Manden vi kaldte Kasi-Jesper

Læs alle kapitler i føljetonen om Kasi-Jesper - erhvervsmanden, der nægter at lægge sig ned.

Jesper Kasi Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE

De var gået tværs over den bølgende græsplæne ned mod floden i den schweiziske forårssol. Nu sad de med Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen over for sig i hans enorme private have. De viste ham læderarmbånd, charms og salgsprognoser, og de fortalte, hvordan de ville etablere smykkeindustriens nye superbrand: Endless.

De to søskende Jesper Laustrup Nielsen og Annette Laustrup Nielsen havde igen gjort dét, som de færreste troede muligt: De havde skabt muligheden for at få en risikovillig, stenrig og anerkendt investor med i deres nye smykkefirma Endless, som tørstede efter kapital.

Lars Seier Christensen stillede spørgsmål, lyttede og tog sig godt af sine to nye gæster fra den københavnske vestegn. De var blevet berømte og berygtede i Danmark for deres eventyr med distributionsfirmaet Kasi Group, smykkekoncernen Pandora, håndboldklubben AG København og danmarkshistoriens største fodboldsponsorat i Brøndby IF.

Rigdommen var på forunderlig vis forsvundet hurtigere, end den var opstået for søskendeparret, og et opgør om trecifrede millionbeløb var i gang med både skattevæsen og Pandora. Deres nye projekt, smykkefirmaet Endless, skulle blive deres økonomiske redning og et comeback i erhvervslivet. Det vidste de alle tre, da de sad ved havebordet i Schweiz.

En vigtig blåstempling

Søskendeparret betragtede den 51-årige succesrige erhvervsmand, der var blevet milliardær på at etablere Saxo Bank. Han var den danske banksektors frække dreng, en liberal meningsmager og provokatør, som stak ud blandt de tilknappede og kontrollerede bankdirektører. Et kapitalistisk fyrtårn, der på sit middelalderslot Schwarzenbach i Schweiz havde distanceret sig fra dansk smålighed, jantelov og skattevæsen. Det kunne få anseelig betydning for Endless’ vækstmuligheder og omdømme, hvis milliardæren Lars Seier lagde en del af sine mange millioner på havebordet den forårsdag lidt uden for Zürich.

Samtidig ville det være en blåstempling for familien Nielsen. At få den handlekraftige bankdirektør til at støtte op om dem og deres nye iværksættereventyr, ville både i den brede offentlig, internt i den voksende organisation og i smykkeindustrien kunne bruges til at sige: Der er dygtige folk, som tror på os! Vi er ikke alene.

Bag dem lå Saxo Bank-stifterens private gemakker – slottet Schwarzenbach, hvor han bor med sin hustru og tre af sine fem døtre. »Pigerne«, som Seier selv kalder flokken, prøvede Endless-armbåndene på deres håndled. Angiveligt var de meget tilfredse med produkterne.

Efter at have brugt adskillige timer ved flodens bred på at tale forretning, erklærede Lars Seier sig villig til at fortsætte dialogen om en mulig privat investering i Endless. Men han ville se flere budgetter, flere lanceringsplaner og flere fulde ordrebøger. For kunne det virkelig passe, at søskendeparret fra Vestegnen kunne skabe et globalt megabrand? Det var det, som de sad og lovede ham.

Mødet i Münchens messehaller

Konturerne af et parløb mellem Jesper Nielsen og Lars Seier begyndte at tegne sig små fire måneder tidligere. Det var den 17. februar 2014 på smykkemessen Inhorgenta i München. Lars Seier Christensen husker, at den indledende kontakt med Nielsen var blevet skabt nogle uger forinden på Facebook, hvor de begge var langt mere direkte og kommunikerende end toppen af det etablerede danske erhvervsliv. Dialogen var endt med, at Lars Seier Christensen sagde okay til at besøge Jesper Nielsen ved Endless’ smykkestand på Inhorgenta – selv om han aldrig før havde interesseret sig professionelt for smykkebranchen. På messens sidste dag kørte han i bil de små tre timer, det tager at komme fra Zürich til München. Milliardæren måtte helt ned i den bageste hal nummer 4, før han fik øje på de hvide vægge med Endless-logoer, smykkesælgerne, modelpigerne og Jesper Nielsen, som stod klar i jeans og polo t-shirt til at hive de sidste gæster ind på standen.

Nielsen var veloplagt. Han talte hurtigt. Og han var ganske direkte over for den rigmand, som han nu stod ansigt til ansigt med for første gang.

»Der var en særlig stemning og intensitet omkring Jespers stand,« husker Lars Seier Christensen i dag.

»Det kan sgu godt være, han kan gentage succesen fra Pandora,« skrev Lars Seier Christensen i en statusopdatering på Facebook, da han forlod smykkemessen i München.

Endless Jewelrys egen video fra Inhorgenta-smykkemessen

Kemien mellem de to var også fortræffelig, da de 5. juni mødtes i Lars Seiers have. Deres snak om forretningsplaner, avancer og smykkebranchens finurligheder fortsatte henover sommeren 2014. De holdt en stribe møder, bl.a. på restauranterne Mash og Le Sommelier i København. De uformelle møder og den konstante ugentlige rapportering fra Jesper Nielsen om erobring af nye kunder førte til, at Lars Seier midt på sommeren traf en af sine større privatøkonomiske beslutninger. Han skød »et tocifret beløb i den ikke helt lave ende« ind i virksomheden, som han fortalte forleden i Berlingske Business. Det har givet ham 12 procent af aktierne i Endless i dag, fremgår det af det tyske selskabsregister.

Lars Seier er ikke den eneste, som har investeret i det nye smykkefirma. Jesper Nielsen fortalte allerede i sensommeren 2013, at det var lykkedes familien at få en holden tysk ejendomsinvestor til at spytte et stort millionbeløb i Endless. Navnet ønsker familien at hemmeligholde, men siden er en mand ved navn Ozanan Reppegather dukket frem i det tyske selskabsregister, som ejer af 27 procent af Endless-aktierne. Derudover er der tre øvrige større investorer bag Endless, som i danske kredse er ukendte. En af dem er selskabet Tetan Holdings med 12 procent af aktierne, der har adresse på De Britiske Jomfruøer i Caribien. Den største investor er dog fortsat familien Nielsen, der via det danske selskab Endless Jewelry ApS, holder på 36 procent af aktierne.

Skruer op for blusset

De friske penge fra forskellige investorer gjorde det muligt for Jesper Nielsen at sætte fart på Endless-ekspansionen i 2014. Det foregik i tæt samarbejde med storesøsteren Annette Laustrup Nielsen, uddannet jurist og tidligere ansat i Udenrigsministeriet. Hun havde bl.a. arbejdet med støtteordninger til Balkan-området, men valgte kort efter årtusindeskiftet at opgive egne karriereveje, da lillebroren manglede hendes juridiske ekspertise i sit nystartede firma Kasi, der solgte smykker på det tyske marked.

