Mario Draghi skal punktere danske bobler

Styrelsesrådet for ECB, hvor Danmark ikke er repræsenteret, får mulighed for at bestemme vigtige dele af den økonomiske politik, hvis Danmark ryger med i EUs bankunion.

Foto: DMITRIJS SULZICS. Mario Draghi
Læs mere
Fold sammen

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil få afgørende magt over vigtige dele af Danmarks økonomiske politik, hvis Danmark tilslutter sig EUs bankunion.

ECB får nemlig mulighed for på egen hånd at skride ind over for eksempelvis faretruende bobler på det danske boligmarked eller andre steder i økonomien, hvor de ser en finansiel eller økonomisk trussel.

Det er regeringens nye rapport om Danmarks mulige deltagelse i EUs bankunion, der slår fast, at Danmark ved en deltagelse i bankunionen giver ECBs Styrelsesråd – hvor Danmark ikke er repræsenteret – mulighed for på egen hånd at tage de såkaldte »makroprudentielle værktøjer« i brug. Det er værktøjer, som skal bruges, hvis en økonomisk fare truer forude, eller særlig forsigtighed er nødvendig.

ECB får dermed mulighed for at tvinge danske banker til at polstre sig bedre med større økonomiske stødpuder, hvis det har til formål at »imødegå opbygning af såkaldte systemiske risici på det finansielle område«, som det hedder i rapporten.

Professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS) siger, at dette er ét af de områder, hvor Danmark afgiver handlefrihed til ECB, hvis vi tilslutter os bankunionen.

»Hvis ECB ser systemiske risici og bobler, så får de mulighed for at skride ind over for det. Det kan ske, også hvis ECB er uenig i de beslutninger, der træffes herhjemme af det systemiske risikoråd og erhvervs- og vækstministeren, eller hvis ECB i det hele taget vurderer, at der er behov for højere kapitalkrav i den finansielle sektor. Så kan de beordre os til at fastsætte det. Så på dette område afgiver vi handlefrihed, men derfor kan bankunionen godt være en god idé alligevel,« siger Jesper Rangvid.

Morten Messerschmidt der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kalder det for et »meget stort indgreb i danske forhold«.

»Derfor er det for Danmark at vente og se, om det hele bliver bedre i eurolandene med bankunionen, før vi kaster alle vores egne ting overbord,« siger Morten Messerschmidt.

Den høje gældsætning i den danske husholdning kunne været et eksempel på et område, som ECB ville skride ind over for, vurderer Jesper Rangvid.

»Men det vil sandsynligvis kun ske, hvis gælden steg meget kraftigt og kom op på et alt for højt niveau, som vi eksempelvis så i 2005 og 2006,« siger Jesper Rangvid.

EU-ordfører Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti vurderer, at der er sund logik i, at ECB får mulighed for at gribe ind over for store banker.

»Men der er behov for at dykke mere ned i, hvilke værktøjer ECB vil få, og hvad der forstås ved en generel risiko, som kan fremprovokere et indgreb,« siger han.

De særlige makroprudentielle værktøjer er en ny og smartere måde at føre økonomisk politik på. I stedet for at benytte traditionelle finanspolitiske instrumenter, såsom offentlige besparelser eller højere skatter til at stramme op med, når en økonomi kører for stærkt, så giver de nye værktøjer mulighed for at stramme op via den finansielle sektor. Det er et mere kirurgisk indgreb, der tilmed kan vedtages uden et politisk flertal i Folketinget. De nye indgreb fastsættes af erhvervs- og vwækstministeren – eller af ECB, hvis Danmark tilslutter sig bankunionen – og ECB vurderer anderledes end ministeren.