»Man møder hinanden over uret«

Et dyrt ur er ikke kun udtryk for velstand, men også en del af tidens tendens, og bærerne kommer hurtigt på bølgelængde.

Foto: Erik refner. »Jeg er fuldstændigt fascineret af Rolex. Der findes ikke mange produkter, hvor man har kunnet designe noget i 30erne, som stadig holder,« siger Thomas Thorsøe, der her er fotograferet med netop et Rolex – et GMT Master for at være præcis. Foto: Erik Refner
Læs mere
Fold sammen

Thomas Thorsøes far ville ikke have, at sønnen skulle være urmager som ham selv. Mekaniske ure var ikke en del af fremtiden, mente han. Men de komplicerede, tikkende tidsvisere trak for meget, og Thomas Thorsøe endte på en af Rolex’ fabrikker som elev.

Faderen endte dog med at få ret med hensyn til karrieren, for Thomas Thorsøe skiftede hurtigt spor, og i dag er han HR-direktør i Flügger. Et job, hvor ursamleren og -nørden møder masser af headhuntere og håbefulde jobsøgende. Og næsten ligegyldigt hvem, han møder, er uret samtalens isbryder.

»Inden man går i gang med et jobinterview, smalltalker man jo lidt, og hvis folk har et kvalitetsur på, spørger jeg altid ind til det. Så får jeg historien om det, og så er man allerede mere på bølgelængde – så er man der, hvor man skal være. Der, hvor man møder hinanden,« siger Thomas Thorsøe, men understreger samtidig, at urvalg ikke spiller ind på den endelige ansættelse.

Selv om HR-direktørens far fik ret med hensyn til sønnens arbejde, tog han fejl om de mekaniske ure: De er i høj grad blevet en del af fremtiden, og hos samtlige forhandlere, som Berlingske har talt med, meddeles der om prisstigning på op mod 30 procent siden krisen. Det er en tendens, som Thomas Thorsøe også har lagt mærke til.

»Det er klart min oplevelse. Når jeg køber et nyt ur, kan det godt være, jeg synes, det er mange penge. Men jeg husker på, at hvis jeg sælger det om tre-fire-fem år, får jeg endnu mere for det.«

»Jeg har sgu gjort det godt«

Kristian Haagen er vurderingsekspert hos auktionshuset Bruun Rasmussen, og en af Danmarks fremmeste urnørder. Det var for eksempel ham, der vurderede Stein Baggers Vacheron Constantin i sin tid. Det blev solgt for 590.000 kroner. At urfeberen er over os, er han ikke i tvivl om. Som eksempel giver han sit eget Rolex-ur, som han købte i 1993 for 9.000 kroner – i dag kan han få 40.000 kroner for det.

»Mekaniske ure er som alt andet, der har med romantik at gøre. De ting, der minder os om en tid, før verden gik af lave,« siger Kristian Haagen, der også giver sit bud på, hvorfor mekaniske ure er blevet så populære, som de er:

»Det mekaniske ur hører til den velklædte mand – og ja, til direktøren. Som direktør er det også en del af en uniform, og det er en belønning at kigge ned over armen og tænke: »Jeg har sgu gjort det godt.«

Et vintageur beviser dog ikke kun, at du er velhavende, men også at du er vidende.«

Thomas Thorsøe fra Flügger er enig med Kristian Haagen i, at det ikke kun handler om velstand. Især ikke når talen falder på den yngre generation.

»For de unge mennesker er det ikke bare et tegn på velstand, det er også en del af tidens tendens og mode. Det er fuldstændigt vildt, hvor mange ure der er til salg, og hvilken business, der er skabt omkring det,« siger Thomas Thorsøe, der også mener, at ure på en eller anden måde er uafhængige af brancher. Du kan være redder, bankmand, skole-leder eller HR-direktør. Passionen for ure spænder på tværs, og som Thomas Thorsøe selv siger det:

»Jeg kan sgu’ godt lide folk, der har smag for kvalitet. Også når det gælder ure.«