeholder således nogle elementer, som man bliver nødt til at kigge på.”