Medico-iværksættere med hjertet på rette sted

Med en lægefaglig baggrund ønsker iværksættervirksomheden Cortrium at træde ind i medico-branchen med en open source-tilgang og en vision om at lette hospitalssystemet.

Cortriums administrerende direktør Erik S. Poulsen er både uddannet læge og ingeniør. Han har imidlertid valgt de velbetalte job fra og bruger i stedet sin tid på at udvikle en hjertemonitor, som han håber kan bidrage til at nedsætte udredningstiden for hjertepatienter. Til højre medstifter Jacob E. Nielsen med Cortriums C3-monitor på brystet. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Ved DTUs iværksætterkonkurrence, Danish Tech Challenge, fik den canadiske virksomhed Myant sidste år øjnene op for danske Cortrium.

De to virksomheder har netop indgået partnerskab, hvilket bringer Cortrium ét skridt nærmere sin vision om at nedbringe hospitalernes udredningstid for hjertepatienter.

Med partnerskabet følger nemlig 11,2 millioner kroner, som skal bruges på at få godkendt Cortriums hjertemonitor til medicinsk brug.

For de fleste investorer og kapitalpartnere er den vigtigste faktor for, om man skal investere eller ej, ofte teamet. Altså de kvalifikationer og visioner, virksomhedens ansatte har. Og her må man sige, at Cortrium skiller sig ud.

Chefen er både læge og ingeniør

Alene Cortriums administrerende direktør, Erik S. Poulsen, har et CV, der kunne gælde for et helt team. Han er uddannet både læge og ingeniør og har i dag viet sin tid til at udvikle hospitalsbranchen teknologisk.

Erik S. Poulsen har tidligere på Bispebjerg Hospital arbejdet med hjerneforskning og på skadestuens akutmodtagelse og kender dermed til problemer med over­belægning og lange udredningsforløb. Problemer, han nu bruger sin ingeniørfaglighed til at løse.

»Systemet er presset. Det kunne jeg også mærke med mine arbejdsgange og ikke mindst arbejdstider. Det er derfor, jeg synes, at jeg gennem Cortrium kan bruge min baggrund til at skabe forandringer,« siger Erik S. Poulsen.

Han har sammen med resten af Cortriums ni mand store team udviklet en trådløs monitor, der kan måle brugerens hjerte­rytme, temperatur, åndedrag og fysiske bevægelse. Monitoren er ikke større end en underkop og placeres med plastre direkte på brystkassen.

Overvågning på afstand

Ideen er, at monitoren sammen med en brugermanual kan sendes ud til patienten, som i stedet for indlæggelse kan blive overvåget på afstand. Det er især patienter med hjertebanken eksempelsvis på grund af stress, der skal overvåges, for at sikre, at de ikke er i risiko for at få en blodprop.

Monitoren anvender velkendt teknologi, men er meget mindre og – ifølge Cortrium selv – op til ti gange billigere end de løsninger, der anvendes i dag. Da patienten kan over­våges fra hjemmet, vil udredningen også kunne gennemføres inden for et par dage i stedet for lange forløb, der i dag kan tage op til et halvt år.

Cortriums C3-monitor befinder sig stadig på et tidligt stadie. Vigtigst mangler virksomheden at få udstyret godkendt til medicinsk anvendelse, for før teknologien kan tages i brug på de europæiske og amerikanske markeder, skal monitorens data valideres og have det, der svarer til en CE-mærkning.

Cortriums medstifter Jacob E. Nielsen erkender, at der stadig er lang vej, før Cortrium kan begynde at tjene penge, men visionen er klar.

Så snart medico-godkendelserne er på plads, ønsker Cortrium at udbrede monitoren først blandt praktiserende læger i Tyskland i løbet af 2016 for derefter at få dem i anvendelse på de offentlige hospitaler.

Det kunne Erik S. Poulsen forudse vil kunne ske gennem partnerskabet med Myant, som udvikler såkaldt intelligente tekstiler. Som eksempel på intelligent stof kan nævnes, at Myant har udviklet beklædning, der kan fordele varmen på kroppen.

Nødvendigt samarbejde

»Visionen på lidt længere sigt er, at alle hospitalstrøjer har en monitor integreret, så man kan følge patienten gennem hele forløbet og forhåbentligt få en meget hurtigere udredning,« siger Erik S. Poulsen og tilføjer, at Cortrium i øjeblikket udfører eksperimenter på Næstved Sygehus for at finde ud af, om målingerne også kan sige noget om risikoen for infektion.

»Sammenlignet med mange andre er vi nok ret ideologiske i vores tilgang. Vi forsøger at gøre op med tanken om at sælge medico-udstyr dyrt. I stedet arbejder vi open source med vores data og håber at kunne fremstille hardwaren så billigt, at den nærmest kan foræres væk,« siger Jacob E. Nielsen.

Forretningsmodellen skal i stedet gå på at håndtere målingerne både over for medico-branchen og medico-industrien samt hjælpe lægerne med at udføre brugbare rapporter.

Selv om de to medstiftere nærer en vis skepsis over for medicinalindustriens motiver, erkender de, at det er nødvendigt at indgå samarbejder for at bringe teknologien i spil. Samarbejdet med Myant er første skridt.