Masser af energifrås i danske ejendomme

Både hos virksomheder, boligselskaber og private bliver der brugt unødigt megen varme og el. Selv om renoveringer er vokset i omfang, er potentialet næsten uendeligt.

Omkring 40 procent af det danske energi­forbrug sker i bygninger. Derfor er der nærmest uendeligt stort potentiale i at energirenovere og isolere blandt andet etageejendomme som her hos Ringkøbing-Skjern Boligforening. Arkivfoto: Jørn Deleuran Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De senere år har masser af virksomheder, kommuner og boligselskaber – samt lidt færre private boligejere – jagtet energibesparelser ved at renovere og isolere bygninger og ved at optimere tekniske installationer og anlæg.

Værdien af de samlede bygningsrenoveringer overhalede for et par år siden nybyggeriet. Alligevel er der et kæmpe potentiale.

»Energirenoveringer fylder meget, men vi ville gerne have, at det fyldte endnu mere, for især private boligejere har ikke meget fokus på det,« siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Brancheforeningen fik i efteråret udført en YouGov-måling, som viste, at kun godt ti procent af husejerne mente, at deres bolig trængte til bedre isolering. Det harmonerer dårligt med, at halvdelen af parcelhusene ligger på energitrinnet E eller lavere. Skalaen går fra topisolerede A-huse til G-bygninger med kæmpe varmeregninger.

Samlet bliver omkring 40 procent af energien brugt i bygninger, og flere IT-virksomheder og tekniske leverandører er blevet opmærksomme på mulighederne for at rådgive virksomheder og institutioner i at spare på energien.

Eksempelvis oprettede Atea, Nordens største IT-leverandør, for halvandet år siden en afdeling med rådgivning om bygningsautomatik, fordi den så et »kæmpe potentiale« i landets 70 millioner kvadratmeter erhvervsbygninger. Og hidtil havde mange virksomheder haft fokus på at optimere energiforbruget i produktionen, men ikke i bygningerne.

Kommuner jagter spild

Groft sagt bliver kampen mod energifrås sat ind på to fronter:

Dels i selve bygningen med eksempelvis nye vinduer, bedre isolering og nyt tag, måske med solceller. Dels i tekniske installationer med bedre styring af el, varme og vand. Værktøjerne kan være rumfølere (lys og varme), natsænkning (varme), bedre indstilling af anlæg (ventilation og varme) og LED som ny lyskilde.

Ofte kan det være aktuelt at skifte varmeforsyning – en del erhvervsområder får fjernvarme, som normalt er billigere og samtidig mere miljøvenlig end naturgas. Og mange private boligejere kan med fordel sende naturgas- eller oliefyret på pension og i stedet få fjernvarme eller varmepumpe.

I kommunerne er renoveringer højt på dagsordenen, ofte som led i lokale CO2- eller klimahandlingsplaner om at mindske energiforbruget.

»Der bliver brugt hundredvis af millioner kroner i disse år. Ud over de lokale klimaplaner hænger det sammen med en tendens til at oprette samlede centre for drift af alle kommunens ejendomme. Dermed bliver energiforbedringer koblet på den løbende drift og vedligeholdelse,« siger Søren Gais Kjeldsen, formand for Kommunalteknisk Chefforening og teknisk direktør i Holstebro.

Hvis kommunekassen ikke kan løfte investeringen, bliver energirenoveringer i stigende grad gennemført med den såkaldte ESCO-model. Her klarer en privat rådgiver eller leverandør i første omgang investeringen, som kommunen gradvis betaler tilbage med de opnåede besparelser på energiregningen. Når investering (og rente) er betalt tilbage, har leverandøren fået sit, og kommunen kan indkassere besparelserne de efterfølgende år.

Fjernkøling på vej

De almene boliger er de seneste år blevet et stort marked for rådgivere, byggefirmaer og leverandører. Med hjælp fra Folketinget er der bevilget penge til at renovere over 40.000 boliger.

Her kombineres ønsket om at modernisere boligerne og forbedre hele boligområder med energitiltag som bedre isolering samt nye vinduer og installationer.

Et område i sin vorden er fjernkøling, som allerede bliver tilbudt i dele af København og er på vej på Frederiksberg.

Her benyttes flere af principperne fra fjernvarme, hvilket betyder, at køling af for eksempel butikscentre, hoteller og kontorbygninger sker med koldt vand udefra, så elslugende anlæg med aircondition kan undværes i bygningerne.

Det giver ekstra kvadratmeter som sidegevinst og dermed mulighed for øgede indtægter til udlejer.