I går meldte både Nordea og resterne af Amagerbanken om markante nedskæringer på medarbejdersiden, og siden den seneste bankkrise brød ud i 2008 er der forsvundet over 4.000 bankjob. Samtidig forventer arbejdsmarkedets parter samstemmende, at flere nedskæringer er på vej. »Det er en generel tendens i Europa, at bankerne reducerer medarbejderstaben. Den proces har været i gang siden krakket i Lehman Brothers, og den er desværre ikke forbi endnu i Danmark,« siger Steen A. Rasmussen, der er direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. En lignende vurdering kommer fra de bank­ansatte i Finansforbundet. »Det er umuligt at sige, hvor stort omfanget bliver, men når en bank som Nordea, der allerede har effektiviseret voldsomt de seneste år, skal af med op til 650 medarbejdere, så er jeg bange for, at det kan blive omfattende. Tidligere ville jeg have gættet på, at et par tusinde arbejdspladser kunne forsvinde, men nu tør jeg ikke sætte tal på,« siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Han frygter, at andre banker kan blive fristet til at følge efter Nordea og mener, at det også kan blive et bredere problem for samfundet: »Når 300 slagteriarbejdere mister arbejdet i Vestjylland er det et prioriteret politisk problem, men når der er tale om finanssektoren er det som om, at det bare er o.k.,« siger han.

Alle ser på omkostningerne

Nordea er da heller ikke ene om at have et fokuseret blik rettet mod udgifterne til personale. Business har talt med en række af landets største banker, og lignende overvejelser findes stort set over alt. I Sydbank sætter man ligefrem tal på: »Den linje, vi har kørt siden 2008 med at holde vores omkostninger flade, den gælder også i 2011, og det indebærer selvfølgelig et krav om at reducere antallet af medarbejdere. I 2009 og 2010 betød det, at vi reducerede antallet af medarbejdere med cirka 100 om året. I år indebærer det, at vi skal reducere med 50-75 medarbejdere,« siger vicedirektør i Sydbank, Niels Møllegaard og fortæller, at 10 til 15 af disse stillinger allerede røg i første halvår. Selv om de andre storbanker ikke har konkrete planer, så eksisterer overvejelserne de fleste steder. Både Danske Bank og Nykredit fortalte i forbindelse med sommerens halvårsregnskaber, at reduktioner af personalet er i spil i forsøget på at mindske omkostningerne, og også Jyske Bank gentager det budskab: »Det giver panderynker, når man har flad toplinje og stigende omkostninger. Det er klart, at vi tænker os om i relation til, hvordan vi løser den problemstilling,« siger Anders Dam, adm. direktør i Jyske Bank, der dog heller ikke taler om konkrete planer. Nykredit skal generelt reducere omkostningerne med omkring 400 mio. kr. årligt, og selv om en del af de besparelser skal findes på personalesiden, så er forventningen, at det kan klares med naturlig afgang ifølge kommunikationsdirektør i Nykredit, Nels Petersen: »Vores personaleomsætning er omkring otte procent, og hver gang der bliver en stilling ledig, vurderer vi, om vi kan undvære den eller vente, så vi kommer ikke ud i nogen afskedigelsesrunde,« siger han.

Dyre ansatte

En tommelfingerregel tilsiger, at udgifter til personale udgør cirka to tredjedele af en banks omkostninger, og derfor er besparelser her en oplagt udvej. Det behøver dog ikke nødvendigvis at betyde masseafskedigelser. »Det er mit indtryk, at langt de fleste kan håndtere det gennem naturlig tilpasning, altså uden at skulle ud i deciderede fyringsrunder. Fordi Nordea melder noget ud, bliver det ikke nødvendigvis retningsvisende for alle andre. Nogen har allerede reduceret omkostninger gennem længere tid, mens andre gerne vil udvide forretningen,« siger Jan Kondrup, der er direktør i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter.

INFOshop: Analyse: Nordea har de bedste børsmæglere