Medicinal-industrien fyrer i tusindvis

På kun en uge har tre af verdens største medicinalselskaber meldt ud, at de fyrer flere tusinde medarbejdere. Giganterne er inde i en tilpasningsproces og bliver måske aldrig for alvor "big phama" igen, vurderer eksperter.

Stigende konkurrence fra kopiproducenter og mangel på nye lægemidler samtidig med patentudløb på vigtige produkter betyder, at de store medicinalvirksomheder spænder bæltet ind og fyrer flere tusinde medarbejdere, skriver The Wall Street Journal.

I går meddelte Johnson & Johnson, at de fyrer 4.800 medarbejdere ud af en stab på 120.000 som en konsekvens af, at nogle af deres vigtigste produkter løber af patent, skriver The New York Times. Og i forbindelse med halvårsregnskaberne sagde AstraZeneca i sidste uge, at de fyrer 7.600 medarbejdere, hvilket svarer til hver tiende ansatte i koncernen, mens Bristol-Myers Squibb fortalte, at de senere på året søsætter en plan for en omstrukturering af virksomheden, der indebærer fyringer.

Også verdens største medicinalselskab Pfizer meddelte omkring årsskiftet, at koncernen skulle fyre 10.000 medarbejdere, og det berører blandt andet hver fjerde ansatte i det danske datterselskab, der nu har 150 ansatte.

De store farmaselskabers fyringsrunder er kun de første at en stribe, vurderer to investorer og en analytiker over for Business.dk.

Der kommer afgjort flere, siger Palle Holm Olesen fra Bank Invests health care afdeling. Patentudløb og manglen på produktlanceringer betyder, at "big pharma" må tilpasse sig.

"Det vi ser og har set de seneste år er, at de store farmaselskaber er ved at lave deres strategier om, fordi de ikke har nogen nye lægemidler. Hvis ikke du har en blockbuster (produkt der sælger for over en mia. dollar, red.) på vej, er der ingen grund til at have en salgsstyrke på 13.000 medarbejdere. Pfizer var de første, der indså det, og nu ruller det så," siger Palle Holm Olesen.

Han stiller spørgsmålstegn ved om de store selskabers såkaldte blockbuster-model, hvor et lægemiddel helst skal kunne anvendes bredt af så mange patienter som muligt, vil holde i fremtiden.

"Udviklingen går antageligt mod en mere individualiseret behandling. Jeg tror ikke, vi vil se ret mange 10 til 15-milliard dollar produkter i fremtiden, som er den forretningsmodel, de store farmavirksomheder har nydt godt af siden midten af 1990erne," siger Palle Holm Olesen.

Partner i investeringsselskabet Nordic Biotech, Florian Schönharting, forventer, at de store selskaber vil blive splittet op i mindre, og at branchen i fremtiden kun vil se meget få virksomheder, der oplever en voldsom vækst som eksempelvis amerikanske Genentech, der på kort tid opnåede en markedsværdi på 40 milliarder dollar og i dag er blandt verdens største.

"For flertallet vil temaet nok være at gøre det hele betydeligt mere effektivt. Det kan være i form af opsplitninger, øget specialisering og lukninger. Vi så det faktisk i Chr. Hansen og har også set det i Novartis og Bayer, hvor man i første omgang har skilt alt ud, der har med kemi og fødevarer at gøre. Det næste kan blive, at man for eksempel skiller forskning og udvikling fra markedsføring, laver en ny division og giver den nye ejere," siger Florian Schönharting.