Mange gråzoner for kommuners forretningsførelse

Fair Play. Kommunerne er her for at løse basale opgaver for borgerne, men i flere tilfælde får kommunerne indtægter på at lave andet. Det giver juraen ofte grønt lys for. Problemet er bare, at reglerne ikke er samlet, at de er uskrevne. Det kan give usikkerhed hos erhvervslivet og lovbrud, advarer advokat.

1. januar kom der nye regler om, hvilke selskaber kommuners må deltage i, og hvad de må støtte. Men der mangler fortsat et klart og tydeligt værn for erhvervslivet mod at blive udkonkurreret af kommunerne.

Den allervigtigste beskyttelse, er reglerne i "kommunalfuldmagten". De er uskrevne og uklare, og det kan føre til ulovligheder og en skævvridning af konkurrencen.

I sidste ende kan det få fatale konsekvenser for små virksomheder i markedet. Derfor efterlyser flere fagfolk mere klarhed og tilsyn på området.

Èn af dem er chefkonsulent Henrik Friis fra Erhvervs-organisationen HTS:

- Kommunale erhvervsaktiviteter fås i elastikmål, da kommunalfuldmagten fortolkes og bruges meget forskelligt i kommunerne, siger chefkonsulent Henrik Friis, HTS.

Han mener, at de statslige tilsyn skal være mere oppe på dupperne over for de kommunale erhvervsaktiviteter, der kan forvride konkurrencen og dermed presse private aktører i samme marked.

Uklar grænseI dag deltager kommuner og regioner finansielt i 291 danske selskaber, typisk inden for affald, miljø, brandvæsen, trafik og energi, fremgår af redegørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen "Kommuner og amtskommuners deltagelse i private selskaber" 2006.

Ved siden af selskabsdriften handler kommunerne også med private ved køb og salg affast ejendom, reklameplads, P-pladser, kurser, tøj, mad og "overkapacitet".

Normalt hører aktiviteterne ind under de "lovlige, kommunale opgaver". Men jurister siger, det kan være svært at se, hvor grænsen går.

- Der er behov for nogle mere klare regler på dette her område, siger advokat Troels Wenzel Østergaard, indehaver af Selskabsadvokaterne, der er specialist i erhvervsret.

Statsforvaltningernes tilsyn giver ikke et megen hjælp, mener Troels Wenzel Østergaard og peger på de hidtidige afgørelser.

Det fremgår her, at det er i orden, at brandmændene i Københavns kommune sælger udstyr til private virksomheder.

Det er også i orden med statsforvaltningen, at Rungsted kommune sælger reklameplads til Ishokeyklubben Cobras 2000 A/S.

Det er derimod ikke i orden, at Tønder kommune udbygger sin synshal for at kunne servicere vognmændene i lokalområdet og Skanderborg kommune udlåner sine arealer gratis til Skanderborgfestivalen.

Dét, der egentlig ligner en ulovlig opgave, er alligevel lovlig, hvis der er tale om at kommunen sælger "accessoriske" ydelser, nogle biprodukter eller overskudskapacitet.

Hos Deloitte har seniorkonsulent Helle Lange til opgave at rådgive kommunerne om, hvad de må og ikke må. Hun råder kommunerne til at være opmærksomme specielt nu, hvor kommunalreformen bringer så mange ændringer med sig.

- Offentlige aktiviteter er ofte subsidierede og det offentlige har typisk en stærk position på markedet, forklarer hun.

Der er efter Kommunalfuldmagtsreglerne ingen grænser for hvor mange penge, kommuner må skyde i offentlige private selskaber. Der er heller ikke nogen grænse for hvilke typer indskud, der må benyttes. Kommunen kan således deltage med tegning eller køb af aktier, anparter, andele, ansvarlig lånekapital, garantistillelse og ydelse af lån forudsat at det private selskabs aktiviteter ligger inden kommunalfuldmagten. Kommuner må godt være tillagt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer i private selskaber.