Medicinalkæmper sparer sig til overskud

Salget af medicinalprodukter er ikke den guldrandede forretning, som det har været, men verdens største farmaselskaber formår stadig at tjene milliarder. De danske tre danske selskaber Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma følger med strømmen, men er samtidig frontløbere på flere områder, viser Berlingske Business Magasins gennemgang af 22 medicinalgiganter.

Salget af medicinalprodukter er ikke den guldrandede forretning, som det har været, men verdens største farmaselskaber formår stadig at tjene milliarder. De danske tre danske selskaber Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma følger med strømmen, men er Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens største medicinalselskaber har i hvert fald én ting til fælles: De giver milliardstore overskud. Så meget står klart i Berlingske Business Magasins opgørelse over den absolutte medicinal-elite. De sorte tal på bundlinjen kommer dog ikke med samme selvfølgelighed som tidligere, for i en tid hvor patentudløb og prispres tynger medicinalbranchen, skal der spares for at bibeholde de store overskud.

Køb hele analysen af de 23 medicinalgiganter her.

Omsætningen er nemlig under et gevaldigt pres i flere af verdens største farmavirksomheder. Således har 9 af de 21 selskaber i opgørelsen haft en faldende omsætning mellem 2010-2012. I bundgruppen finder man nogle af de allerstørste selskaber, blandt andre GlaxoSmithKline, Pfizer, Roche og AstraZeneca. Sidstnævnte har mistet 16 procent af sin omsætning på tre år.

Kvalerne med omsætningen presser indtjeningen i en række selskaber, men ikke alle taber indtjening på den vigende toplinje. For eksempel har amerikanske Pfizer mistet ni procent af sin omsætning over tre år, men har alligevel formået at hæve sit driftsresultat med 28 procent. Det skyldes blandt andet markante nedskæring i såvel salgs- som forskningsudgifter på henholdvis 14 milliarder kroner og 9 milliarder kroner.

»De store medicinalvirksomheder har restruktureret meget. De har skåret i deres udgifter, opbygget ny salgsstruktur og omlagt udgifterne til forskning og udvikling, så de i højere grad bruger eksterne partnere og outsourcing,« siger Eric Le Beregaud fra den franske investeringsbank Bryan, Garnier & Co.

»For fem-ti år siden var der en trend til at lave al forskning og udvikling in-house, for med et budget på seks milliarder dollar troede man, at man kunne det hele. Ingen ser på Research & Development på den måde længere. I dag er fordelingen mere 60-40 mellem intern og ekstern udvikling. Det har været en nøgleøvelse for flere store farmaselskaber,« forklarer han.

Den vigende omsætning er dog ikke et problem hos alle selskaberne. Danske Novo Nordisk har succes i sin insulin-niche og har set en omsætningsvækst på 28 procent de seneste tre år. Kun de to producenter af generiske produkter Mylan og Teva er bare i nærheden af at matche det.

Hverken Lundbeck eller Leo Pharma hører til blandt de 21 største farmaselskaber i verden, men de danske selskaber klarer sig begge pænt på omsætningsvækst. Lundbecks nulvækst giver en god midterplacering, mens Leo Pharma hører til den eksklusive gruppe af farmaselskaber med tocifret vækst. Fælles for Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma er, at de er nicheselskaber inden for henholdsvis diabetes, hjernesygdomme og hudsygdomme. Men at være et nicheselskab er ikke ens betydende med, at man klarer sig godt. Nogle nicheselskaber har præsteret godt, men nogle har også klaret sig rigtigt dårligt. Det samme gælder for konglomeraterne.

Når store aktører på medicinalscenen har måttet kigge sine salgsled såvel som forskning og udvikling efter i sømmene, skyldes det to faktorer, der har hæmmet hele medicinalindustrien gennem flere år: Patentudløb og offentlige besparelser.

I 2013 er medicinalbranchen ved at være igennem den massive mængde patentudløb, der er blevet kendt som patentkløften. Et af de mest toneangivende patentudløb skete i 2012, da Pfizers kolesterolmedicin Lipitor udløb. Kvartalssalget af midlet faldt fra 15 milliarder kroner i 2011 til 4,3 milliarder kroner i 2011.

»I år kommer vi ud af patentkløften,« vurderer medicinalanalytiker i Deutsche Bank Tim Race, »det er faktisk en forsimpling at tale om en kløft, for store selskaber som Novartis og AstraZeneca kommer aldrig ud af den kløft, men der har været mange udløb de seneste år.«

I Danmark har Lundbeck gennem lang tid været presset af truende patentudløb og en sløj pipeline. Men selskabet har været førende på at indgå eksterne partnerskaber, senest med japanske Otsuka. Lundbeck har nu fem produkter i de afsluttende studier – et eksempel på en global tendens, vurderer Eric Le Beregaud fra Bryan, Garnier & Co.

»Efter en lang periode, hvor investeringer i forskning og udvikling ikke har leveret, er afdelingerne nu begyndt at levere igen. Det kan blandt andet tilskrives den restrukturering af feltet, som har fundet sted de senere år,« siger han.

Flere af de store patentudløb faldt meget ubelejligt sammen med den generelle recession i den globale økonomi. Det har lagt pres på de offentlige budgetter og dermed også på den pris, som stater og sygesikringsselskaber er villige til at betale for medicin.

»Jeg tror ikke, vi har set en ende på prispresset. Det handler naturligvis også om, hvilke produkter der bliver lanceret, men prisreguleringsmekanismerne er på plads, så nye produkter vil blive vejet på en guldvægt i fremtiden. Medicinalbranchen må nok berede sig på, at fordums meget høje priser ikke kommer tilbage,« siger Jacob Thrane, der er aktieanalytiker med fokus på medicinalaktier hos S&P Capital IQ.

Det er især Europa, der med en nærkollektiv bankerot i syden har skåret på tilskuddet til medicin. Men som i så mange andre brancher begynder tigerøkonomierne i Brasilien, Rusland, Indien og Kina at røre på sig.

En opgørelse fra det anerkendte konsulentbureau IMSHealth forudser, at de såkaldte »pharmerging markets« vil udgøre 30 procent af det globale farmasalg i 2016 mod 20 procent i 2011. Det er vel at mærke i et voksende marked. Såvel USA som Europa mister markedsandele frem mod 2016, vurderer IMS.

At magtbalancen er ved at skifte, blev for nyligt gjort meget klart, da Novo Nordisk prissatte sit nye produkt Tresiba. Prisen på insulinet ligger så højt i Europa, at de danske sundhedsmyndigheder anbefaler landets læger at bruge de billigere produkter Lantus og Levemir, før Tresiba tages i brug. At Novo Nordisk vælger at sætte prisen så højt i Europa, skyldes, at selskabet er nødt til have den samme pris kloden over. Og man kan få en højere pris for produktet på de markeder, der vokser, end man kan i det kriseramte Europa.

»Man kan godt sige, at Novo Nordisk putter det europæiske salg af Tresiba på alteret, for at få en højere pris på de markeder, som vokser,« sagde aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i den forbindelse.