Fra Kasi-firmaets oprettelse i 2003 stod storesøsteren – sammen med deres mor Dorthe Nielsen – registreret som stifter af og direktør i virksomheden. Storesøsten blev også udpeget som bestyrelsesmedlem i familiens håndboldklub AG København og som direktør i Endless i Danmark. Hun blev sågar ansat i Pandora, da Jesper Nielsen i en kort periode var direktør for Pandora-selskabet Pandora Central Western Europe, inden han forlod firmaet efter et opgør med den daværende topchef i 2011.

Uanset hvor og hvornår stod Annette klar, hver gang der blev brug for hendes evner til at skrive kontrakter og organisere tropperne på de indre linjer. Moderen Dorthe Nielsen spillede en lignende rolle, og faderen Jan Laustrup Nielsen hjalp også til i kulisserne i virksomhederne. Den udadvendte del af forretningen tog Jesper Nielsen sig altid selv af.

Lars Seier Christensen blev hurtigt overbevist om, at vestegnsfamiliens to børn var gjort af et særligt stof. Men selv om han umiddelbart var imponeret over søskendeparrets gåpåmod forlangte han, som den bankmand, han er, at blive sat grundigt ind i hele Endless’ værdikæde og forretningsplan. Han bad bl.a. om at få tilsendt ugentlige opdateringer om virksomhedens udvikling. Det fik han og får han stadig. Men for offentligheden er det begrænsede oplysninger, som Endless og familien Nielsen stiller til rådighed om virksomheden. Det er så kort tid siden, at virksomheden flyttede til Tyskland, at der endnu ikke er dukket regnskabstal op i de tyske registre. Dog har Jesper Nielsen varslet, at han forventer en omsætning i 2014 for det lille nystartede firma på intet mindre end 350 mio. kroner. I 2015 skal salget ifølge Nielsen tredobles, og milliardmålsætningen skal således indfries. Vækstambitionerne er således markant højere end hos Pandora. Fra Pandoras storsælgende charmskoncept kom på gaden i år 2000, gik der otte år, inden virksomheden rundede en mia. kroner i omsætning.

Samarbejdspartnere søges

Foruden investorer har familien Nielsen også været på udkig efter samarbejdspartnere om produktion og distribution af selskabets smykker. På produktionssiden lykkedes det i 2012 at indgå et samarbejde med Christina og Claus Hembo – et farverigt ægtepar kendt fra Vild med Dans på TV 2 og cykelholdet Christina Watches-KUMA.

Parret gæstede også Jesper Nielsen på smykkemessen i München i februar 2014. Her stillede Christina Hembo op til fotografering sammen med Jesper Nielsen foran de hvide vægge med Endless-logoer. Hun har designet Endless-smykkerne, som Jesper Nielsen har rettighederne til at sælge uden for Danmarks grænser. Der er tale om læder- og stofarmbånd, som man kan sætte vedhæng, såkaldte charms, på efterhånden, som det passer kunden. Et koncept, der i grove træk minder om Pandoras koncept.

Opgaven til Christina Hembo lød i sin tid, at hun skulle komme op med nogle smykker, der befandt sig designmæssigt et sted mellem smykkekollektionen Sweet Drops fra Ole Lyngaard og Story fra Kranz & Ziegler. Som sagt så gjort. Manøvren fik Lynggaards direktør til at beskylde Jesper Nielsen for »designsnylteri«, men mere blev der ikke ud af den sag.

Ægtemanden Claus Hembo er direktør i det danske firma Christina Watches, og det er ham, som indgik aftalen med Endless om pris, betalings- og leveringsbetingelser. Hvordan smykkerne bliver produceret, og hvor i verden har det dog ikke været muligt at få oplyst af Claus Hembo. For ifølge Hembo har han lovet Jesper Nielsen sin fortrolighed om deres samarbejde.

Deres forhistorie er da også ganske usædvanlig. Hembo har så sent som i 2011 i bogen »Watch Out« kaldt Jesper Nielsen for en mand med »dårlig forretningsmoral«. I bogen beskyldte Hembo-parret Jesper Nielsen for at have brudt en forretningsaftale med dem. Angiveligt havde Jesper Nielsen opnået rettighederne til at sælge Hembos designerure for 9.000 kroner per styk i udlandet. Jesper Nielsen valgte dog at sælge dem i Danmark til discountkæden Netto, som satte dem på tilbud til 699 kroner, og dermed lå Hembo-parrets forretningsidé i grus, og de følte sig snydt for flere mio. kroner af Kasi-Jesper.

Striden ligger helt tilbage til 2007, hvor familien Nielsen var travlt beskæftiget med at få Kasi-firmaet til at vokse.

Tavlen vasket ren

Tilsyneladende har Hembo og Jesper Nielsen fået vasket tavlen rent igen. Sammen med Lars Seier Christensen og en håndfuld af andre investorer ser de muligheden for at skabe en milliardforretning, der kan forgylde dem til op over begge ører. Jesper Nielsen er flere gange blevet spurgt om, hvor store målsætninger han har for familiens nye smykkefirma på langt sigt. Hvis han bærer den mindste tvivl i sindet, så skjuler han den godt.

»Jeg har et kæmpe navn ude i smykkebranchen. Jeg er måske det største personlige brand i smykkebranchen. Der er ikke nogen af 25.000 førende juvelerer i verden, der ikke ved, hvem Jesper Nielsen er. De ved, at jeg er en meget innovativ og dynamisk smykkemand. Jeg er et brand i mig selv i smykkebranchen. Når jeg går på smykkemesse, gør jeg det ikke for at tale med kunderne. Det gør jeg for at underskrive bøger og for at få taget billeder, for de skal sgu have et billede af Pandora-stifteren og hans nye firma Endless,« sagde Jesper Nielsen i efteråret under et interview med tv2.dk.

Den detroniserede smykkekonge er tydeligvis på vej tilbage, og hans ambitioner og vilje synes større end nogensinde.

Kapitel 2: Fra Vectra på Vestegnen til McLaren på Mallorca

Det var Jesper Nielsens mor, som fandt på firmanavnet Kasi.

»K« stod for konsulent, »a« stod for armbånd, »s« for smykker og »i« for international.

Moderen, Dorthe Nielsen, forklarede det i telefonen til sønnen Jesper Laustrup Nielsen. Han var salgskonsulent i det nye familiefirma og befandt sig i Tyskland, hvor han godkendte navnet.

Her forsøgte han at overbevise de tyske juvelerer om, at de skulle investere i hans italienske stålarmbånd. Han havde selv pakket smykkerne ind i en stofrulle, som han trillede ud på juvelerens disk, hver gang han fik chancen.

En groggy Jesper Nielsen var efter en dramatisk konkurs og oparbejdelsen af en stor skattegæld blevet introduceret til smykkebranchen af en barndomsven. Vestegnsdrengen havde aldrig interesseret sig for smykker, men blev alligevel betaget af de høje avancer, man kunne lægge på selv billige smykker i uægte materialer. Det tyske marked var det største i mulig køreafstand fra Vestegnen. Og med et sælgergen ud over det sædvanlige kunne det formentlig lykkes Jesper Nielsen at score kassen og få skattegælden bragt af vejen, når han kørte fra guldsmed til guldsmed i faderens røde Opel Vectra.

Hans mor, Dorthe Nielsen, og far, Jan Laustrup Nielsen, stillede friværdien i deres hus som garanti for et banklån på en halv mio. kroner, mens storesøsteren, Annette Laustrup Nielsen, skød sin opsparing i virksomheden. Sådan blev Kasi ApS stiftet i 2003, da lillebroren Jesper en forårsdag overbeviste familien.

Selv havde han ikke en krone på lommen. Til gengæld var familiens yngste begavet med rigelige mængder gåpåmod, en sjælden evne til at begejstre og overbevise omverdenen og en overvældende idérigdom.

Fandt billigt armbåndskoncept

En af Jesper Nielsens første succesfulde ideer var at efterligne et storsælgende armbåndskoncept på det tyske marked. Stålarmbåndene kom fra Firenze i Italien og blev kaldt Nomination. Produkterne havde ramt de tyske kvinder som en trolddom, og kvinderne betalte så høje priser for armbåndene, at der var solide fortjenester til både forhandler, grossist og producent.

Men ikke alle guldsmedeforretninger var fine nok til at få lov til at forhandle de italienske armbånd. Jesper Nielsen øjnede derfor muligheden for at gøre en god forretning. Han opdagede et billigt armbåndskoncept, der så næsten ligeså flot ud som Nomination og fandt samtidig frem til, at »vero« betyder »ægte« på italiensk. Han navngav herefter sit nye smykkekoncept »Vero Firenze« og begav sig på en hæsblæsende salgsturné på de tyske landeveje.

Her gav han forhandlerne besked om, at det altså var ham, som havde de ægte armbånd fra Italien. Det var godt nok for mange forhandlere, og først længe efter at reklamemateriale og displays var blevet udarbejdet, blev Nielsen belært, at det grammatisk havde været mere korrekt at kalde det »Firenze Vero« og ikke omvendt. Men hvad gjorde det? De fleste tyske forhandlere kunne ikke italiensk, og armbåndene solgte såmænd storartet.

Familiens første smykkesucces i Kasi-firmaet var hjemme. Jesper Nielsen fik i samme ombæring skabt sig et netværk af provisionslønnede tyske sælgere, der som landevejens lykkeriddere var klar til at tage chancen.

Da virksomheden havde eksisteret i et år, tog Jesper Nielsen til smykkemesse i Bella Center på Amager. Her kredsede Nielsen om et armbåndskoncept fra Pandora, som han allerede havde hørt særdeles godt om i Danmark. Han besøgte standen med Pandora-armbåndet flere gange, og til sidst faldt han i snak med salgschefen Kenneth Ramstrup.

De to snakkede godt sammen – hjulpet godt på vej af, at de begge var vokset op på den københavnske vestegn og desuden holdt med den samme fodboldklub, Brøndby IF.

Da Jesper Nielsen spurgte, om han ikke skulle have eneretten til at sælge Pandoras armbånd i Tyskland, var Ramstrup først skeptisk. Men da Nielsen blev ved med at argumentere for, hvordan han med sit voksende netværk af sælgere og tyske forhandlere kunne erobre det tyske marked for Pandora, indvilgede Kenneth Ramstrup til sidst i, at de kunne tage til Tyskland på en prøvetur. Her kunne Ramstrup få lov til at konstatere ved selvsyn, hvor godt et samarbejde Nielsen havde med de tyske juvelerer.

Allerede ved første stop hos en guldsmed i Hannover var der stor interesse for Pandoras smykkeæske. Butiksindehaveren tog glæde­strålende imod Jesper Nielsen, og efter en lang snak om Champions League-fodbold og lidt om Pandoras armbånd købte guldsmeden æsken med Pandoras siden berømmede armbånd.

Den næste forhandler tog også godt imod de to danskere og købte en æske, og det mønster gentog sig den følgende dag. Inden Ramstrup skulle nordpå mod Danmark, var der afsat Pandora-smykker til ti forhandlere ud af ti mulige. Ramstrup var imponeret over Jesper Nielsens tætte kontakt til de tyske forhandlere, og de to blev enige om, at de skulle fortsætte samarbejdet.

Først mange år senere fik Kenneth Ramstrup at vide, at Jesper Nielsen havde gjort sit forarbejde grundigt og havde varmet op under forhandlerne forud for kundebesøgene. Forhandlerne var alle blevet kontaktet dage i forvejen, hvor Jesper Nielsen havde forklaret dem, at de ganske usædvanligt kvit og frit kunne levere varerne tilbage, hvis de ikke ønskede dem. De forhandlere, der herefter indvilgede i at prøve Pandoras produkter, kom med på Jesper Nielsens nøje tilrettelagte tur med Kenneth Ramstrup.

Og sådan gik det til, at firmaet Kasi indgik en aftale med Pandora, som kom til at give et trecifret millionbeløb på bundlinjen.

Familiens yngste havde kløgtigt og med en vis portion frækhed overbevist Pandora-bossen om, at han var gjort af et særligt stof og var et af de mennesker, som med få midler kan skabe forbløffende resultater.

Sådan havde man nu i Glostrup længe set på lillebroren fra familien Nielsen.

Dygtig til at regne den ud

Han voksede op i et trygt arbejderhjem uden de store økonomiske midler på Dalvangsvej i Glostrup. Faderen, Jan Laustrup, Nielsen var elektriker og bilvaskemaskineoperatør, mens moderen, Dorthe Nielsen, var hjemmegående i en stor del af årene. Jesper spillede håndbold i klubben, hvor faderen var træner, og sønnen var ikke langt fra at kunne have fået en karriere som professionel håndboldspiller, fremgår det af bogen »Kasi« af Jens Jam Rasmussen. Den beskriver ham som en kvik, ung fyr, der ikke bare var almindelig godt begavet, men også dygtig til at regne den ud. Eksempelvis valgte han som storesøsteren den sproglige linje på Schnee-kloths Gymnasium, fordi han der kunne opnå fordelen af at skrive direkte af fra hendes lektier. Oveni købet kunne han på netop den sproglige linje møde flest mulige piger.

Jesper Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han har en glødende interesse for sport, hurtige biler og kvinder, og han har da også fået fem børn, en bilpark, der er endnu større, og tilmed investeret i mindst en håndfuld sportsklubber.

Men inden det kom så vidt, blev der lagt tydeligt mærke til Jesper Laustrup Nielsen i lokalområdet på Vestegnen.

»Jesper havde store armbevægelser,« fortæller Emeka Andersen, tidligere fodboldmålmand i Brøndby IF, håndboldspiller og senere ansat af Jesper Nielsen i flere omgange.

Han lærte Jesper Nielsen at kende i ungdomsårene på håndboldbanen. Jesper Nielsen var allerede dengang anderledes end de andre drenge og unge mænd, som spillede håndbold i Glostrup.

»Han kørte rundt i en Mercedes, som han lånte ud til os med et skuldertræk, og når vi var i byen, købte han hele flasker sprut og sørgede for, at alle havde det godt,« siger Emeka Andersen.

Efter at være flyttet til Kolding i 1990, som Jesper Nielsen tog til for at spille håndbold og studere HA, kom han få måneder senere retur til Vestegnen. De mange timer med snuden i bøgerne var ikke noget for ham. I stedet blev han souschef på en tankstation. Snart efter blev han Danmarks yngste tankstationsforpagter, og det var der god økonomi i. I hvert fald til at begynde med. Ifølge Nielsens egen beretning kørte han BMW, Porsche og Mercedes til og fra tankstationerne, og han købte et hus i anden række ned til vandet i Maglebæk Søpark ved Brøndby Strand. Det var i 1995, og han var blot 26 år gammel.

Han fik efterhånden flere tankstationer under sin kommando – i alt tre. Her arbejde han dag og nat, og udfordringer var der nok af, så familien blev inddraget i at passe tankstationerne.

Eventyret stoppede brat

Tankstationseventyret sluttede med et brag for Jesper Nielsen, da Skat og Q8 afslørede, at der ikke var styr på regnskaberne. Han havde leaset nogle bilvaskeanlæg, men afskrevet dem som om, de var købt og betalt. En beklagelig fejl, mente Jesper Nielsen om handlingen, som myndighederne karakteriserede som skattesnyd.

Nielsen gik personligt konkurs, og han måtte de følgende år afdrage på en skattegæld i millionklassen. Det lykkedes ham at få job i Fakta som regionschef, hvor han blev i fire år og var ganske vellidt. Men skattegælden og de obligatoriske afdrag betød, at han blot fik udbetalt månedligt, hvad der svarede til en bistandsklient. Derfor var det en mand, som var sulten efter succes, der i 2004 kørte de første kasser med Pandora-smykker til Tyskland i sin fars røde Opel Vectra.

»Der Sektführer«

I Tyskland byggede Jesper Nielsen sig selv op på ny. Han blev hurtigt chef for et omfattende korps af sælgere. De kaldte ham i spøg »Der Sektführer«, fordi han kunne få dem til at løbe og springe for sig, efter han havde holdt de mest indpiskende taler i familiefirmaet Kasi.

Fra 2004 fik han og sælgerne mangedoblet omsætningen fra 18 mio. kroner til omtrent en mia. kroner i 2010, og Pandora-smykkerne udgjorde over 90 procent af omsætningen.

Allerede da de første millioner havnede på bundlinjen, skiftede Jesper Nielsen Vectra­en ud med et bredt udvalg af sportsvogne. Han flyttede til en villa i Waldorf ved Mannheim i det sydvestlige hjørne af Tyskland, og når han åbnede carporten, dukkede der en sort 600 hestekræfters McLaren SLR-racer frem. Det var ikke det eneste muskelbundt af en bil, han havde. På Mallorca stod en Bugatti og en Lamborghini, og et tredje sted havde han en Aston Martin.

Festede igennem på Mallorca

Jesper Nielsen fløj på det tidspunkt mellem sine huse, sportsinvesteringer og forretninger i Danmark, Tyskland og på Mallorca i Cessna-privatfly. Han havde ejerandele i to håndboldklubber og et stort sponsorat i en fodboldklub, som han plejede med ildhu. Sideløbende festede han igennem i sit nyindkøbte luksusdomicil på Mallorca med venner, forretningsforbindelser og ansatte, hvor Jesper Nielsen selv fyrede op under festerne som DJ på samme måde, som han havde gjort det 20 år forinden, da han var indehaver af et mobildiskotek på Vestegnen.

Jesper Nielsen stod ikke tilbage for de muligheder, som den pludselige rigmandstilværelse gav ham. Men han knoklede samtidig indædt for sine resultater i Kasi. Luksus­ejendommen og bilerne på Mallorca blev ifølge Nielsen brugt som motivationsfaktor og præmiering, da ansatte kunne opnå gratis ophold og adgang til bilerne, hvis de præsterede godt i hans virksomhed.

Pompøse smykkepræsentationer

Jesper Nielsen var på toppen, og hans præsentationer af de nyeste Pandora-smykker over for forhandlerne i Tyskland blev mere pompøse, sprudlende og overbevisende med årene.

Korpset af provisionslønnede sælgere stod for den daglige kontakt til forhandlerne. Men når der skulle sælges en stor, ny kollektion ind, tog chefen selv på »road show« i hele Tyskland. Et show, der kunne gentage sig i op til 39 dage i træk. Han inviterede forhandlere til middag og fest på femstjernede hoteller. Her var det Jesper Nielsen, som midt på aftenen greb fat i mikrofonen og leverede salgstaler med glimt i øjet, jokes, improvisationer og et par indøvede replikker, som, han vidste, altid virkede. Den joviale forretningsmand fra Danmark skilte sig ud fra mængden af velfriserede og høflige sælgere i den tyske smykkebranche.

»Der gemütliche Däne,« sagde juvelererne om ham. De var blevet ramt af det, som Jesper Nielsen selv begyndte at kalde »Kasi-karmaen«. Da familien på et tidspunkt manglede et Kasi-logo, gik de til et reklamebureau. Da det havde hørt om firmaets værdier, valgte det at inkorporere et hjerte i firmalogoet. For familien Nielsen smeltede følelser og forretning sammen i de år.

»Jeg har succes i blodet«

Ordrebøgerne på Pandora-smykker voksede sæson for sæson, og Kasi-Jesper blev en af Pandoras vigtigste distributører på verdensplan. Han osede af risikovillighed, rigdom og rastløshed, når han medvirkede i TV-programmer og avisartikler om sine sportsinvesteringer, forretningssucces og indkøb af dyre ejendomme på Mallorca.

»Jeg har succes i blodet,« sagde han i december 2009 i Berlingske Business Magasin. På det tidspunkt var han godt på vej til at blive en af de mest citerede erhvervsfolk i Danmark. I 2012 overgik han topcheferne Jørgen Buhl fra Carlsberg, Lars Rebien fra Novo Nordisk og Nils Smedegaard fra Mærsk i medieomtale. Kasi-karmaen spredte sig over Danmark, og snart kendte de fleste ansigtet på forretningsmanden fra Glostrup.

Men Jesper Nielsen havde været mindst ligeså dygtig til at bruge sine penge, som han var til at tjene dem, og snart var den fremadstormende forretningsmand kommet i store problemer med at betale sine regninger.

Kapitel 3: Sportsmæcenen med de tomme lommer

Danmarkshistoriens største sponsorat i en fodboldklub gjorde Kasi-Jesper berømt. Men Brøndby IF har ikke fået alle sine penge endnu. Også i to håndboldklubber kigger man langt efter mæcenen, som forsvandt og lagde ubetalte regninger bag sig.

Med tunge skridt og en mikrofon i højre hånd gik Jesper Laustrup Nielsen ind i midtercirklen på Danmarks nationalstadion Parken. Titusindvis af øjne hvilede på manden med den grå polo T-shirt hængende løst ud over jeansene. Popmusikken stilnede af. Langsomt og med gennemtrængende stemme talte han til masserne på plastiksæderne i Parken og i TV-stuerne derhjemme.

