Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er en reel udbud-efterspørgsels-problematik, der florerer mellem IT-kyndige og finanssektoren i disse dage. De IT-specialiserede er efterspurgte, men der er for få af dem i udbud. Og det har presset lønnen på disse IT-professionelle så meget op, at finanssektoren nu har svært ved at tilbyde dem arbejde. De er blevet for dyre. Det skriver Børsen i dagens avis. Og det skaber bekymring:
»Hvis udbuddet er knapt, så stiger prisen,« konstaterer Kurt Nørrisgaard til Børsen, adm. direktør i IT-virksomheden BEC (Bankernes EDB Central) og tilføjer:
»Vi kan mærke, at vi er ude at konkurrere. Især inden for visse specialistkompetencer kan der være nogle, som byder så meget mere end os, at vi ikke længere vil være med,«siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2015 tjente IT-medarbejdere uden ledelsesansvar i en finansiel IT-virksomhed i gennemsnit knap 60.000 kroner om måneden. IT-medarbejdere uden ledelsesansvar i øvrige virksomheder i gennemsnit tjente knap 50.000 kroner om måneden. Sidste år var 9.975 ansat i IT-branchen inden for finanssektoren. Der var en mangel omtrent 100 medarbejdere. Marianne Dissing, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, ser manglen som en risiko.
»Risikoen er, at man ikke kan tiltrække den nødvendige IT-arbejdskraft og så må man som virksomhed lægge den del et andet sted i verden,« siger Mariane Dissing. Hun mener desuden, at firmaer med mangel på arbejdskraft må købe sig til det andre steder.
»Hvis man har opgaver, der skal laves her og nu, så må man købe sig til det ude i byen eller ude i landet. Så må man outsource eller offshore det,« siger hun til Børsen.