Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Matas kunne tirsdag aften melde om meget dårligt nyt og en nedjustering på 100 millioner kroner, som onsdag formiddag får selskabets aktie til at styrtdykke med hele 12,5 procent.
Højst udsædvanligt har Matas-toppen i kølvandet af katastrofemeldingen valgt at krybe i flyverskjul, da selskabet pure nægter at stille op til interview for at forklare, hvad der helt præcist er gået galt for kædens forretningsmodel.
Den store nedjustering fra Matas handler ikke kun om kroner og øre, men rokker også helt grundlæggende ved kædens egen fortælling om vækst og fremgang på den lange bane.
Matas-koncernens finansdirektør Anders T. Skole-Sørensen afviste allerede tidligt onsdag morgen over for Ritzau Finans, at han ville sige noget om selskabets store nedjustering.
Efterfølgende har både kædens pressechef og investor relationschef over for Berlingske Business bekræftet, at ledelsen i Matas ikke har tænkt sig at sige en lyd i kølvandet af meddelelsen, som tegner et noget gråt og uklart billede af fremtidsudsigterne for Matas.
Hos Nordea ser bankens analytikere med bekymring på den larmende stilhed fra Matas-toppen. Banken kalder samtidig meldingen fra detailkæden for »klart foruroligende«.
»For at gøre det hele endnu være har selskabet ikke været villig til at dele nogen detaljer ud over selskabsmeddelelsen, hvori der stod, at (det) nuværende pres på bruttomarginen vil fortsætte i anden halvdel af det indeværende år,« skriver Nordea i en analyse ifølge Ritzau Finans.
Matas er over det seneste år blevet presset langt tilbage på banen af butikskæden Normal, som under ejerskab af Bestseller-milliardæren, Anders Holch Povlsen, har lagt en meget aggressiv vækststrategi med mange butiksåbninger.
Matas-bestyrelsen valgte i august at fyre topchefen gennem 17 år, Tejre List.