Maksimalt pres på Rebien og Novo Nordisk i 2015

Der bliver lagt maksimalt pres på Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen og resten af koncernledelsen det kommende år. Ambitionen er fortsat, at Novo Nordisk skal vokse ti pct. om året, men det kræver, at alt lykkes for den danske diabetesgigant, der forleden fik godkendt sit fedmemiddel i USA.

Foto: Søren Bidstrup

Der er noget galt med det store glastag, der har form af en »dome« i Novo Nordisks nybyggede, runde hovedkontor i Bagsværd.

Da Berlingske Business kommer på besøg, er den store plads, der ellers fungerer som samlingssted midt i bygningen, afspærret med rød og hvid-stribet tape, og trapper og døre er forsynet med advarselsskilte. På alle etager kan man kun komme rundt ad bagveje ude i kanten af den runde bygning.

Mens alle fra menige medarbejdere til koncernledelsen, der denne dag har hektisk mødeaktivitet i hovedkontoret, render rundt for at finde en sikker vej hen til næste møde, kan man se mænd i arbejdstøj gå rundt oppe ved taget og lede efter huller.

Men det er ikke kun hovedkontorets tag hos Novo Nordisk, der gemmer på udfordringer og gør livet sværere for medicinalselskabet.

Administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, der for få år siden brugte ord som »fantastisk« og »you ain’t seen nothing yet«, har pakket de store ord ned i skuffen og nøjes med at indlede med at sige, at han synes, at »det går udmærket for firmaet«. Men han lægger heller ikke skjul på, at Danmarks børsdarling nummer ét står over for udfordringer. Heller ikke selv om han har kunnet fejre jul med en frisk godkendelse af selskabets nye fedmemiddel.

Ambitionen er stadig, at Novo Nordisk skal vokse med omkring ti pct. om året, men det er langt fra så nemt som tidligere.

»Jeg vil stadig vove at påstå, at vi er mere end dobbelt så store på omsætningen om ti år. Når vi ser på den langtidsplan, vi laver hvert år, synes vi, at vi kan anskueliggøre en vækst, som ligger i nærheden af de ti pct. om året. Men det bliver lidt udfordrende på den korte bane, for det forudsætter blandt andet, at vi får Tresiba godkendt i USA,« siger Lars Rebien Sørensen.

Novo Nordisk er i øjeblikket efter krav fra de amerikanske myndigheder i gang med at undersøge, om der er øget risiko for hjerte-karsygdomme hos patienter, som bruger den langtidsvirkende insulin Tresiba. Det sker i et stort hjerte-karstudie, og de foreløbige resultater, som afgør, om Novo Nordisk kan få godkendt Tresiba, ligger først klar næste år.

»Men får vi Tresiba godkendt i USA, tror jeg, at vi vil kunne vokse i gennemsnit ti pct. om året de næste fem år,« siger Lars Rebien Sørensen, der også har indregnet det nye fedme­middel Saxenda i de prognoser, der siger omkring ti pct. årlig vækst.

Hvor meget Saxenda, der netop nu er under godkendelse i USA, vil kunne bidrage til Novo Nordisks vækst, vil Lars Rebien Sørensen dog endnu ikke afsløre. Dertil er markedet for medicinsk behandling af svært overvægtige for nyt og uopdyrket.

Lars Rebien Sørensen tror også på, at en vækst på omkring ti pct. er muligt, når man ser længere frem i tiden end til 2019, hvor topchefens kontrakt udløber.

»Hvad der sker i den sidste femårsperiode er lidt mere usikkert. Vi passerer jo snart 100 milliarder kroner i omsætning. Ti pct. vækst i forhold til det svarer til ti milliarder kr. om året. Det er en stor tilvækst at skulle skabe. Men vi har stadigvæk ambitionen, og vi tror, det er realistisk,« siger Lars Rebien Sørensen, der forventer, at 80-85 pct. af væksten fortsat vil komme fra diabetes.

Her medregner Rebien fedmebehandling, da han ser det som en form for forebyggelse af diabetes.

Geografisk vil hovedparten af væksten komme fra USA, men også Kina og markederne i andre vækstøkonomier uden for Europa vil bidrage.

På den helt korte bane handler det altså om at få godkendt Tresiba og fedmemedicinen Saxenda i USA, hvis Novo Nordisk skal kunne opretholde vækstambitionen.

Men selskabet har også andre, mere langsigtede og mere grundlæggende udfordringer at slås med – især på det amerikanske marked, som bliver stadig mere afgørende.

Novo Nordisks vækst har hidtil været drevet af to faktorer: Muligheden for at sende nye produkter på markedet, som selskabet kan tage en betydelig prispræmie for, ikke mindst i USA, hvor Novo Nordisk i dag hiver mere end halvdelen af sin omsætning hjem fra, og at stadig flere mennesker verden over får diagnosen diabetes.

Men det første bliver stadig mere udfordrende på flere planer.

