Mark Zuckerberg køber de kunstige intelligensers eget sociale netværk
Meta-koncernen overtager Moltbook, som skabte røre, da de kunstige intelligenser begyndte at drøfte, hvordan de kunne slippe for menneskelig overvågning.

Meta-koncernen overtager Moltbook, som skabte røre, da de kunstige intelligenser begyndte at drøfte, hvordan de kunne slippe for menneskelig overvågning.

Verdens måske særeste sociale netværk – nemlig et, der er forbeholdt kunstige intelligensers »snak« med hinanden uden menneskelig indblanding – er blevet købt af Mark Zuckerbergs Meta-koncern.
Moltbook, som det hedder, og holdet bag skal indgå i Metas eget såkaldte Superintelligenslaboratorium og frembringe »nye måder for, at agenter med kunstig intelligens kan arbejde sammen med mennesker og virksomheder«, lyder begrundelsen for opkøbet fra det børsnoterede selskab bag verdens største, sociale netværk.