Malene Olsen kunne have standset rentegalop for flere år siden, men hun »har aldrig hørt om det«
Siden sommeren 2021 har skatteborgere med fejlbehæftet gæld kunnet sætte en kæp i Gældsstyrelsens store rentetaxameter, der sender skyldnere ud i dyb rentesump. Malene Olsen er bare aldrig blevet præsenteret for muligheden. Styrelsen synes, at det er »ærgerligt«, hvis vejledningen »ikke har været oplevet som tilstrækkelig«.