Medie: Danica henter supersælger hos PFA

Pensionsselskabet Danica er angiveligt på vej til at ansætte den storsælgende koncerndirktør Lars Ellehave-Andersen fra konkurrenten PFA. Det skriver finans.dk

Foto: Jakob Dall. Lars Ellehave, PFA Pension
Læs mere
Fold sammen

PFAs koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen er ifølge finans.dk blevet ansat hos konkurrenten, Danica.

Finans.dk skrev tidligere på ugen, at Lars Ellehave-Andersen forlader PFA som den fjerde centrale topfigur på bare syv måneder. Siden PFAs nye topchef, Allan Polack, overtog styringen efter Henrik Heideby i april, har to chefer sagt farvel til PFA.  i foråret 2015 gik to af selskabets investeringsdirektører, Jesper Langmarck og Poul Kobberup, til konkurrenten Danica. Og nu følger Lars Ellehave tilsyneladende med over til ærkekonkurrenten.

Hos PFA har Lars Ellehave-Andersen haft titlen som koncerndirektør og CCO med ansvar for forretningsområderne Erhverv & Partnere, Rådgivning, Marked og selskaberne PFA Bank og PFA Soraarneq. Han har spillet en central rolle i den massive vækst, PFA har haft de seneste år, og er da også blevet beskrevet som en mand med større interesse for salg end for finans.