Manden bag hvidvaskrapporten, der har givet Danske Banks investorer panderynker

Som øverste ansvarlig for Danske Banks undersøgelse af hvidvaskskandalen skulle Ole Spiermann i onsdags forsvare frikendelsen af ledelsen i Danske Bank over for flere end 100 journalister. Det lod imidlertid ikke til at ryste den tidligere professor, der har masser af erfaring i bagagen.

Ole Spiermann fandt ikke grundlag for at stille direktør i Danske Bank Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen retligt til ansvar ud fra deres ansættelsesretlige forpligtelser. Fold sammen
Læs mere

Ole Spiermann træder op på talerstolen. Aldrig før har så mange øjne været rettet mod ham.

Han har stået i spidsen for den interne undersøgelse af Danske Banks hvidvaskskandale, og nu står han foran et hav af danske og internationale journalister.

Ud af øjenkrogen vil han kunne skimte Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, og administrerende direktør Thomas Borgen, som kort forinden begge har meldt ud, at de stopper i banken. Konklusionerne, der nu skal præsenteres, er alvorlige, forstås.

Ole Spiermann indleder med et tal.

»200 mia. euro. Det er efter vores opfattelse det samlede beløb, der flød gennem non-resident-porteføljen i bankens estiske filial,« siger han, hvorefter han konstaterer, at så godt som alle kunder i den relevante portefølje af kunder, der ikke var baseret i Estland, er mistænkelige.

I fattet tempo og med tydelig røst fortsætter han præsentationen. Ordvalget er præcist, konklusionerne er kontante, og Spiermann bestræber sig på at få øjenkontakt med tilhørerne. Talepausernes længde indikerer, hvor vigtig den følgende konklusion er.

»Man mente, at den høje risiko i den estiske filial blev modsvaret af solide hvidvaskprocedurer efter reglerne,« siger Spiermann og pauser.

»Det var ikke rigtigt,« konstaterer han og peger på, at det allerede blev gjort klart på koncernniveau i 2014, efter at en whistleblower råbte op, og en intern rapport efterfølgende konkluderede det samme. Desuden tjente den estiske filial væsentligt mere end andre filialer, hvilket også burde have givet anledning til at undersøge filialens kunder nærmere.

46-årige Spiermann er en del af den yngre generation, der har overtaget styringen på advokatkontoret Bruun & Hjejle. Her er det ofte ham, der står for undersøgelser, der har et internationalt element. Spiermann er tidligere juraprofessor i folkeret ved Københavns Universitet og har i løbet af de seneste 15 år desuden siddet med i flere kommissioner, herunder selvstyrekommissionen, hvor han repræsenterede Grønland, og Tibetkommissionen.

Spiermanns præsentation varer i 36 minutter. »Det er kritisabelt,« lyder det igen og igen. Der er flere punkter, hvor ledelsen burde have ageret anderledes.

Men præsentationen slutter et andet sted.

»Vi har ikke fundet retlige fejl, når man taler om bestyrelse og CEO«, afslutter Ole Spiermann og slår dermed fast, at han ikke mener, at de kan dømmes for noget.

Konklusionen får flere journalister til at rette spørgsmål mod Spiermann.

Kan I garantere, at undersøgelsen ikke var nået frem til et andet resultat, hvis den var foretaget af nogle andre, bliver der spurgt på det nøje koreograferede pressemøde, hvor ordstyrerne ikke lader journalisterne, der har haft knap en time til at læse den 90 sider lange rapport, stille opfølgende spørgsmål.

Danske Bank har tidligere brugt Bruun & Hjejle som repræsentant over for Finanstilsynet i netop hvidvasksagen. Og da undersøgelsen er betalt af banken selv, har advokatkontoret ikke kunnet erklære undersøgelsen uvildig.

Spiermann indikerer til Ole Andersen, at han skal svare journalisten. Danske Bank ville aldrig kunne finde et stort advokatkontor, som banken ikke tidligere har arbejdet sammen med, lyder det fra bestyrelsesformanden, hvorefter Spiermann selv tager ordet:

»Vi frikender ikke Danske Bank. Jeg synes nok, at det, vi sagde, var temmelig kritisk over for banken. Det korte svar er: Læs rapporten. Der er mange oplysninger, også nye oplysninger.«