»Kære Parken. I har i dag været med til at sætte en verdensrekord. Vi har slået rekorden for den mest sete klubkamp nogensinde,« sagde Jesper Nielsen, der triumferende fortalte, at der var 36.651 tilskuere på lægterne i Parken til den »ultimativt største håndboldkamp i historien«.

Publikum brølede, hujede og klappede af Jesper Nielsen, der stod alene i midtercirklen. Han havde til manges forbløffelse så godt som fyldt nationalarenaen med håndboldtilskuere. En præstation ingen tidligere havde turde forsøge i et land, hvor nogle få tusinde tilskuere var normalt til en DM-finale. Nu skrev Jesper Nielsen sig selv og sin håndboldklub AG København ind i rekordbøgerne.

Var det en genial sportsforretning, storhedsvanvid eller en kamp for anerkendelse, som nåede sit klimaks den lørdag eftermiddag i maj 2011? Eller var det en revolution af dansk håndbold, der var skubbet i gang af en visionær mand?

AG København var en af de sportsinvesteringer, som Jesper Nielsen kastede sig ind i med fuld styrke, da han i årene 2004 til 2010 kom til penge på grund af smykkefirmaet Kasi Groups økonomiske optur. Han skød millionbeløb ind i den lille klub, og hurtigt tegnede der sig et billede af, at han ville forvandle resterne af sin barndomsklub i Glostrup til noget uforglemmeligt i dansk håndbold og verdens bedste.

Foto: Henning Bagger.

Den ambitiøse målsætning var tæt på at blive en realitet. AG København leverede så stærke sportslige resultater, at et europæisk mesterskab var inden for rækkevidde. Oveni- købet satte klubben helt nye standarder for, hvor mange publikummer man kunne få til at engagere sig i en håndboldklub. Showene før, under og efter AG Københavns hjemmekampe var kraftigt inspireret af store amerikanske sportsbegivenheder. Med høj musik, dans, konkurrencer og publikumsinvolvering var taget ved at lette fra håndboldhallen under selv helt almindelige ligakampe. Nielsen havde skabt noget unikt i dansk håndbold, og den lørdag eftermiddag var han om nogen manden, der svingede taktstokken i Parken.

Efter sin korte tale gik Nielsen fra midtercirklen, krydsede sidelinjen og satte sig i en koksgrå polstret lænestol i VIP-området. Kvinder iklædt stramtsiddende lårkort uniform serverede drikkevarer til ham og en gruppe særligt inviterede tilskuere. De så AG København, spækket med landsholdsstjerner, lammetæve Bjerringbro-Silkeborg med 30-21.

AGK blev danmarksmester i suveræn stil, og efter slutfløjtet løb den cirka 100 kilo tunge mand med kommunefarvet hår ekstatisk tilbage til midtercirklen og uddelte krammere til håndboldstjernerne og kyssede mesterskabspokalen.

Men selv om alt tegnede lyst, røg det hele med et stort brag ned om ørene på klubejeren og de ansatte i AG København. Det skete blot et år efter rekord- og finalefesten i Parken. En voksende skattesag om et stort Kasi-sponsorat i Brøndby IF og andre forhold i Kasi Group førte til, at Skat indefrøs familien Nielsens værdier og spærrede deres kreditkort.

Kasi-Jespers mulighed for at drive forretning og tilføre midler til AG København blev kraftigt forværret fra den ene dag til den anden. Familien Nielsen fik siden låst værdierne op, selv om Skat opretholdt sit krav om betaling af et trecifret millionbeløb – og stadig gør det. Men underskudsgivende AGK stod ikke til at redde, mente Jesper Nielsen. Den 31. juli 2012 meddelte han offentligheden, at klubben gik konkurs. Dermed stod de ansatte uden arbejde. Sponsorerne måtte se langt efter den lovede eksponering. Og håndboldklubbens fans fik sig en slem skuffelse, da rigmandens klub pludselig ikke skulle spille de hjemmekampe, som stod i kalenderen.

Op til AG Københavns konkurs lød slagtilbuddet på klubbens hjemmeside ellers, at man skulle skynde sig at få købt sæsonkort, inden det var for sent. Men de fans, som købte, fik aldrig glæde af sæsonkortene, og to år efter konkursen kunne Ekstra Bladet fortælle, at de tidligere fans af klubben havde modtaget et brev fra konkursboets kurator, der gjorde opmærksom på, at de formentlig ikke får en krone. Af den cirkulæreskrivelse, som kuratoren havde sendt ud, fremgik det, at der samlet var krav mod konkursboet for 74,8 millioner kroner. Af dem var de 39,7 millioner kroner simple krav, som blandt andet omfattede fans’ køb af sæsonkort.

Det var ellers ikke, fordi AG Håndbold ikke modtog likvider. Jesper Nielsen havde skudt millioner af kroner ind i AG Håndbold, siden han kom til penge i 2005 og gradvist tog styringen i sin gamle barndomsklub. Nielsen blev klubejer og formand, og AG Håndbold rykkede skridt for skridt op i øverste liga. Klubben fusionerede i 2010 med FCK Håndbold og blev derved til AG København. Kort efter var klubben danmarksmester.

Nielsen var lykkedes sportsligt og brandingmæssigt. Men økonomien hang ikke sammen, og den visionære og glade giver endte med at trække sig tilbage fra projektet som skyldner. Ansvaret var ikke hans, men derimod pressens. Særligt Ekstra Bladet havde modarbejdet projektet og ville ham det ondt.

»Det er den eneste grund til, at vi lukker. Jeg havde sagt til min familie, at jeg lukker AGK på stedet, hvis de jagter mig en gang til. De har jagtet mig i fem år,« sagde Jesper Nielsen få dage efter konkursen som forklaring på, hvorfor han ikke orkede at kæmpe videre med AG København.

Mens de fleste af klubbens ansatte stod uden løn fra den ene dag til den anden, slap direktøren, Jesper Nielsens svoger Søren Colding, mere heldig fra konkursen. Han blev afskediget fra sin stilling som direktør fem dage før konkursbegæringen den 31. juli. Således fik han som del af sin fratrædelsesaftale seks måneders løn og pension med sig fra virksomheden, inden den kollapsede.

Forsøget på at skabe verdens bedste håndboldhold var ikke den eneste sportsinvestering, som endte problematisk for vestegnsdrengen. En anden var fodboldklubben Brøndby IF, som også havde en stor plads i Kasi-Jespers begejstrede sportshjerte. Jesper Nielsen havde i sin ungdom siddet på lægterne weekend efter weekend på Brøndby Stadion, der dengang ikke kun var Vestegnens, men hele Danmarks lysende stjerne på fodboldhimlen.

