Medicinalindustrien vil spare milliarder på digitalisering

Den globale medicinalindustrien vil i de kommende år kunne spare milliarder på kliniske forsøg i takt med digitalisering strømliner processen.

Foto: Asger Ladefoged. Arkivfoto: Forsker Paulo Vital fra Portugal udøver kemiske forsøg og arbejder med molekyler i det helt tidligere stadier hos Lundbeck i Valby.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Jyllands-Posten.

I dag koster det som tommelfingerregel ifølge avisen omkring 1 mia. dollar at udvikle et nyt lægemiddel, hvilket især er grundet de afsluttende kliniske forsøg med tusindvis af mennesker. Problemet her er, at en masse patienter ikke tager medicinen korrekt eller ikke har gavn af den. Det vil digitalisering hjælpe på.

»Der er stadig lang vej igen, men digitalisering vil potentielt kunne spare medicinalselskaber store summer, når de udfører kliniske studier. Det skyldes, at de i fremtiden vil være i en langt bedre position til på forhånd at vide, hvilke patienter som vil være i stand til at have gavn af en speciel type medicin«, siger Kasim Kutay, topchef i Novo Holdings, til Jyllands-Posten.

I danske Lundbeck har man blandt andet indgået i et samarbejde med it-giganten IBM og dets supercomputer Watson. Det giver selskabet adgang til store mængder data og analyser, som øger sandsynligheden for at vælge rigtige patienter og for udført et optimalt forsøg.