For det første på det lange sigt, hvor det bliver stadig mere udfordrende for Novo Nordisks forskere at opfinde nye varianter af selskabets suverænt vigtigste produkt, insulin. Hidtil har forbedringer af insulin handlet om at ændre på, hvor hurtigt eller langsomt insulinen optages i kroppen. Novo Nordisk arbejder netop nu på at udvikle en ny insulin, der vil kunne virke i kroppen i op til en uge, ligesom selskabet er på vej med en ny, ultrahurtigtvirkende insulin.

Men der er snart ikke mere at hente i forbedringer, når det gælder virkningstid.

»Spørgsmålet er, hvor mange nye generationer af insulin, man kan udvikle, når det handler om virkningstid, hvis man også skal kunne retfærdiggøre rent klinisk, at de er bedre, end det vi har i dag,« siger Lars Rebien Sørensen.

Det er baggrunden for, at Novo Nordisk er gået i gang med at udvikle helt nye typer af insulin, som kan reducere bivirkninger som f.eks. vægtøgning og risiko for for lavt blodsukker.

Den anden grund til, at det bliver stadig vanskeligere, er, at konkurrenterne rører ganske kraftigt på sig især i USA. Ikke mindst amerikanske Eli Lilly, der efter en årrække med fokus på andre behandlingsområder, igen satser kraftigt på diabetesområdet. Og Også franske Sanofi er på vej på markedet med en ny, forbedret variant af sin milliardsælgende insulin, Lantus.

Hverken Lilly eller Sanofi har endnu fået godkendt deres produkter, men det har allerede smittet af på prissætning i USA, hvor indkøberne, der i øjeblikket står stærkere end nogensinde over for farmaindustrien efter en konsolidering, agerer alene på forventningen om, at der kommer nye produkter på markedet.

Det får konsekvenser for Novo Nordisks mulighed for at trække priskortet i USA, i hvert fald indtil Novo Nordisk får held til at få godkendt Tresiba.

»Vi kan se, at priserne ikke går op i samme grad, som de har gjort historisk. Vi vil stadig vokse i USA næste år, men vi må forvente afdæmpet vækst i vores amerikanske forretning. Vi vil til gengæld vokse mere på volumen og tage markedsandele volumenmæssigt,« forudser Lars Rebien Sørensen.

Alligevel er topchefen optimist på Novo Nordisks vegne. Selv, hvis selskabet skulle fejle, når det gælder udviklingen af nye, banebrydende lægemidler, rummer diabetesmarkedet i sig selv nærmest uanede muligheder.

Lars Rebien henviser til det, han kalder »Rules of Halves«. Det dækker over, at 390 mio. mennesker i dag menes at have diabetes. Kun halvdelen ved, at de har diabetes, og kun halvdelen af dem har adgang til et ordentligt sundhedssystem, der kan hjælpe. Af dem har halvdelen adgang til den rigtige medicin, og kun hos halvdelen af dem virker medicinen ordentligt.

»Så man ender med, at under ti pct. af de 390 millioner får den rigtige behandling. Det giver mig en fortrøstning om, at vi ikke løber tør for muligheder. Hvis vi på længere sigt ikke skulle komme op med den innovation, der er nødvendig, har vi stadig en fuld produktportefølje af både nye og ældre diabetes­midler, som vi vil kunne sælge til de mange, der ikke får tilstrækkelig behandling,« siger Lars Rebien Sørensen.

Af samme grund vil Novo Nordisk fortsat bruge store ressourcer på at opdyrke diabetesmarkedet og dermed sikre sig, at selskabets vækst fremover kan drives af volumen, også selv om det bliver sværere at opfinde nye produkter, som selskabet kan tage en højere pris for.

»Vi er ikke selvopofrende spejderdrenge, men der er en stor, sammenfaldende interesse mellem os, samfundet og den enkelte, der har diabetes. Vores forretningsmæssige interesse er at få sat diabetes højere på den politiske agenda,« siger Lars Rebien Sørensen.

Han og Novo Nordisk har dog langt fra opgivet at opfinde nye produkter.

Om kort tid sender selskabet en helt ny type insulin ud til de første test hos mennesker. Selskabet fortsætter også sin hidtil største forskningsmæssige satsning – at udvikle insulin- og GLP-1-tabletter.

Men betyder det så, at Novo Nordisk er nødt til at tage større risici rent forskningsmæssigt, hvis selskabet skal sikre fremtidig vækst gennem innovation?

»Det er klart, at de lavthængende frugter er plukket. Tabletterne er vores hidtil største satning, og udviklingen af nye typer insulin er da også en satsning. Men jeg ved ikke, om vi løber større risici. Der er da nogen usikkerhed i det. Men vi har jo samlet en enorm erfaring på området, så jeg tror, vi ved, hvad vi gør. Vi har prøvet en masse ting i tidens løb, så jeg vurderer, at risikobilledet for os er nogenlunde det samme, som det altid har været,« siger Lars Rebien Sørensen, der tilsyneladende ikke er bange for at tage en chance.

I hvert fald smutter han frygtløs under den røde-hvide afspærringssnor for hurtigt at komme over til den anden side af bygningen og bliver fotograferet. Fire minutter og 32 sekunder senere er han tilbage igen efter at være blevet fotograferet seks forskellige steder. Med de udfordringer, der befinder sig i horisonten, er Novo Nordisks topchefs tid ikke til pjat.