Magasin-direktør upåvirket af ejer-kaos

Magasins finansdirektør ryster ikke på hånden efter beskeden om, at stormagasinets britiske ejer har mistet finansdirektøren i forlængelse af en nedjustering af forventningerne til halvårsregnskabet.

Finansiel uro hos Magasin du Nords britiske ejer får ikke den danske finansdirektør til at ryste på hånden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Magasin du Nord fortsætter ufortrødent sin kurs trods de seneste dages finansielle uro hos stormagasinets britiske ejer Debenhams.

Nytårsaftensdag nedjusterede den britiske detailgigant med flagskibsbutik på Oxford Street i London, og to dage efter meddelte selskabet, at finansdirektør, Simon Herrick, er fortid hos Debenhams. Han stopper med øjeblikkelig virkning og forlader officielt selskabet den 7. februar.






Der tegner sig altså et billede af et 2014 med store finansielle udfordringer for Magasins ejer, men indtil videre får det ingen konsekvenser i Danmark. Magasins økonomidirektør, Peter Fabricius, fortsætter den kurs, han har lagt for det danske, traditionsrige stormagasin.

»Det er altid en kedelig nyhed, når man selv har samme post. Men det har altid været en del af spillets regler, og vi bliver nødt til at sige, at den strategi, vi har, virker fuldstændig rigtig,« siger økonomidirektøren og fortsætter:

»Vi har i mange år drevet en selvstændig profil, og det eneste, vi kan gøre i Danmark, er at fortsætte med at drive vores egen forretning. Det er heldigvis gået rigtig godt.«

Debenham forventer med nedjusteringen et resultat før skat på omkring 85 millioner pund for det første halve regnskabsår mod de oprindelige prognoser på 110 millioner pund.
Peter Fabricius understreger, at Debenhams stadig »laver rigtig mange penge.«

»Så på den måde er jeg overhovedet ikke bekymret,« siger han.

Debenhams har begrundet nedjusteringen med et dårligt julesalg, hvor mange af varerne allerede er blevet solgt til discountpriser. Samme tendens har der ikke været i Danmark. Ifølge Peter Fabricius har Magasin haft en god julehandel, både i den fysiske butik og i stormagasinets netbutik. Han kan endnu ikke sætte tal på omsætningen op til jul, men økonomidirektøren er »tilfreds.«

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at fortsætte de positive takter, vi har vist gennem en årrække med Magasin. Heldigvis synes det at være lykkes for os,« siger Peter Fabricius.

Magasin har satset massivt på at få fodfæste online, og ifølge økonomidirektøren kræver det både kreativitet og mod til fortsat at investere, hvis man vil overleve i den benhårde detailbranche. De seneste par dages uro i London får ikke Peter Fabricius til at ændre den strategi.

»Det får os ikke til at ryste på hånden. Det er ikke, fordi vi ikke laver fejl, men de investeringer, vi har lavet i Magasin, har været gode,« siger han.

Seneste årsregnskab viste, at Magasins vækst på omsætningen steg med 6,7 procent til i alt 2,4 milliarder kroner.