Sigtbarheden på Esplanaden har været tåget de seneste par år. Sådan har det i hvert fald set ud udefra.

Men nu tegner konturerne af det fremtidige Mærsk sig for alvor. En stor, stærk transport- og logistikforretning med containerrederiet Maersk Line som omdrejningspunkt i det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk. Og adskilt her fra familiens pengetank, A.P. Møller Holding ejet af Mærsk-fonden med fokus på ejerskaber i en bred vifte af virksomheder fra mange brancher.

Med frasalget af den nationale olie fra Nordsøen formindskes også Mærsks betydning for Danmark markant. Hovedkontoret vil givetvis forblive på Esplanaden så langt øjet rækker, men Mærsks nuværende forretninger, de fremtidige forretninger og interesser i det hele taget vil i langt overvejende grad ligge uden for Danmark.

Nordsøolien har været en kontrakt mellem Mærsk og Danmark, som igennem årtier har bragt sindene i kog og gjort Mærsk til en magtfaktor på den politiske scene. Det er slut nu. Nok sidder Mærsk tungt på Danmarks Rederiforening, men Det Blå Danmark kan ikke på samme måde som olien tænde følelserne hos danskerne. I øvrigt har rederierhvervet en meget fordelagtig lovgivning i Danmark.

Mærsk-familien vil fremover styre sine interesser via pengetanken A.P. Møller Holding, hvorfra Robert Uggla, femte generation i Mærsk-dynastiet, skal opbygge en selvstændig enhed med forskelligartede selskaber i porteføljen. Foreløbig ejer Holding-selskabet 41 procent af det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk og 21 procent af Danske Bank. Det skal der ikke laves om på. Det er en del af Mærsk-arven, som de næste generationer har forpligtet sig på.

Nye knopskydninger i Holding kan blive ejerskaber i nogle af de tilbageværende Mærsk-forretninger som Maersk Drilling og Maersk Tankers. Over de næste år kommer hertil ejerskaber i infrastruktur i Afrika og andre forretninger, som ikke nødvendigvis har relation til det Mærsk, som vi kender i dag.

Det store frasalg af Maersk Olie & Gas er på 47 mia. kr. og senere frasalg af de andre energiforretninger i Mærsk kan indbringe yderligere 47 mia. kr. Altså frasalg for samlet op i mod 100 mia. kr. over en kort periode på to-tre år. En stor del af disse værdier vil lande i A.P. Møller Holding – enten som kontanter eller som ejerandele.

De 47 mia. kr. fra Totals køb af Maersk Olie og Gas lander i første omgang i det børsnoterede selskab. Heraf blandt andet 15 mia. kr. som gældsovertagelse – det vil nedbringe gælden i A.P. Møller - Mærsk. Derudover modtager Mærsk som betaling en stor post aktier i Total, og Mærsk tilbydes en bestyrelsespost i Total.

Topchefen i Total har ladet forstå, at Mærsk vil være en langsigtet aktionær i Total. Det tvivler jeg stærkt på, hvis han med langsigtet forstår et ejerskab på fem år, ti år eller mere. Total-bossen forsøger selvfølgelig at beskytte sin aktie og få denne handel igennem de respektive myndigheder, men det giver ikke mening for A.P. Møller Holding at binde 13 mia. kr., og få en mindre aktiepost i Total uden reel indflydelse.

Jeg vil tro, at A.P. Møller - Mærsk i løbet af 2018 sælger sine Total-aktier og foretager et ekstraordinært stort udbytte til sine aktionærer, herunder altså et meget stort kontant udbytte til A.P. Møller Holding. I så fald bliver det heller ikke relevant med en bestyrelsespost i Total til Mærsk.

Opsplitning, frasalg og fokus på kerneforretninger efterlader også samtidig et klarere billede af vindere og tabere på Esplanaden.

Blandt vinderne står topchefen i det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk, Søren Skou. En mand, som ikke bryder sig om offentlige optrædender og virakken udadtil, men som på de indre linjer er superskarp til at drive en effektiv forretning. Aktier er det seneste års tid med Søren Skou som topchef braget i vejret med 60 procent, og det betyder, at han har børsmarkedets tillid. Han har fået styrket sin position.

Nu får Søren Skou nedbragt gælden i det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk og dermed ro til at integrere opkøbet af containerrederiet Hamburg Süd over de næste et-to år.

Målsætningen er en container-/shippingforretning med APM Terminals’ mange havneterminaler integreret mere i forretningen. Mærsk vil være på søen, som de amerikanske UPS og FedEx er det i luften. Pengene fra olien og flere besparelser skal være med til at gøre den strategi til virkelighed.

Vinder er også Mærsks nye formand, Jim Hagemann Snabe. Dog har han »blot« siddet for enden af bestyrelsesbordet i et halvt års tid, men man må formode, at beslutningerne om at sælge olien fra har taget fart over de seneste måneder. Aftrykket fra Hagemann Snabe kan dog først ses over en årrække. Og glemmes må heller ikke Claus Hemmingsen, der har den svære opgave at holde styr på energiforretningerne og styre frasalg og opsplitninger. I princippet arbejder han på at overflødiggøre sig selv. Foreløbig synes han at mestre denne balancegang.

Det er svært at vide, om der har været et opgør om strategien i Mærsk-toppen i de seneste år. Men noget tyder på, at Robert Uggla, Hagemann Snabe og Søren Skou har haft en anden tilgang tilstrategien end tidligere formand Michael Pram Rasmussen og tidligere topchef Nils Smedegaard Andersen.

Pram Rasmussen fyrede Smedegaard i juni 2016, mens Hagemann Snabe – overraskende for mange – overtog Prams formandspost i foråret 2017. Set med historiske briller en paladsrevolution på meget kort tid, og det er sket samtidig med, at Robert Uggla er trådt mere og mere i karakter. Især vurderes forholdet mellem Robert Uggla og Hagemann Snabe at være godt.

Med i Mærsk-kabalen var på et tidspunkt også tidligere Danfoss-chef Niels B. Christiansen, som blev hentet ind som bestyrelsesmedlem. Han blev i lang tid betragtet som favorit til at overtage Pram Rasmussens formandsstol i A.P. Møller - Mærsk. Det skete ikke.

Nu er også energidelen i Mærsk solgt fra eller ved at blive solgt fra. Tilbage bliver der »alene« en post som menigt bestyrelsesmedlem i det børsnoterede selskab. Næppe hvad Niels B. Christiansen havde sat næsen op efter. Skuffelsen i Mærsk kan have været medvirkende til, at den tidligere Danfoss-chef selv henvendte sig til Legos formand, Jørgen Vig Knudstop, for at overtage posten som ny topchef i Lego.

Med frasalget af olien er der fortsat ubesvarede spørgsmål, men noget tyder på, at Mærsk er længere fremme i det historiske strategiskifte end hidtil antaget.

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator.