Man kan altså ikke bare sende en statsadvokat hjem uden at forklare hvorfor

En statsadvokat, der blev sendt hjem i utide, og en stribe fyresedler til Danske Bank-direktører. Få erhvervsuger har indeholdt så mange tunge historier som den, vi er ved at have overstået.

Erhvervsredaktør Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) Morten Niels Jakobsen er indtil videre fritaget for tjeneste med løn. Der kan ikke oplyses yderligere på nuværende tidspunkt om baggrunden herfor.«

Det var den præcise ordlyd, da meddelelsen om, at en af Danmarks højestplacerede myndighedspersoner, Morten Niels Jakobsen, er fritaget for tjeneste, torsdag blev offentliggjort. Hverken mere eller mindre.

Set udefra er det en aldeles utilstrækkelig måde at informere på om det, der hører til de vigtigste og mest indflydelsesrige embeder i Danmark. Og det bliver ikke bedre af, at man siger, at man ikke kan oplyse yderligere på nuværende tidspunkt, og så alligevel fortæller, at fritagelsen for tjeneste intet har med den verserende Dan-Bunkering-sag at gøre. Det er besynderligt, at man gerne vil fortælle, at fritagelsen for tjeneste ikke handler om én konkret sag og så i øvrigt ikke har mere at sige.

Det handler sådan set ikke om personen Morten Niels Jakobsen, men mere om den voldsomme usikkerhed, der nu er opstået om hans funktion og dermed om SØIK, der som bekendt håndterer en række af de største og mest alvorlige sager om økonomisk kriminalitet i Danmark.

SØIK har en absolut nøglerolle i alt fra Danske Banks hvidvasksag over sager mod Nordea, Dan-Bunkering og til sagen mod Britta Nielsen, der stjal 117 mio. kroner i socialstyrelsens kasser. Det er altså sager af afgørende betydning i Danmark og derfor en institution, som har stor indflydelse – direkte og indirekte.

Den slags embeder skal stå uantastelige. Og med ovennnævnte ordknappe udmelding åbnes der for en rygtestrøm, som er ødelæggende og undergravende for SØIK. For det giver sig selv, at der skal endog særdeles alvorlige anklager eller oplysninger til, for at en statsadvokat afsættes på en så offentlig og hårdhændet måde.

Jeg taler ikke for, at offentligheden skal have detaljer om sagens indhold at vide. Men der er et åbenlyst behov for, at vi får at vide, om det er en sag, som er af personlig karakter. Om det er ledelses- eller resultatmæssige forsømmelser, eller om Morten Niels Jakobsen er under mistanke i en konkret sag af professionel karakter. Lige nu ved vi ikke, om han har taget af kassen, raget på en medarbejder eller gjort noget direkte ulovligt af anden karakter. Sikkert er det kun, at man ikke bliver fritaget for tjeneste uden en alvorlig grund.

På redaktionen hører vi allerede en række rygter om mulige årsager til, at Morten Niels Jakobsen er blevet fritaget for tjeneste. Vi har endnu ikke været i stand til at verificere rygterne og skriver dem derfor selvsagt ikke. Men det illustrerer dybden af problemet ved den aldeles mangelfulde information fra rigsadvokat Jan Reckendorff, og derfor skal vi kræve flere informationer om årsagen.

Det drøftede vi på Business denne uge:

Rødt stop for generationsskifter

Det har været ugen, hvor vi endelig fik krop på diskussionen om regeringens ønske om at gøre det dyrere og sværere for familier at sende familieejede virksomheder videre til de næste generationer. Udsigten til højere arveafgifter har fået flere virksomhedsejere til at stå frem og fortælle, at gennemfører den røde regering de udmeldte ændringer, tvinges de til at sælge deres virksomheder i stedet. Og hvis regeringen tror, at det vil være en fordel, skal de bare se på historien for virksomhedssalg. For salg fører ofte til udflytninger til udlandet, og så ryger arbejdspladserne – og skatteindtægterne.

Chop, chop, chop

Det var en jernhånd uden silkehandske, som Danske Bank-direktør Chris Vogelzang slog i bordet, da han torsdag med et slag fyrede tre af sine direktionskolleger i banken. Den nye hollandske direktør vil have sit eget hold i banken og forsøgte ikke at pakke fyringerne ind i alverdens forklaringer.

Direktøren mente, at der var behov for andre mennesker og andre kompetencer, og så var det ud med tre af de hidtidige direktører. Om det bliver en succes, ser vi først senere. Men man må konstatere, at den traditionelt så konservativt styrede bank har ændret stil og håndtering efter de seneste års hvidvasksag. Man må også sige, at banken står tilbage med en historieløs ledelse – hvilket måske er meget godt med historien in mente.

Lagkagehus-millionærernes hemmelige projekt

Før var det brød og lagkager, men nu satser Lagkagehus-stifterne Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen på blandt andet tyskernes stadig større kaffetørst. Forrige år købte de to rigmænd den københavnske kaffekæde Copenhagen Cofee Lab, og de har virkelig sat fart på uden for landets grænser. For hidtil har de to Lagkagehus-stiftere været forhindret i at operere i Danmark, men i stedet åbner de café efter café i Tyskland og har store planer om at sende den boomende danske kaffekultur på langfart.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske