Malmø-lufthavn snupper danske lavpriskunder

Flyselskaber vender Københavns lavpristerminal ryggen og lander i stedet i Malmø.

Foto: ANDY RAIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Antallet af danskere, der vælger at flyve ud af Malmø-lufthavnen Sturup, stiger med raketfart. På fire år er antallet af danske passagerer tredoblet, skriver branchesitet Check-in.

Væksten er i høj grad drevet af de to lavprisselskaber Ryanair og Wizz Air, der ikke vil bruge Københavns Lufthavn - og det til trods for, at lufthavnen har bygget sin egen lavpristerminal. Den har kun Easyjet valgt at benytte sig af.

Ryanair og Wizz Air har i stedet sat penge på Sturup, og den satsning ser ud til at give pote. Busbillet-prisen fra Københavns Hovedbanegård til Sturup er på 100 kroner og kørselstiden 50 minutter, og det ser ud til at være noget, kunderne kan leve med.

Sammenlagt har Ryanair og Wizz Air på tre år øget deres passagertal i Sturup med 27 procent. Sidste år havde de sammenlagt 1.945.910 passagerer fra Malmø-lufthavnen.

Trods danskertilstrømningen er indenrigsruterne til Stockholm stadig Sturups altoverskyggende motor. Det er dog udenrigsruterne, der står for væksten i lufthavnen - og her er det i høj grad den danske passagervækst, der har trukket læsset. Omtrent fem procent af passagererne i Malmøs lufthavn har i dag dansk pas, skriver Check-in.