Det var, da Codans hovedsponsorat af Brøndby lakkede mod enden, at muligheden i 2007 åbnede sig for Jesper Nielsen. Kasi Group havde på det tidspunkt lige akkurat fået succes med at sælge Pandoras produkter på det tyske marked, og millionerne var begyndt at rulle ind. Jesper Nielsen havde allerede et mindre sponsorat i Brøndby IF, men han ville og kunne nu investere langt mere i klubben. Han tog kontakt til Ole Palmå, daværende direktør i Brøndby. Få måneder senere fandt et pressemøde sted, som Jesper Nielsen og familien formentlig vil huske længe. Den indtil da i den brede offentlighed totalt ukendte Jesper Nielsen blev den 10. oktober 2007 præsenteret som manden bag danmarkshistoriens største fodboldsponsorat, som samlet løb fra 2008 til 2013 og ville koste Kasi Group et trecifret millionbeløb. Kort efter gav han klubben lidt af en gave. Han betalte ifølge dagspressen 16 mio. kroner ekstra årligt for retten til at navngive Brøndby Stadion – hvorefter han navngav det »Brøndby Stadion«. Dog lod han forstå, at pengene skulle bruges på indkøb af nye spillere. Det var en overordentlig gavmild forretningsmand, som havde kastet sin kærlighed klubben.

Ude omkring blev der rystet på hovedet dengang af manden fra Glostrup, som talte om mesterskaber, dyre spillerindkøb og Champions League. Men Jesper Nielsen forklarede, at han havde »succes i blodet«. Og han var fuld af gode ideer til, hvordan træneren skulle gøre sit arbejde. Ikke altid var de skiftende trænere begejstrede for Jesper Nielsens offentlige udtalelser. Men storsponsoren lod sig ikke mærke af det.

»Prøv at spørge Jürgen Klinsmann, om han har fået arbejdsro efter weekendens nederlag til Werder Bremen. Sådan er det at være på toppen. Man har jo selv valgt at sidde der, og så må man finde sig i at blive kritiseret. Sådan er det også med mig. Når jeg stiller mig op på en piedestal, kan det ikke nytte noget, at jeg sidder og græder,« sagde han som reaktion på en Brøndby-træner, som var blevet godt træt af den åbenmundede storsponsor.

Den kontante stil gav masser af omtale til Jesper Nielsen og Kasi Group. Brøndby-sponsoratet blev den platform, som i løbet af få år gjorde Jesper Nielsen til en af landets mest kendte erhvervsfolk med mere medieomtale end topcheferne i Carlsberg, Mærsk og Novo Nordisk.

Men Nielsen blev ikke kun kendt for at have »succes i blodet« – da den megen omtale gik i vidt forskellige retninger. Der var noget omkring Kasi Groups spinkle økonomi og danmarkshistoriens største fodboldsponsorat, som ikke hang sammen, lød det hurtigt i medierne. Hvordan kunne en virksomhed som Kasi Group indgå hovedsponsorat med et årligt indskud på minimum 20 mio. kroner, når smykkefirmaets overskud for regnskabsåret 2005/2006 efter skat og afskrivninger kun var på 2,6 mio. kroner og egenkapitalen på fire mio. kroner? Både Jesper Nielsen og Brøndbys daværende direktør forsikrede, at Kasi Group var en vækstvirksomhed, og at der var styr på økonomien.

Men virkeligheden kom til at udvikle sig anderledes, og sponsoraftalen udviklede sig til et økonomisk hundeslagsmål, som allerede tog sin begyndelse tre år efter indgåelsen af aftalen.

Kasi Group trak sig før tid fra sponsoraftalen i 2010 – efter pres fra Pandora – og indgik med Brøndby en fornyet aftale, som skulle kompensere fodboldklubben for tabte sponsorindtægter. Ifølge Brøndby IF-ledelsen betød aftalen, at Kasi var forpligtet til at betale løbende, månedlige afdrag frem til 1. juni 2012 samt et engangsbeløb på 41,3 mio. kr. i juli 2013, såfremt Brøndby IF ikke havde indgået aftale med en ny hovedsponsor. Nielsen valgte ikke at overholde betalingerne, da han var uenig i dem. I stedet forklarede han offentligheden, at han følte sig dårligt behandlet. »Når jeg så kommer i kløerne på kyniske forretningsfolk, så er jeg som smør i hænderne på dem, og så skriver de nogle kontrakter, og så har de bundet mig på hænder og fødder, så jeg intet kan gøre,« sagde Jesper Nielsen til Berlingske Business i marts 2013 og tilføjede:

»Jeg er virkelig blevet taget ved næsen af Brøndby.«

Fodboldklubben har siden oplyst, at den endnu ikke har fået pengene fra Kasi, men at der indgået en aftale om, at det skyldige beløb er blevet udsat og således først skal betales 1. juli 2015. Der er tale om 44,6 mio. kroner. Bliver pengene ikke betalt, forbeholder klubben sig ret til at »indlede en voldgiftssag mod Kasi ApS«.

Jesper Nielsen investerede også i den tyske håndboldklub Rhein Neckar Löwen, men også den investering tog en uheldig drejning. Kasi Group var blevet sponsor for den tyske klub i 2007, og da der få måneder senere åbnede sig en mulighed for at blive formand for og ejer af klubben, slog Jesper Nielsen til.

Sportsligt nåede klubben dog ikke de trofæer, der blev talt om under Nielsens formandskab. I 2012 trak han sig fra klubben på et tidspunkt, da klubben stod i, hvad der blev betegnet af den kommende bestyrelsesformand som en »miserabel situation« med »høje omkostninger og forpligtelser«, der ikke var »let reducerbare«. Rhein Neckar Löwen kunne heller ikke få de penge, som Jesper Nielsen skyldte. Klubben så sig i 2012 nødsaget til at indgå en aftale med Jesper Nielsen om udsættelse til 2015, oplyser klubbens direktør. Præcis, som man gjorde det i Brøndby IF.

Hos de to klubber holder man i dag derfor godt øje med Kasi ApS’ regnskab, som kun vil vise sorte tal på bundlinjen, hvis Kasi får de mange penge fra Pandora, som Jesper Nielsen har annonceret. Pandora overtog i 2010 Kasis forretningsnetværk i Centraleuropa og skal i 2015 betale en såkaldt earnout – en efterbetaling – afhængigt af resultaterne i Kasis gamle forretning. Pandora og Jesper Nielsen er dybt dog uenige om, hvad efterbetalingen er værd, efter at Pandora under stort besvær har ført forretningen videre. Jesper Nielsen har i seneste regnskab fra Kasi ApS vurderet aftalen til en værdi på 753 mio. kroner. Pandora har nedskrevet aftalens værdi flere gange. Senest er den blevet værdisat til nul kroner. Således tegner 2015 til et blive et år med et større juridisk opgør mellem den tyske håndboldklub, Brøndby IF, Pandora og Kasi-Jesper.

Den triste udgang på de gamle sponsoraftaler er dog ikke noget, der får Jesper Nielsen til at holde sig fra nye sponsorater i sportens verden. I begyndelsen af 2014 fortalte Nielsen, at hans nye smykkefirma Endless Jewelry var blevet sponsor af det spanske storhold FC Barcelona – dog ikke et hovedsponsorat. Senere på året blev han sponsor i motorsportens superliga, Formel 1, og en sort Lotus-racer med Endless-logoer drønede den 2. november af sted på formel 1-banen i Austin, Texas. Den sportsglade forretningsmand sendte en pressemeddelelse ud, hvori han udtrykte begejstring for sponsoraftalen.

