McDonalds job-boom i Storbritannien

Krisen har givet briterne så meget smag for McDonalds-måltider, at kæden nu ansætter yderligere 5.000 i Storbritannien.

Det går så godt for McDonalds i Storbritannien, at fastfood-kæden nu ansætter 5.000 nye medarbejdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARRY DOWNING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

McDonals planlægger at oprette 5.000 nye job i Storbritannien i det kommende år. Dermed stiger antallet af McDonalds-ansatte i Storbritannien til 85.000.

Job-boomet bliver udløst, efter at McDonalds har udpeget Storbritannien som fastfood-gigantens bedste marked.

Salget af McDonalds-mad i Storbritannien steg sidste år med 11 procent - hvilket er klart bedre end kædens globale gennemsnitlige salgsvækst for 2008 på 3,8 procent. I Europa som helhed steg salget med 5,2 procent, i Mellemøsten, Asien og Afrika med 3,4 procent og i USA med 2,6 procent.  

60 mio. besøgende om året

De mange nye job i Storbritannien vil hovedsageligt blive oprettet på allerede eksisterende restauranter, i det McDonalds planlægger at udvide åbningstiderne i Storbritannien væsentligt. Blandt andet skal salget af morgenmad og salget i de sene nattetimer øges i 2010, oplyser McDonalds.

McDonals overskud steg i 2009 med seks procent til 24 mia. kroner. Et overskud skabt af besøgende fra 60 milloner kunder om dagen i gennemsnit i 2009.