Massivt flertal af danskere: Vi er nødt til at ændre livsstil og skrue ned for forbruget for at redde klimaet

Udfordringerne med klimaet bliver kun løst, hvis vi hver især tager et personligt ansvar for at opføre os klimavenligt, mener et stort flertal af danskerne, der på flere punkter lever mere bæredygtigt end for fem år siden. Det stiller store krav til virksomhederne, for klimavenlig produktion bliver en ny markedsstandard, mener ekspert.

xbrbe
29 pct. af danskerne siger, at de flyver mindre. Det stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden. Sidste år steg antallet af flypassagerer nemlig med fire pct. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Regeringen har taget hul på forhandlingerne om en ny klimalov, der skal sikre, at Danmark reducerer udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030.

Men står det til et stort flertal af danskerne, har den enkelte borger og forbruger også et ansvar for at bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Næsten otte ud af ti danskere mener, at udfordringerne med klimaet kun bliver løst, hvis vi hver især tager et personligt ansvar for at opføre os bæredygtigt, mens flere end syv ud af ti danskere mener, at vi er nødt til at ændre livsstil og skære ned i forbruget, hvis vi skal redde klimaet.

Og hvor klimakampen tidligere særligt var en mærkesag for venstrefløjen, så er der i dag kun små udsving i holdningen hos danskerne på tværs af partiskel.

Det fremgår af en ny og repræsentativ rundspørge, som analyseinstituttet Kantar Gallup har foretaget for Berlingske blandt 1.016 danskere.

At så mange danskere er klar til at skrue ned for CO2-blusset skyldes ifølge Jessica Aschemann-Witzel, der er professor og forsker i forbrugeradfærd ved Aarhus Business School under Aarhus Universitet, flere ting.

»Det er en række forhold som den varme sommer i 2018, massiv medieomtale både herhjemme og i udlandet og den politiske debat, der har været med til at gøre danskerne mere bekymrede og mere bevidste om klimaet og ens eget ansvar for at gøre noget,« siger hun.

Samtidig mener hun, at der er sket en normændring blandt danskerne på det seneste, som kan spille ind på svarene.

»Det er blevet politisk korrekt at sige, at man gør noget for klimaet. Mange er blevet bevidste om det, og der kan godt være en lille bias i svarene i den retning, at man rapporterer det, man havde tænkt sig at gøre, intentionen, selvom man måske ikke helt har fået gjort det i virkeligheden,« siger hun.

Danskerne spiser mindre oksekød, men flyver stadig til Thailand

Spørger man danskerne selv, er der dog en del, der mener, at de har ændret livsstil og forbrug. Således svarer knap syv ud af ti danskere, at deres levevis er blevet mere klimavenlig, end den var for fem år siden.

På fødevareområdet angiver knap fire ud af ti, at de køber mindre af det klimasyndige oksekød, mens knap fire ud af ti spiser mere kyllingekød, som har et markant lavere klimaaftryk.

Og det er en tendens, som man allerede kan mærke i kølediskene hos supermarkederne. Ifølge tal fra analyseinstituttet Nielsen, som baserer sig på data fra 98 pct. af alle landets supermarkedskæder, er salget af fersk oksekød nemlig faldet med 3,8 pct. fra midten af 2017 til og med første halvår af 2019.


På transportområdet er billedet dog mere broget. Her angiver 29 pct. af danskerne, at de flyver mindre, mens godt 30 pct. siger, at de bruger mere klimavenlig transport som tog, bus og cykler. Men det afspejler sig ikke umiddelbart i de faktiske tal. Sidste år steg antallet af passagerer, der landede eller lettede i en af de større danske lufthavne med fire pct. sammenlignet med året før, ifølge Trafikstyrelsen.

Til gengæld har danskerne skruet ned for de korte indenrigsflyvninger, og i årets første otte måneder faldt indenrigstrafikken med knap syv pct. i forhold til samme periode sidste år.

Ser man på togtrafikken, taber DSB fortsat kunder, mens flere danskerne i stedet tager bussen eller bilen.

Når en forholdsvis stor del at danskerne ser ud til at have ændret kostvaner, mens de flyver mere, end de siger, de gør, skyldes det, at mange danskere gerne vil være klimabevidste, men at det for mange også er lidt abstrakt, hvad det egentlig vil sige at være klimabevidst.

Sådan lyder det fra Charlotte Louise Jensen, der er adjunkt på Sektion for Bæredygtig Design og Omstilling ved Aalborg Universitet, og som forsker i blandt andet misforholdet mellem vores klimaambitioner og vores adfærd i hverdagen.


Derudover peger hun på, at det kan være lettere at være klimavenlig, når man køber fødevarer, end når man planlægger ferie.

»På fødevareområdet er der kommet mange nemme alternativer til kød. Der kommer flere og flere plantebaserede produkter, så hvis man tænker, man vil gøre noget, så er det relativt nemt,« siger hun og tilføjer:

»Men på transportområdet er der ikke på samme måde lette alternativer. Hvis vi vil på ferie og et stykke væk, så kan det være svært at gøre andet end flyve, hvis tid og afstand ikke er noget, man vil gå på kompromis med. Flyet er tit både billigere og hurtigere, end det er at tage toget,« siger hun.

Hun mener, at undersøgelsen viser, at selv om danskerne siger, at den enkelte har et personligt ansvar for klimakampen, er der behov for, at man gør det nemmere for forbrugerne at handle på det ansvar.

»For det er stadig meget abstrakt og svært for mange at vide, hvordan man skal give en hånd med, og så længe der rent strukturelt ikke bliver skabt nogle gode alternativer som f.eks. et bedre tognet, så er det svært for mange at leve op til det ansvar,« siger hun.

Ekspert: Klimavenlige produkter bliver ny markedsstandard

Selv om danskerne siger, at de lever mere klimabevidst, end de faktiske tal viser, at de gør, mener Dorte Wimmer, der er ekspert i forbrugeradfærd ved analysehuset Retail Institute Scandinavia alligevel, at virksomhederne skal være opmærksomme på udviklingen.

»Det er nogle forandringer, som er kommet for at blive, og vi kan se på vores undersøgelser, at de bliver stadig stærkere,« siger hun.

Dorte Wimmer har blandt andet lavet en undersøgelse, hvor hun har spurgt forbrugerne, om de er parate til at betale mere for varer, der er produceret etisk korrekt og klimavenligt. Det var et flertal af forbrugerne i alle aldersgrupper. På nær blandt de unge.

»Og det undrede vi os over, og så lavede vi nogle fokusgrupper, hvor vi fandt ud af, at det er fordi de unge bare forventer, at selvfølgelig er produkter produceret etisk korrekt, så der er ingen tvivl om, at klima og etik bliver en markedsstandard på samme måde, som pris og fragt er blevet det inden for nogle brancher som f.eks. tøjbranchen, hvor forbrugerne ikke længere vil betale for at få sendt deres varer hjem til sig,« siger hun.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv kan man også mærke, at mange danskere forsøger at leve mere klimavenligt.

»Vi ser det blandt andet i stigningen af salget af varer med mærker som Svanemærket og Økologimærket, og vi mærker et stigende krav til, at der bliver brugt mindre plastik til emballager, og at den plastic, der bliver brugt, bliver genanvendt,« siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Ifølge Jakob Lamm Zeuthen er det særligt fødevareindustrien og tekstilbranchen, der mærker de ændrede forbrugsvaner. Han forventer dog ikke, at danskernes øgede klimabevidsthed vil ramme nogen af organisationens medlemmer, fordi mange allerede er i gang med at omstille sig.

»Vi tror ikke, at danskerne vil skære drastisk ned for deres forbrug. Det vil ændre sig, men vi og vores medlemmer er også meget bevidste om, at virksomhederne er nødt til at omstille sig, og derfor er der en masse initiativer i gang – blandt andet i forhold til plastic og et større fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse af f.eks. tekstiler,« siger han og peger på, at det nuværende forbrug kun kan fortsætte, hvis der arbejdes målrettet for at omstille det til at blive cirkulært.

»Så det handler om, at vi skal have et mere effektivt ressourceforbrug, hvor vi genanvender ressourcer og sikrer længere levetid for ressourcerne, før de smides ud,« siger han.