Medie: Russere bag et af historiens største hackerangreb

Det er angiveligt to russiske spioner, der er blandt de tiltalte for et af de største hackerangreb i historien.

Det skriver avisen The Washington Post.

Ifølge avisens oplysninger vil spionerne blive sigtet for at stå bag angrebet, der fandt sted i 2014. Her blev 500 millioner Yahoo-brugere ramt.

Det amerikanske justitsministerium ventes at offentliggøre sigtelserne i sagen om hackerangrebet senere onsdag.

I december sidste år meddelte internetselskabet om et nyopdaget hackerangreb fra 2013. Her blev data fra mere end en milliard brugere angiveligt stjålet.

Det er dog uvist, om de to angreb har noget med hinanden at gøre.

/ritzau/