Manden bag Novos insulinpen tæt på nyt gennembrud

Fra en nedlagt børnehave i Birkerød forsøger Reapplix at tackle et af diabetikernes store problemer; sår der ikke vil hele. Nu er Reapplix' stifter Niels Erik Holm tæt på at følge op på sin store opfindelse, Novos insulinpen.

Niels Erik Holm (på billedet) og Rasmus Lundquist forsøger at opfinde et nyt plaster til diabetekere, som ellers risikerer amputationer, fordi sår har svært ved at hele. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I slutningen i 1980erne opfandt Niels Erik Holm NovoLet-pennen og gjorde dermed livet lettere for verdens diabetikere, når de skulle have insulin. Siden da er insulinpennen solgt i mere end 750 millioner eksemplarer, selv om økonomiafdelingen i Novo Nordisk dengang ikke spåede opfindelsen megen succes.

Nu kæmper Niels Erik Holm med sin hidtil største udfordring. Sammen med makkeren Rasmus Lundquist i medicinvirksomheden Reapplix er han ved at udvikle et plaster til diabetikere, hvis fodsår aldrig heler af sig selv og i værste fald kan ende med en amputering af foden.

Alene i Danmark får omkring 1.000 diabetikere hvert eneste år foretaget en amputering som følge af sår, der aldrig heler.

De to sundhedsopfindere og iværksættere har fundet ud af, at hvis man tapper 18 milliliter blod fra en diabetiker og udsætter det for en centrifugering i en specialfremstillet maskine, kan man fremstille et lille »plaster« af blodcellerne, der kan få såret til at hele.

Lige nu testes behandlingsmetoden af speciallæger og sygeplejersker på flere hospitaler i Danmark, Sverige og England. Opfinderne forudser, at behandlingen inden for tre år kan være godkendt af sundhedsmyndighederne og klar til brug.

Den 62-årige Niels Erik Holm har over 60 patenter i baglommen og brød for alvor igennem inden for sundhedsforskningen i 1988, da han opfandt NovoLet-pennen, en kuglepenlignede insulinpen, der hver eneste dag sørger for et passende insulinniveau hos diabetikere. Opfindelsen blev en enorm succes for Novo Nordisk.

Selv om Niels Erik Holm sagtens kunne drosle ned for arbejdet, bruger han lige nu hver eneste dag på at udvikle den næste store opfindelse, der kan gøre livet lettere for diabetikere. Han vil hele tiden udfordres, fortæller han til Berlingske Business. Det er lige meget, om det handler om indre blødninger eller en ismaskine hjemme i familiens køkken, der ikke fungerer, så undersøger han problemet og prøver selv at løse det.

Den mere end 20 år yngre makker i Reapplix, Rasmus Lundquist, har præcis samme undersøgende tilgang til hverdagen. Som fireårig fandt han en død, halvfrossen ræv i baghaven, som han besluttede sig for at skære over med familiens sav. Han ville vide, hvordan ræven så ud indvendig.

Senere uddannede han sig til biolog og fik arbejde på Rigshospitalet i København. Herinde fandt Niels Erik Holm ham i 2004 i den fjerneste afkrog af hospitalet, bag syv lukkede døre og uden at have set dagslys i over tre år. Sådan husker Niels Erik Holm det i hvert fald.

Dengang fungerede Rasmus Lundquist som konsulent ved en af Niels Erik Holms sundhedsopfindelser. Opfindelsen blev aldrig den store salgssucces, men under sit arbejde fik serieopfinderen øje på et uudforsket område, sårheling hos diabetikere.

Niels Erik Holm så et oplagt forskningsområde og ringede straks til Rasmus Lundquist for at overtale ham til at kravle ud fra sit forskerskjul på Rigshospitalet. Det krævede ikke megen overtalelse. Han havde altid drømt om at blive selvstændig, at skabe sit eget.

Så i 2008 rykkede makkerparret ind i en nedlagt børnehave i Birkerød, hvor de sammen etablerede medicovirksomheden Reapplix. I dag bruger de det tidligere »putterum«, der nu er ombygget til et certificeret renrum, til at gøre produkter klar til sterilisering. Det gamle badeværelse er ombygget til laboratorium, og i kælderen er der et cellelaboratorium.

Omgivelserne lægger op til innovation, som de siger.

»Vi regner med, der er videnskabeligt bevis for, at produktet virker, når resultaterne fra det kliniske studie foreligger om et par år. Det kan gøre en stor forskel for diabetespatienterne,« fortæller Rasmus Lundquist.

Niels Erik Holm holder sig ikke tilbage. Han folder opfinderhænderne bag hovedet, mens han læner sig tilbage i den blå kontorstol. Han smiler.

»Det bliver en kæmpesucces. De største selskaber står allerede på spring og vil købe produktet, fordi det er så simpelt og let at bruge,« siger han.

Plasteret spås især til at stå over for et kæmpe- potentiale i USA, hvor de politiske vinde med Obamacare blæser i den rigtige retning for sundhedsopfinderne fra Birkerød. Det er nemlig blevet vedtaget at skære i den offentlige finansiering til de behandlingsprodukter, som lægerne bruger til sine patienter.

På nuværende tidspunkt er omkostningerne ved sårbehandling af diabetikere nemlig en dyr fornøjelse, fortæller de to sundhedsopfindere. Lige nu tyr amerikanske forskere blandt andet til forhuden fra mindreårige drenge, som de integrerer i et plaster, og på den måde forsøger at få såret hos diabetikere til at hele.

Men det kan det såkaldte LeucoPatch-plaster klare meget billigere, vurderer opfinderne. Det amerikanske konsulentbureau Back Bay Life Science Advisors i Boston har da også spået opfindelsen et pænt potentiale. Bureauet udregnede, at hvis plasteret slår igennem, kan omsætningen ende et sted mellem 200 millioner dollar og op til en milliard dollar årligt.

»Vi havde selv regnet ud, at plasteret kan blive mange penge værd. Men det overraskede os, at de kom frem til så store beløb,« fortæller Niels Erik Holm, kigger over på Rasmus Lundquist og tilføjer:

»Tænk, hvis vi kunne få det til at fungere, Rasmus. Så behøver vi ikke at bekymre os om økonomien, når vi bliver gamle og triller rundt i hver vores kørestol.«