Mediecheferne taber terræn

Når det handler om magten i samfundet, halter medierne yderligere bagefter – og det er endnu en gang chefredaktørerne, der taber mest.

Årets magtanalyse er sætter et nyt lavpunkt for mediebranchen. Ud over at gå tilbage med det generelle erhvervsliv, er medierne ned på seks navne i form af adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov (øv.tv.), chefredaktøren på Politiken, Christian Jensen (øv. midt), chefredaktør på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon (øv. th.), adm. direktør i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen (ne. th.), adm. direktør hos TV2, Merete Eldrup (ne. midt) og DRs generalsekretær, Maria Rørbye Rønn (ne. tv.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Jens Nørgaard Larsen / Christian Liliendahl / Søren Bidstrup / Jakob Dall / Thomas Lekfeldt / Ritz

Det går ned ad bakke for landets mediechefer. I hvert fald hvis man kaster et blik på Berlingskes magtanalyser. Over de senere år har mediemagten generelt været presset længere og længere ned i opgørelserne, men det interessante er også, hvilke mediespidser der daler. Og ikke mindst hvad mediecheferne selv tænker om udfordringerne, der følger med.

Dem vender vi tilbage til.

Generelt har mediebranchen haft problemer i seneste analyser, men i år rammer de et nyt lavpunkt med kun seks repræsentanter på magtlistens top 100. Til sammenligning var antallet 11 tilbage i 2015, og specielt chefredaktørerne har måtte vige pladsen. Der kan dog være en grund til, at det især er de såkaldte »redaktionelle« chefer, som falder fra.

Søren Schulz Jørgensen, journalist og forfatter

»Det ikke nødvendigvis vigtigt for en chefredaktør at være højt på en liste med en masse virksomhedsledere. Det har det åbenbart været tidligere, så der er sket noget med vurderingen af, hvor prominente figurer de er i samfundet«


»De traditionelle nyhedsmedier har stadigvæk betydelig magt over, hvilke emner andre magthavere bliver nødt til at mene noget om. Men dagblade, radio og TV er kun i mindre omfang selvstændige meningsdannere. Blandt andet fordi de selskabelige medier af Facebook- og Twitter-typen i stigende grad begrænser professionelle journalisters redigerende magt,« forklarer Anker Brink Lund, der er professor i medieledelse ved CBS.

Koncerncheferne bliver i sadlen

I mediebranchen kan man ofte skelne mellem redaktionelle medarbejdere, som for eksempel chefredaktører og nyhedschefer, og topledelsen, hvor koncernchefer og direktører arbejder med at holde virksomhederne sunde og til tider have hånd i hanke med mediets overordnede linjer.

En opgørelse af de seneste fire års magtanalyser viser både, hvordan antallet af medierepræsentanter er tæt på halveret siden 2015, og at redaktionelle medarbejdere generelt kun udgør en tredjedel af pladserne. Dertil kommer, at chefredaktører og nyhedschefer generelt placerer sig lavere på list end topledere. Udviklingen kommer dog ikke bag på en Søren Schulz Jørgensen, som blandt andet har medforfattet bogen »Den journalistiske forbindelse« om mediernes udfordringer.

»At de redaktionelle ryger ned, mens topcheferne bliver. Det illustrerer, at den publicistiske magt magt svækkes, mens den økonomiske magt bliver vurderet anderledes blandt panelet,« forklarer han og uddyber:

»Men for mig at se, er det ikke nødvendigvis vigtigt for en chefredaktør at være højt på en liste med en masse virksomhedsledere. Det har det åbenbart været tidligere, så der er sket noget med vurderingen af, hvor prominente figurer de er i samfundet.«

Schulz Jørgensen påpeger dog, er der er tale om en generel udvikling i medierne. Ifølge forfatteren er massemediernes magt blevet kraftigt udvandet. Monopolet er brudt, og »der er ingen tvivl om, at medierne i dag er nødt til at dele magten - både med virksomheder, institutioner og bloggusfæren«.

Spørgsmålet er, hvordan mediebranchen vil tackle udfordringerne?

Klik på mediecheferne og få deres syn på branchen.

Læs mere om årets magtanalyse her