Man skal ikke ryste på hånden, hvis man kaster milliarder efter nye københavnerhoteller

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Man skal ikke bevæge sig meget omkring i København for at finde vidnesbyrd på, at hotelindustrien er en af de hastigst voksende brancher – både globalt og i København.

Ved Københavns Hovedbanegård spenderer norske Petter Stordalen i hvert fald halvanden milliard kroner på at skabe et superhotel i den tidligere postbygning.

På Falkoner Allé har hotelkæden Scandic netop genåbnet hotellet i højhuset på Frederiksberg efter en årelang ombygning. Og i Købmagergade i det indre København er amerikanske ejendomsinvestorer ved at skabe et luksushotel fordelt over flere hundrede meter, som skabes i dét, der engang var den kongelige porcelænsfabrik.

Der kastes altså milliarder af kroner ind i et turismebål, hvor det seneste årti alene har set fremgang, fremgang og atter fremgang, når det gælder rejselysten – også for udlændinge, som kommer til Danmark og København i et stadigt større antal.

Fredag satte vi i Berlingske Business tal på, hvor hurtigt hotelbranchen vokser, bare i København. Frem til 2021 vokser antallet af hotelværelser i København med 7.700 – en stigning på 40 procent, og det understreger, hvor hurtigt det går i branchen.

Der er ingen grænser for optimismen blandt hotelfolkene – og de ejendomsinvestorer, som jævnligt er med til at købe ejendommene, som efterfølgende forvandles til hoteller. Men spørgsmålet må være, om antallet af turister også fremover kan følge med stigningen i antallet af hotelværelser?

I denne uge kom nye regnskabstal fra Københavns Lufthavn. Det var ikke opmuntrende læsning.

For første gang i ti år vokser antallet af passagerer ikke. Faktisk tværtimod.

Og selv om lufthavnsdirektøren har travlt med at tale om »uheldige omstændigheder« – og det kan da godt være, at det er rigtigt – så kan det også være en forsmag på, hvad fremtiden vil bringe, hvis man tager pessimismens briller på.

Tag bare indenrigsluftfarten i Sverige. Den er dykket markant det seneste års tid hjulpet på vej af den stadig hårdere klimadiskussion og en voksende udskamning af folk, der flyver. Hvis det breder sig, og folk faktisk holder op med at flyve mere og mere, kan det ikke andet end at ramme den københavnske turismebranche.

Lidt samme situation kan ramme krydstogtindustrien, som ligeledes vokser eksplosivt, og hvor København er en stor destination. Her diskuteres den påvirkning, skibene har på udledningen af forurenende stoffer, ligesom stadig flere byer, senest Venedig, har sat restriktioner på antal, og på hvor de må lægge til.

Der kan simpelthen være en slags modreaktion på vej, hvor diskussionerne om, hvad der er grønt, og hvad der er beskidt, bliver koblet direkte til for eksempel turismen, som altså boomer – med alt hvad det fører med sig.

Foreløbig tyder intet på, at den bekymring er nået frem til investorerne bag det københavnske hotelboom. Det kan være, fordi en del af boomet fodres af ejendomsinvestorer, som i snart mange år har kunnet trække store gevinster hjem, og som gerne lige vil prøve en gang til. Det er forståeligt, men også en potentielt farlig strategi.

Hidtil har et af branchens mantraer været, at mere hotelkapacitet får flere til at besøge en by, blandt andet fordi hotelpriserne så vil falde. Det har nok været rigtigt i en periode, men kan dårligt holde ved. Lige nu er et af branchens andre figenblade, at den stadigt større kapacitet vil gøre det muligt at flytte turister fra Airbnb og ind på hotellerne, fordi det skulle være et mere tillokkende produkt.

Sikkert er kun, at det er boomdage i den københavnske hotelbranche. De kommende år vil vise, om det også bliver gyldne dage.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske