Medie: Danske Bank tilbød guldbarrer til lyssky russiske kunder

Danske Bank lovede lyssky russiske kunder »anonymitet«, hvis de købte guldbarrer for deres penge, viser interne dokumenter. Bankens guldforretning er ikke nævnt med ét ord i advokatundersøgelse om hvidvasksagen.

Danske Banks russiske kunder blev lovet »anonymitet«, hvis de konverterede deres penge til guldbarrer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix

De mistænkelige kunder i Danske Banks skandaleramte estiske filial benyttede ikke kun den danske storbank til at foretage enorme, lyssky pengeoverførsler.

Danske Bank tilbød angiveligt også en anden og lige så mistænkelig ydelse: De velhavende, især russiske, kunder i den såkaldte non-resident-portefølje havde mulighed for med bankens hjælp at konvertere deres penge til guldbarrer og guldmønter.

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg viser dokumenter, at banken markedsførte guldhandlen som en god investering, der samtidig kunne sikre kunderne »anonymitet« og endda lette kundernes mulighed for at transportere deres værdier.

Informationerne skulle ifølge Bloomberg fremgå af en præsentation dateret juni 2012, hvoraf det også fremgik, at banken ikke ville reklamere for ydelsen offentligt.

Oplysningerne kaster nyt lys over omfanget af mistænkelige forhold i Danske Bank, der efterforskes i flere lande for brud på hvidvaskreglerne, efter at bankens interne undersøgelse sidste år slog fast, at 1.500 milliarder kroner over en årrække var strømmet gennem konti tilhørende mistænkelige, primært russiske, kunder i den estiske filial.

Fremgår ikke af undersøgelse

At den estiske filial også tilbød kunderne guld, fremgår ingen steder af den omfattende advokatundersøgelse, som Danske Bank og advokatfirmaet Bruun & Hjejle præsenterede i september sidste år.

Ifølge undersøgelsen bestod serviceydelserne til de mistænkelige non-resident-kunder blot af »betalinger og andre transaktioner i forskellige valuta« samt »handel med obligationer og andre finansielle produkter«. Det er uvist, om topledelsen i København dengang kendte til forholdet.

Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk

»Dét forhold, at banken åbenbart har fremhævet muligheden for at opnå »anonymitet« over for kunderne, viser mig, at banken godt har vidst, at det er problematisk.«


Ifølge myndighederne er guld et populært redskab for kriminelle, der ønsker at hvidvaske penge tjent på forbrydelser: Guldets værdi er stabil, det muliggør anonymitet til ejeren, og det er let at omforme og udveksle det værdifulde metal. Derfor skal banker, der tilbyder at konvertere guld for kunderne, være ekstra nøjsomme med at kontrollere for mulig hvidvask, påpeger flere hvidvaskeksperter over for Berlingske:

»Danske Bank kan få problemer, hvis det viser sig, at man ikke gik gennem de korrekte kontrolprocedurer, da man arrangerede disse guldtransaktioner,« siger hvidvaskekspert Graham Barrow.

»Guld er en let omsættelig vare af høj værdi, som er et glimrende middel til at hvidvaske penge. Dét forhold, at banken åbenbart har fremhævet muligheden for at opnå »anonymitet« over for kunderne, viser mig, at banken godt har vidst, at det er problematisk. Som et minimum burde banken have skærpet hvidvaskkontrollen. Og med den viden, vi har i dag om manglerne i bankens kontrolsystemer, er det yderst tvivlsomt, om det er sket,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk.

Han finder det »besynderligt«, at ydelsen ikke er nævnt i Bruun & Hjejle-rapporten.

»Jeg forstår ikke, at så mistænkeligt et emne ikke er behandlet i undersøgelsen,« siger han.

Sikrede banken gebyr

Ifølge Bloomberg skulle banken foretage en hvidvaskgodkendelse, hvis kunden valgte at tage guldet med sig med det samme. Hvis kunden derimod valgte at opbevare guldet i en bankboks, var en kontrol angiveligt ikke nødvendig.

Det er uvist, hvor mange kunder, der benyttede sig af muligheden for at konvertere til guld, men en intern e-mail viser angiveligt, at »nogle klienter« tog imod ydelsen, der sikrede Danske Bank et gebyr på mellem 0,5 og fire procent af det konverterede beløb. Danske Banks estiske filial modtog selv guldet fra to eksterne firmaer.

Lars Krull, studieleder og bankekspert ved Aalborg Universitet

»Det understreger bare for mig, at Danske Banks estiske filial var noget af en rotterede.«


Flere af dokumenterne fra 2012, der promoverer ydelsen over for kunderne, er underskrevet af den lokale chef for Danske Banks handelsenhed, Danske Markets, Howard Wilkinson, der året efter – sidst i 2013 – blev whistleblower og advarede ledelsen i Danske Bank om risikoen for hvidvask. Bloomberg har ikke kunnet få en kommentar fra hans advokat.

Lars Krull, studieleder og bankekspert ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over de nye oplysninger:

»Det understreger bare for mig, at Danske Banks estiske filial var noget af en rotterede. Jeg tvivler dog på, at guldkonverteringerne har været en særlig god forretning for banken, for målet med de kriminelles brug af banker er jo først og fremmest at få deres penge ind i banksystemet, så de kan overføre dem og bruge dem i ren form. Jeg har svært ved at se, at mange af disse kunder skulle have stort behov for at tage pengene ud igen i form af guld,« siger han.

Danske Banks i alt 10.000 non-resident-kunder i den estiske filial bestod primært af russiske kunder, der via stråmandsselskaber i skattely sendte enorme og mistænkelige beløb gennem konti i banken fra 2007 til 2015. Berlingske har i flere år afdækket, hvordan nogle af kunderne havde tråde til sager om korruption, bedrageri og våbensmugling. Danske Bank har i dag lukket sin estiske filial.

Berlingske har bedt Danske Bank kommentere oplysningerne. I en mail fra banken hedder det:

»Vi kan ikke kommentere forhold relateret til den daværende non-resident portefølje i Estland, da sagen fortsat efterforskes af myndighederne. Vi samarbejder naturligvis med alle relevante myndigheder.«

Læs spørgsmål og svar om Danske Banks hvidvasksag her.