Med åbne arme. Den fortabte søn skal hjem til Lego-familien

Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen åbner tegnebogen og vil købe en større luns af Legoland tilbage. Lykkes det, vil der stå en glad Lego-ejer tilbage. Det handler om styr på navn og selskab, så Lego kan blive i familiens kontrol.

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er noget helt særligt over genforeninger.

Hvem kender ikke fornemmelsen i kroppen, når den den længe savnede datter, søn eller kæreste vender hjem efter mange måneder eller år udenlands.

Sådan er jeg fuldstændig sikker på, at Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen har det i disse dage.

For meldingen om, at Lego-familiens pengetank, Kirkbi, sammen med et par partnere vil købe Legoland tilbage, er mere og andet end bare endnu en kedelig placering af et stort antal milliarder, som skal give afkast til ejerne.

Jeg har skrevet om Lego i omkring 20 år. Jeg var med til udførligt at dække Lego dengang omkring 1999-2000, hvor selskabet for første gang nogensinde indkasserede underskud – noget indtil da uset i Legos ellers lange historie. Derfra gik det fra slemt til værre, og pludselig stod Lego i en potentiel livstruende krise.

Der blev fyret i hobetal i Billund, og man måtte sælge ud af arvesølvet for at kunne holde fast på »hjertet« i Lego, produktionen af klodser. Derfor måtte Kjeld Kirk Kristiansen nødtvungent acceptere at sælge hovedparten af Legoland-kæden til underholdningsselskabet Merlin, som stod bag en stribe forlystelsesparker, som man til gengæld fik 30 procents ejerskab af.

For Kjeld Kirk Kristiansen og familien var det som at have en fod i døren til hjertebarnet Legoland. Nu vil de sparke døren ind og ved hjælp af partnere sætte sig på 50 procent af kontrollen i selskabet, der ejer Legoland.

Det har ikke været muligt at høre, hvorfor Kirkbi og Lego-familien nu vil købe en større bid af Legoland tilbage. Men behøver de egentlig heller ikke forklare sig.

For udover at man med garanti øjner en god forretning, så handler det også om følelser. Om at få endnu bedre styr på arvesølvet. Kjeld Kirk Kristiansen går – naturligt nok – inderligt op i at sikre Legos fremtid, at sikre navnet og sikre, at man har styr på et brand, som mange gerne vil have fingre i.

Derfor er det mulige opkøb endnu et skridt mod total kontrol – og lur mig, om familien ikke på sigt vil gøre alt for at generobre hele kontrollen med Legoland.

Dette diskuterede vi på Business i denne uge:

Nu kan den ny minister vel kun overraske positivt

Sjældent, om nogensinde, har jeg oplevet en tilsvarende nedrakning af en ny minister, endnu inden vedkommende har nået at sætte sig i ministerstolen for første gang.

Modtagelsen af meldingen om, at 33-årige Simon Kollerup bliver ny erhvervsminister i den socialdemokratiske regering, var alt andet end hjertelig.

Fra iværksættere. Fra erhvervsfolk og fra kommentatorer lød dyb undren, grænsende til raseri over posten til en mand, som aldrig har været i nærheden af et job i en privat virksomhed.

Nu ved jeg godt, at politikere bliver stadig mere verdensfjerne, og færre og færre har prøvet at arbejde derude i virkeligheden, hvor der skabes arbejdspladser, produkter og overskud – og dermed penge til at finansiere de mange løfter, som politikerne leverer.

Derfor forstår jeg godt raseriet. For er der noget erhvervslivet ikke har brug for, så er det en verdensfjern akademiker. Det er blot at håbe, at den nye minister overrasker positivt. Han kan dårligt andet.

Farvel uden tak til bankvikaren

Det var endnu en hård uge af mange i Danske Bank.

For ud af det blå landede en fyreseddel til vikaren på posten som øverste bankdirektør, Jesper Nielsen, en mand som ellers var blevet så populær på sin evne til at sige undskyld i et sprog, så selv vrede kunder forstod ham.

Men forkert opkrævede gebyrer fra mange tusinde Danske Bank-kunder kostede ham jobbet, og gav både formand Karsten Dybvad og den nye bankdirektør, Chris Vogelzang, en anledning til at slå hårdt ned og sende et signal til både ansatte og kunder om, at der ikke er plads til fejl i fremtidens Danske Bank.
Set udefra ligner det en hård konsekvens for en fejl af den kaliber. Men omvendt er Danske Bank så hårdt trængt af hvidvasksagen, at der ikke længere er plads til blot antydningen af fejltrin.

Jobbet fra helvedet

I mange år var Jakob Riis blandt navnene, som blev nævnt som en fremtidens topchef i Novo Nordisk. Sådan endte det som bekendt ikke – endnu i hvert fald – og derfor kom det ikke som nogen overraskelse, da han forlod selskabet.

Men skiftet til Falck blev med garanti noget helt andet og meget mindre ekspansivt, end han var blevet lovet og havde forestillet sig. For skandale efter skandale er rullet i og omkring Falck, og Riis har måttet gennemføre en omfattende og meget dyr oprydning i selskabet.

Den kulminerede så med en aftale om, at Falck skal betale 152,5 mio. kr. i erstatning til blandt andet Bios og Region Syddanmark for at stoppe potentielt sprængfarlige retssager i kølvandet på Bios-sagen.

Riis må håbe, at den sag nu er lukket. Men glemt er den med garanti ikke, og derfor vil den gøre hans arbejde besværligt i mange år endnu.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske