Magtfuld olieboss advarer: Stop dæmoniseringen af olie

Der er en uretfærdig og dæmoniserende tone over for olie og gas, lyder det fra Shell-topchef. Firmaet vil fortsætte med at pumpe olie op og opfordrer investorer til at blive i industrien.

Unge demonstranter bærer et skilt med et billede af Shells topchef, Ben van Beurden. Nu tager han til genmæle mod kritikken af olieselskaberne. Foto: Samuel Corum/AFP/Ritzau Scanpix

Med et par rødmalede horn i panden blev et billede af topchefen for Shell, Ben van Beurden, i sidste måned brugt i en stor klimademonstration i Washington, D.C.

Der er ingen tvivl blandt klimademonstranterne, og verdens største olieselskaber er i de kredse de måske mest foragtede selskaber overhovedet.