Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det koster hvert år forbrugerne og statskasserne milliarder, når medicinalfirmaerne indgår hemmelige forlig, hvor kopiproducenter bliver betalt for at holde sig væk, sagsøger konkurrenter for at afværge konkurrence og forsøger at påvirke myndighedsbeslutninger med kryptiske patentansøgninger.
Det skriver Jyllands-Posten.
Taberne er patienter og sundhedssystemet, der får langt dyrere medicin og ekstraudgifter i milliardklassen.
Amerikanske og europæiske myndigheder og medicinindkøbere har intensiveret jagten på selskaber, der bruger tvivlsomme aftaler til at sikre sig tårnhøje fortjenester på medicin, og flere danske selskaber er i søgelyset.
I juni fik medicinalfirmaet Lundbeck en bøde på 700 millioner kroner af EU-Kommissionen for at have indgået konkurrenceskadelige aftaler med seks kopiproducenter.
I 2002 betalte Lundbeck kopifirmaerne en halv milliard kroner for at forsinke lanceringen af konkurrerende produkter til Lundbecks storsælgende lykkepille Cipramil.
»I interne dokumenter henvises der til dannelsen af en ”klub<saxo:ch value="226 128 157"/> og en ”stak $$$<saxo:ch value="226 128 157"/>, der skal deles mellem deltagerne,« skriver kommissionen i en meddelelse om Lundbeck-sagen, der er et eksempel på såkaldte pay-for-delay-forlig, der i årevis er indgået stribevis af i medicinsektoren som ét af en række værktøjer, medicinselskaberne bruger for at gardere sig mod konkurrence.
Andre selskaber kan frit sende kopier af lægemidlet på markedet, når patentet udløber med voldsomme prisfald på op til 90 procent til følge.
Gennem hemmelige forlig, retssager, protester mod myndigheders godkendelser af kopiprodukter og et virvar af patentansøgninger forsøger originalproducenterne at spænde ben for konkurrenterne og dermed opretholde sin eneret og høje pris på produkterne.
»De forsvarer deres patenter med alle tænkelige midler, så længe de ikke er oplagt ulovlige. Det har de gjort i mange år i form af retssager, forlig, ved at anmelde forskellige slags patenter, forsøge at skifte deres patienter over på et nyt lægemiddel, inden patentperioden udløber – alle mulige metoder, sikkert også nogle, vi endnu ikke kender til,« siger Jakob Kjellberg, projektchef på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
En stor EU-undersøgelse konkluderede i 2009, at selskabernes adfærd er et stort problem for konkurrencen. I øjeblikket verserer en stribe retsopgør, der skal afklare, om selskaberne er gået over stregen.
I starten af 00erne gennemførte EU-Kommissionen razziaer hos en række medicinalselskaber og har gennemanalyseret over 200 stoffer, hvis patent udløb i perioden 2000-2007, og konklusionen er, at aftaler i samme kategori som Lundbecks, der har forsinket konkurrencen på produkter, har kostet forbrugerne 3 milliarder euro, cirka 22 milliarder kroner.
Medicinalbranchen afviser kritikken.
»Mange af de sager, som EU-Kommissionen rejser, insinuerer, at der er en usund praksis, som vi ikke mener, der er. Helt grundlæggende er man en dårlig virksomhedsejer, hvis man ikke beskytter sine opfindelser,« siger viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen Henrik Vestergaard til Jyllands-Posten.