»At blive en del af formel 1 har været en barnedrøm for mig,« lød det fra Jesper Nielsen, der forklarede, at han var sikker på, at aftalen ville give smykkefirmaet massiv eksponering.

Den sportsglade forretningsmand har igen fundet sig til rette i overhalingsbanen.

Kapitel 4: Med skattefar i hælene

Kasi-Jesper var på vej til at forlade Danmark, da hans skattesag detonerede på landets avisforsider. Slagsmålet med Skat handler om et trecifret millionbeløb og kulminerer i sommeren 2015.

I februar 2012 meddelte Jesper Laustrup Nielsen offentligheden, at han ikke længere ville være kendt som »Kasi-Jesper«.

En journalist fra Euroman var gået til erhvervsmanden og havde spurgt ham, hvad han selv mente om sit offentlige kælenavn?

»Lortenavn. Lorte-, lorte-, lortenavn,« røg det ud af ham.

Jesper Nielsen var blevet træt af sit personlige brand, som han havde bygget op i offentligheden over de seneste fem år. Nu skulle det være slut. Det irriterende kælenavn Kasi-Jesper skulle »nakkes« én gang for alle. Men ikke nok med det. Han ville trække sig tilbage fra den offentlige manege, som han i 2007 selv var trådt ind i, da han tegnede et historisk stort fodboldsponsorat i Brøndby IF.

»Hvis jeg er mindre synlig de næste tre-fire år, bliver jeg uinteressant for medierne,« sagde erhvervsmanden og sportsmæcenen og fortsatte: »Jeg havde også en aftale med min familie om, at de skulle sige stop til mig, og det har de gjort. Nu gider de heller ikke mere.«

Villaen på Vestegnen ville blive sat til salg, lød det fra Nielsen, der forklarede, at han ville foretage en permanent flytning til luksus-eksilet på Mallorca, hvor han uden at vække opsigt kunne leve et behageligt tilbagetrukket liv med sin båd og bilpark.

Trangen til at komme væk fra det hele meldte sig i begyndelsen af 2012 samtidig med, at der dukkede regnskaber op fra familien Nielsens selskaber, som tegnede et dystert billede af økonomien.

Familiens formue var trods en betaling fra Pandora på 385 mio. kroner skrumpet ind til næsten ingenting efter et heftigt forbrug af biler, villaer, privatfly, en stribe rekordstore investeringer i sportsklubber og betaling af gammel gæld.

I noterne til et af selskabernes regnskaber var det anført, at der var opstået en strid mellem Kasi ApS og det danske skattevæsen, men beløbsstørrelserne fremgik ikke. Da Jesper Nielsen blev spurgt til uenigheden, forklarede han, at sagen var i småtingsafdelingen og blot angik ti mio. kroner eller derunder.

Der var styr på butikken, signalerede han. Men i realiteten var Kasi-imperiet på vej til at falde.

Skat ransagede lokalerne

Allerede i efteråret 2010 var tre udsendte fra Skat troppet op hos Kasi ApS’ på Søndre Ringvej 49A i Brøndby. Skattefolkene bad om indblik i virksomhedens regnskaber – og omtrent 27.000 bilag – og de brugte 2011 og 2012 til at gennemtrawle dokumenterne, der er genstand for den skattesag, som stadig plager familien Nielsen i dag.

Til at begynde med var det Jesper Nielsen, som selv besvarede en del af spørgsmålene fra Skat. Men han havde vanskeligt ved at styre sit temperament, og det hjalp ikke på samarbejdet med skattemyndigheden, at han undervejs røg i verbalt slagsmål med Skats ansatte.

»Jeg virkede som en rød klud for dem,« har det siden lydt fra Jesper Nielsen, der gradvist overlod en stor del af dialogen med Skat til sin mor, Dorthe Nielsen, og familiens revisor og advokat, der besvarede e-mails og breve fra skattemyndigheden.

For Jesper Nielsen gik livet videre, og 2. juni 2012 kunne han for andet år i træk løfte et danmarksmesterskabstrofæ som bestyrelsesformand og altdominerende ejer i håndboldklubben AG København. Facaden var endnu ikke krakeleret. Men det blev sidste gang i lang tid, at offentligheden så klubejerens vindersmil.

Spærrede kreditkort

Jesper Nielsen opholdt sig på Mallorca, da han den 19. juli 2012 på meget konkret vis blev tvunget til at forholde sig til skattestriden. Han havde indtaget et måltid på sin stamrestaurant i den lokale havn på den spanske ferieø, men da regningen skulle betales, kom tjeneren tilbage med kreditkortet. Det virkede ikke, lød beskeden. Da han senere på dagen befandt sig i en spillehal, meldte samme problem sig, og det gik efterhånden op for forretningsmanden, at opgøret med Skat nu havde fået mærkbare konsekvenser.

Han ringede til sin familie og forklarede, at alle personlige og forretningsmæssige konti tilsyneladende var spærret. Det samme var tilfældet for hans mor, far og søster, viste det sig.

Bag den drastiske manøvre stod Skat i København. Her frygtede man, at familien Nielsen var på vej til at hæve, hvad den havde stående på familiens og firmaernes konti, sælge deres ejendomme, biler og båd og således stikke af med alle deres værdier i behold for at undgå den astronomiske skatteregning, som Skat havde præsenteret for dem i ugerne op til. Det ville Skat ikke risikere, og da sagen gik videre til kammeradvokaten, lykkedes det via fogedretten at få tilladelse til at foretage arrest i familiens værdier.

Håndboldklubben AG København blev erklæret konkurs små to uger senere i en skriftlig meddelelse, som Jesper Nielsen sendte ud til offentligheden. Nielsens mobiltelefon virkede ikke længere, og han var sammen med den øvrige familie tavs i en periode.

Hård kritik af Skat

Men så dukkede han i august 2012 op igen. Fra sin bopæl på Vestegnen skrev han, at han nu var klar til at komme med sin version af skattesagen. Da Berlingske Business mødte op, ville han ikke udlevere papirer, men han kritiserede konkrete medarbejdere i Skat i skarpe vendinger. Han fortalte bl.a., at Skat havde anvendt metoder over for ham og familien, »som man kun bruger over for storkriminelle.«

Skats og kammeradvokatens resolutte indgriben, som Nielsen mærkede i sommervarmen på Mallorca, var ydmygende, krænkende og retsstridig, idet Jesper Nielsen mente, at han ikke var blevet varslet tilstrækkeligt om den arrest, som pludselig blev taget i familiens værdier.

Han rettede også en kritik af myndighedens behandling af familiens langvarige skattesag. Skat havde fra sagens begyndelse i 2010 optrådt partisk og usagligt.

»Min spidskompetence er, at sådan nogle som dig, dem får jeg sat i fængsel,« skulle Skats indsatsleder ifølge Jesper Nielsen have sagt ved deres indledende møde.

Desuden skulle den samme Skat-ansatte have gjort det klart for Jesper Nielsen, at han var tilhænger af Brøndbys rivaliserende klub FC København. Det påvirkede sagsbehandlingen.

»Han var desværre FCK-fan, og han var motiveret af, at han ville slagte os,« lød det fra erhvervsmanden om Skats indsatsleder.

