Mange fiaskoer for lavpris i luften

Mange har prøvet at drive lavprisselskab, men få er lykkedes med det. SAS er selv blandt dem, som måtte opgive at tjene penge på lavpris.

De store europæiske luftfartsselskabers erfaringer med lavprisselskaber er blandede, fordi det er svært at få en ordentlig forretning ud af det. SAS er klar til atter at bevæge sig ind på markedet. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man ikke kan slå dem, så må man kopiere dem.

Denne strategi har traditionelle flyselskaber eksperimenteret med i de seneste 20 år i kampen mod irriterende lavpriskonkurrenter: For at møde konkurrencen har de valgt at oprette deres eget lavprisselskab. Kan man ikke undgå at miste passagerer til lavprisselskaber, er det bedre, at det er nogle, man selv ejer. Desuden kan man så undgå, at de konkurrerer frontalt med én selv.

Historiens måske mest omfattende forsøg er det, som i øjeblikket gøres af Lufthansa-koncernen: Datterselskabet Germanwings er i færd med at overtage alle koncernens europæiske flyvninger, som ikke starter eller lander i Frankfurt eller München, de to centre i Lufthansas rutenet. Nu forbereder man næste skridt, som er billigfly til fjerne feriedestinationer.

Lufthansa har i virkeligheden to lavprisselskaber, Germanwings og Eurowings. Germanwings har samme overenskomster som moderselskabet, men en billigere driftsform; det giver ifølge tyske Handelsblatt en besparelse på 20 procent i forhold til Lufthansas omkostningsniveau. Eurowings har den samme driftsform som Germanwings, men har sin egen, billigere overenskomst; det giver en yderligere besparelse på 20 procent.

Nu skal de to Wings-selskaber lægges sammen, og en nærliggende mulighed er, at Eurowings med den billige overenskomst kommer til at stå for flyvningerne. Lufthansa leger med tanken om at give Wings-familien hovedsæde uden for Tyskland, og langdistanceflyvningerne vil blive drevet i et joint-venture med det tysk-tyrkiske selskab SunExpress. Dette selskab er selv et lavprisselskab, og hvem ejer så det? Det gør Turkish Airlines og Lufthansa såmænd. SunExpress’ forretningsmodel går ud på at flyve soltørstende nordeuropæere til de tyrkiske badebyer, og også København er betænkt med et par ugentlige afgange.

Germanwings og Eurowings er ikke de eneste lavprisdatterselskaber. KLM-Air France driver lavprisselskabet Transavia, og IAG, ejerselskabet bag British Airways og spanske Iberia, ejer også Vueling, og det er endda ikke British Airways’ første forsøg; i 2002 opgav briterne selskabet Go Fly og solgte det til Easyjet. Forklaringen var noget med, at Go Fly ikke længere passede ind i strategien, men det har sikkert også haft en betydning, at Go Fly gav underskud. Det er nemlig slet ikke så nemt at drive et lønsomt lavprisselskab, og British Airways kunne i hvert fald ikke.

SAS har selv prøvet med eget lavprisselskab en gang tidligere, nemlig med Snowflake-mærket, som blev introduceret i 2003. Det var reelt SAS-fly under et særligt brand og kan derfor nærmest sammenlignes med Germanwings. Det blev ingen succes; belægningsprocenterne blev for lave og omkostningerne for høje, og efter et års tid blev brandet nedlagt igen.

Berlingske-journalisterne Jakob Ussing og Søren Springborg fortalte sidste år i deres single om SAS, »Den skandinaviske drøm«, at lukningen af Snowflake skyldtes, at SAS-bestyrelsen ikke ville lade den daværende koncernchef Jørgen Lindegaard tage »det helt store opgør« med fagforeningerne, det vil sige at gå skridtet videre og opbygge et selskab uden for SAS-overenskomsten; noget som ville ligne Eurowings.

Lavprisselskaber er ikke noget nyt fænomen. Verdens største lavprisselskab Southwest Airlines begyndte at flyve mellem Dallas, Houston og San Antonio i Texas i begyndelsen af 1968. Men først med afreguleringen af amerikansk luftfart i 1978, og i Europa små 20 år senere, tog udviklingen fart.

Fra midten af 1990erne begyndte de gamle flyselskaber at gå til modangreb ved at oprette egne lavprisselskaber. Amerikanske United Airlines var det første med selskabet United Shuttle i 1994, og i 1996 kom Delta Air Lines med Delta Express. Disse to pionerer er for længst lukket igen, og det samme er en række andre lavprisselskaber i både USA og Europa, både selvstændige selskaber og datterselskaber af gammeldags fuldservice-selskaber. Dødeligheden er høj i denne konkurrenceprægede del af en i forvejen konkurrencepræget luftfartsbranche. Virgin Express, Sterling, Iceland Express, Snowflake og Go Fly; alle er de navne på den europæiske afdeling af lavprisselskabernes kirkegård.