McDonald's åbner burgeruniversitet i Kina

Tusinder af unge og håbefulde kinesere vil de næste år marchere taktfast ud af burgerkæmpens nye universitet i Shanghai.

De kinesiske forbrugere spenderer ifølge AP 300 mia. dollar om året på at spise ude. Det marked vil McDonald's have en endnu større luns af. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE LOPEZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kinesiske millionby Shanghai blev torsdag én uddannelsesinstitution rigere. Det skete, da verdens største restaurationskæde slog dørene op for McDonald's Hamburger University - en institution, de ventes at sende fem tusinde nyuddannede restaurations-managere ud over en periode på fem år, skriver nyhedsbureauet AP.

Med åbningen af universitetet håber McDonald's, at det kan leve op til dets egne ambitioner på det kinesiske marked. Ifølge AP har selskabet pt. 60.000 ansatte på i alt 1.100 restauranter i Kina. Det tal ønsker den store koncern at booste med til 2.000 restauranter om tre til fem år.

Den globale McDonald's-koncern har haft nogle gyldne år. Den økonomiske afmatning har stort set ikke haft indvirkning på klodens sult på den amerikanske fastfood. Det eneste, krisen tilsyneladende har gjort, er at ændre kundernes bestillinger, så det nu mere end nogensinde før er salg i de såkaldte coinoffers - de billigste madtilbud. Seneste regnskab viste da også, at det går fremad på stort set alle fronter for McDonald's: Flere restauranter, større omsætning, større overskud. 

Ingen bøfvendere

McDonald's har angiveligt kastet 250 millioner dollar (ca. 1,4 milliarder kroner) i universitetsprojektet i Shanghai. Der bliver dog ikke tale om, at summen skal bruges på at uddanne kineserne i at vende bøffer. Universitetet skal i stedet bruges på at uddanne butiksbestyrerer, og koncernen håber, at den med uddannelsen kan fastholde sine uddannede ansatte - hvilket der bliver brug for, hvis McDonald's skal leve op til vækstmålene. 

Tidligere uddannede McDonald's i Kina de fleste af sine butiksbestyrerer i Hongkong, hvor restaurationskæden i flere år har haft en uddannelsesinstitution, men fordi langt de fleste af eleverne alligevel kom fra hovedlandet, besluttede McDonald's at lukke i Hongkong og åbne nyt i Kinas forretningsmæssige centrum, Shanghai.

McDonald's Hamburger Universitys logo er naturligvis figuren Ronald McDonald. En statue af den burgerglade klovn pryder angiveligt indgangen til universitetet.

    Læs mere om Universitetet på McDonald's kinesiske site (Google-oversættelse).