Trussel fra Skat

Siden gik BT og Jyllands-Posten ind i sagen og kunne bringe udpluk af korrespondancen mellem Skat og Jesper Nielsen. Det blev beskrevet, at Skat havde forsøgt at overtale familien Nielsen til frivilligt at betale et beløb på mere end 50 mio. kroner til Skat mod, at familien til gengæld kunne undgå andre krav. Den metode var ifølge eksperter problematisk. For Skat må ikke prange, handle, true eller presse sig til indbetalinger, som om man befandt sig på Hjallerup Marked, lød det fra skatteekspert Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet, der havde fået indblik i korrespondancen.

Skat så ud til at have en dårlig sag, og presset voksede på myndigheden hen over 2013. Der var også andre danske skatteydere, som oplevede sig dårligt og retsstridigt behandlet, heriblandt den tidligere fotomodel Camilla Vest. En bølge af offentlig forargelse og kritik skyllede ind over skattemyndigheden, og Skat indledte en undersøgelse af sig selv. Den resulterede i en usædvanligt utvetydig beklagelse over for Jesper Nielsen. I et ti sider langt brev til familien kaldte den tidligere direktør for Skat i København, Erling Andersen, sagsbehandlingen for ‘kritisabel’, ‘ulovlig’, ‘helt utilstedelig’, ‘retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkelig’, og præget af ‘alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer’, ligesom familien Nielsen havde været udsat for et ‘helt utilbørligt pres’.

Efter et tjenestemandsforhør lød det i september 2014, at fire ansatte hos Skat var blevet straffet med påtaler og i to tilfælde forflyttelser for alvorlige fejl i forbindelse med sagsbehandling af familien Nielsen og Kasi ApS. Reaktionen fra Jesper Nielsen var skarp.

»Jeg er stadigvæk ekstremt rasende på Skat og på de her fire skattefolk, der har udført den her handling mod mig og min familie. Det er virkelig et indebrændt raseri,« sagde Jesper Nielsen til tv2.dk og gav udtryk for, at sanktionerne var for vage.

»Det, synes jeg, er usømmeligt i forhold til de skader, de har gjort over for min håndboldklub, over for medarbejderne, der mistede deres job, og over for mig og min familie, som helt uretmæssigt er blevet slæbt igennem det her,« sagde han.

Det væltede ind med sympatitilkendegivelser på Facebook fra almindelige danskere til erhvervsmanden. Og da Jesper Nielsen offentliggjorde, at han flyttede sin nye virksomhed Endless fra Danmark til Tyskland – med Skats behandling af ham som begrundelse – fik det opmærksomhed fra Christiansborg.

»Det er helt kafkask at behandle danske iværksættere på den måde. Det koster staten mange skattekroner, at de få erhvervsfolk, vi har, må flytte til udlandet,« lød det fra de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen.

Men striden med Skat var ikke slut for familien Nielsen. Skat havde ganske vist beklaget sine metoder, men sagens substans forsvandt ikke. I første omgang lød skattekravet på 168 mio. kroner og vedrørte sponsorat af Brøndby IF og udlodninger af store beløb til AG København samt familiemedlemmers angivelige private forbrug af flyrejser, restaurantbesøg og firmabiler uden at have svaret retmæssig skat. Et centralt og endnu uafklaret spørgsmål var imidlertid, om Jesper Nielsen skulle personbeskattes af Kasi-virksomhedens sponsorat i Brøndby IF?

Det mente Skat. Her opfattede man sponsoratet »som en tilhængers forsøg på at hjælpe sin favoritklub videre« frem for et sponsorat, som gav kommerciel mening for Kasi ApS. Jesper Nielsen var dybt uenig i den udlægning, idet han så brandingmæssige fordele i et sponsorat, selv om Kasi ApS kun var aktiv på markeder uden for Danmarks grænser. Han havde dog ikke gjort tilværelsen lettere for sig selv ved at udtale sig om Brøndby-sponsoratet i 2009 i flere aviser.

»Mit marked er det tyske, så derfor får jeg ret beset intet ud af min aftale med Brøndby. Typisk vil en hovedsponsor have gavn af aftalen på PR-fronten eller i anden sammenhæng. Det har jeg ikke. Derfor er jeg mere mæcen end sponsor,« sagde Jesper Nielsen dengang til Berlingske.

Foruden kravet på de 168 mio. har familien Nielsen fået et yderligere skattesmæk på 245 mio. kroner. Det store krav blev udløst i forbindelse med, at familien hjemtog en kontant gevinst på 385 mio. kroner kort efter salget af 49 procent af aktierne i Pandora Central Western Europe til Pandoras moderselskab. Nielsen er også uenig i det krav, og han har klaget over det til Landsskatteretten.

»Vi har altid betalt vores skat, og det vil vi blive ved med. Men vi og vores rådgivere mener ikke, at vi skylder Skat noget. Derfor afventer vi nu, at vores sager på et tidspunkt kommer for en uvildig instans,« skriver Jesper Nielsen i dag i en e-mail til Berlingske.

Indtil videre har myndigheden bevilget henstand med skattebetalingerne i den periode, som skattesagerne verserer – dog maksimalt til 1. juli 2015, hvor den stærkt omdiskuterede earn out-betaling fra Pandora til Kasi ApS forventes opgjort og udbetalt.

Fra officielle børsmeddelelser fra Pandora lyder det dog, at aftalen vil give nul kroner til Kasi ApS. Hvis det står til troende, kommer der ingen penge til det danske skattevæsen fra Pandora.

Jesper Nielsen har gentagne gange protesteret over Pandoras udregninger og mener, at han skal have 753 mio. kroner fra smykkevirksomheden, og det kan ikke udelukkes, at han går rettens vej for at få sagen prøvet. Således venter et større juridisk slagsmål i 2015, som betyder, at enten Skat, Pandora eller familien Nielsen kommer til at bøje sig.

Foto: Liselotte Sabroe.

Foreløbig bekymrer Jesper Nielsen sig mindst muligt om det økonomiske rivegilde. Han bruger i stedet sin energi på at få sit nye tysk-indregistrerede smykkefirma Endless Jewelry forvandlet til et »globalt megabrand«. Projektet har fået en lovende begyndelse.

I hvert fald har en stribe investorer med danske Lars Seier Christensen i spidsen skudt penge i Endless, og Jesper Nielsen har igen skabt sig en tilværelse, hvor han ikke behøver at spare på noget. For Skat i Danmark kan intet gøre ved de værdier, som bliver skabt i regi af smykkefirmaet Endless.

»Endless er den største sensation i branchen lige nu, og jeg lever et liv som før med seks biler, stor lejlighed i Florida, et kæmpe hus på Mallorca, et kæmpe resort i Düsseldorf og min store strandvejsvilla i Brøndby Strand,« fortalte Jesper Nielsen allerede i januar 2014 og lovede, at han var godt på vej til at skabe »en sensation« i smykkebranchen.

Trods ånden i nakken fra det danske skattevæsen er vindersmilet for alvor kommet tilbage på erhvervsmandens læber.