Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Murdoch er kendt for at være særdeles kritisk overfor digitaliseringen den dertil hørende gratis-ficering af journalistikken, og har i en årrække været fortaler for betaling for internetnyheder.
Læs også: Der er gået orm i æblet
Alligevel vil Murdochs selskab, News Corp., nu forsøge at lancere en rent digital avis, der skal være særligt tilpasset til mobile skærme og Tavle-PCer som Apples iPad.
Der er endnu ikke afsløret mange detaljer om den nye digitale avis, men planen er, at News Corp.-aviserne New York Post og The Wall Street Journal i en eller anden form skal bidrage. Samtidig skal den nye avis have egen redaktion.
Den nye avis bliver langt fra det første medie, der er tilgængeligt på iPad. Mange andre medier har allerede lanceret deres iPad-versioner. Det gælder blandt andet det amerikanske magasin, Wired, som har gjort meget ud af at tilføre iPad-version særlige funktionaliteter.
Læs også: iPad giver Apple topplacering
Finanskrisen har over store dele af verden gjort et dybt indhug i mediernes indtægtsgrundlag, og det har sat turbo på Murdochs korstog mod gratis journalistik. Blandt andet har den News Corp.-ejede britiske avis, The Times, indført brugerbetaling på nettet.
Avisen har ikke offentliggjort hvad det har betydet for brugertallet, men spekulationer går på, at kun en brøkdel af de tidligere Times-brugere har valgt at betale.