Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
René Lauritsen, den ene af de to pengemænd bag aktiesalget i søgemaskinen Masterseek, har et generalieblad som få. Hans partner Jesper Svane Thomsen har derimod holdt lav profil.
Berlingske Business har i denne uge beskrevet, hvordan de to pengemænd hjalp søgemaskineselskabet Masterseek Corp. med at skaffe nye investorkroner, der dog i høj grad endte hos en række bagmænd - og i særdeleshed Svane og Lauritsen. Det er dog ikke kun i forbindelse med Masterseek, at de to finansmænd har profiteret højt på deres særprægede metoder til kapitalfremskaffelse.
Berlingske Business kan i dag dokumentere, hvordan Svane og Lauritsen har ført aktionærer bag lyset, hvilket resulterede i alvorlige problemer for selskaberne, som de skulle skaffe kapital til. Via deres egne finansselskaber har de også markedsført aktier i selskaber, de selv er storaktionærer i, såsom reklamekoncernen Bark Group, medievirksomheden IQ Division og bloggerfirmaet Bloggerwave, alle registreret i Nevada i USA. Det er selskaber, der ligesom Masterseek, er markedsført med en urealistisk høj markedsværdi.
Bosat i Schweiz
Hvor de to finansmænd opholder sig i dag er uvist. Både Svane og Lauritsen har over for myndigheder for nylig benyttet sig af adresser i Schweiz, hvor de ikke længere er registreret. Men Jesper Svane Thomsen har haft intention om at flytte hjem til Danmark. Han forsøgte i foråret at købe Elsass-familiens stutteri i Nordsjælland, Stumpedyssegåard, der har fungeret som hjemsted for York Stutteri.Købet faldt dog til jorden, da Jesper Svane Thomsen og hustruen Rikke Svane ikke kunne skaffe finansiering af ejendommen, der er sat til salg for 36 mio. kr. hos kendismægleren Pernille Sams.
Stutterihistorien er eneste offentlige historie om Jesper Svane Thomsen. Til gengæld har René Lauritsen medvirket, frivillig og ufrivilligt, i en lang række medier. Mest omtale får han, da han i 1997 udgiver en bog, hvor han afslører tryllekunstnerens David Copperfields tricks, men også et forsøg på året efter at sælge falsk potenspille under navnet Vicra trak overskrifter.
Han angiver bedragerisk, at pillen anbefales af en kendt amerikansk læge. Den var heller ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen og viste sig senere at bestå af havre. Samme år ryger Lauritsen også ind i andet uvejr. Han beskyldes for at misbruge daværende skatteminister Ole Stavads navn i forbindelse med lanceringen af bogen »Guide til nul-skat«.
I 2000 bliver René Lauritsen hængt ud af Ekstra Bladet for at have snydt i den daværende hjemmeservice-ordning, mens det i 2005 bliver DR, der præsenterer Lauritsen for TV-seerne. Her bliver han hængt ud som en af bagmændene, der markedsførte aktier i i fupfirmaet Resol.
Læs mere om sagen på Dorte Tofts blog: bizzen.blogs.business.dk