Mars tilbagekalder stort parti chokoladebarer

Plastik i en chokoladebar har fået producenten bag Mars til tirsdag at tilbagekalde en masse chokolade.

Foto: A3730/_Federico Gambarini. Producenten bag Mars og Snickers tilbagekalder et større parti chokoladebarer i Tyskland, da en forbruger har fundet plastikdele i en chokoladebar.
Læs mere
Fold sammen

Mars tilbagekalder stort parti chokoladebarer - NY
Producenten bag Mars og Snickers tilbagekalder tirsdag et større parti chokoladebarer i Tyskland og Holland, da en forbruger har fundet plastikdele i en chokoladebar.

Det drejer sig om blandt andet Mars- og Snickersbarer samt Milky Way Mini chokolade.

Den amerikanske virksomhed Mars Chokolade producerer omkring ti millioner chokoladebarer om dagen på sin fabrik i Viersen i det vestlige Tyskland.

- Mars Chokolade tilbagekalder frivilligt chokoladebarerne Mars, Snickers, Milky Way og Celebrations efter, der er fundet plastik i et produkt, skriver virksomheden i en meddelelse.

Chokoladebarer med en bedst før dato fra 19. juni 2016 til 8. januar 2017 er berørt, oplyser virksomheden.



- Med tilbagekaldelsen vil vi gerne undgå at forbrugere, som har købt nogle af de ovennævnte produkter, spiser dem, siger Mars.

Virksomheden har desuden tilbagekaldt lignende produkter med samme udløbsdato. Det skriver det hollandske nyhedsbureau ANP.



Al chokoladen i den hollandske tilbagekaldelse er produceret på en fabrik i Veghel i det sydlige Holland, skriver ANP.

Den fulde liste over tilbagekaldt chokolade kan findes på Mars' hjemmeside www.mars.de, der dog ser ud til at være ude af drift tidligt tirsdag eftermiddag.