Matas mærker stigende interesse blandt kunderne på Black Friday

Store shoppingdag - eller på godt amerikansk Black Friday - har fået godt fat i de danske forbrugere. Og hos Matas mærker man i kædens butikker en stigende interesse for indkøbsfænomenet.

Det er ikke kun fredag, at man kan benytte sig at tilbud. Faktisk kører Matas-kæden et tilbud weekenden over på nettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

»Det er noget, som er vokset. Og det er ikke bare sket på et enkelt år men over de seneste par år« siger Henrik Engberg Johannsen, der er informations- og miljøchef i Matas.

»Vi kan se, at der er en stigende interesse - og vi forventer også en markant og kæmpe interesse for at handle på Black Friday i år,« siger han til Ritzau. Finans.

Det er ikke kun fredag, at man kan benytte sig at tilbud. Faktisk kører Matas-kæden et tilbud weekenden over på nettet.

I USA følges Black Friday, hvor der er varer i butikkerne, der er sat ned, af Cyber Monday, hvor det er tilbud på nettet, der lokker forbrugerne til. Men den er man ikke hoppe på hos Matas.

»Vi forsøger at holde konceptet så enkelt som mulig. Både for kundernes skyld og for de ansatte,« siger Henrik Engbjerg Johannsen.