Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk vil i de kommende år forsøge at komme af med koncernens olierelaterede forretninger, og hvis det ender med frasalg, kan det sende en sand pengeregn mod Esplanaden. Analytikere vurderer således, at et eventuelt salg vil kunne indbringe mere end 100 mia. kr.
- Det, vi siger, er, at vi inden for 24 måneder vil finde løsninger for at skille energiselskaberne ud fra A.P. Møller-Mærsk A/S, sådan lød det konkret fra Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i Mærsk, på torsdagens pressemøde.
Udskillelsen af det nyopståede Maersk Energy, der består af Maersk Oil, Maersk Energy, Maersk Tankers og Maersk Supply Service kan ske gennem frasalg, fusioner eller selvstændige børsnoteringer. En samlet salgspris vurderes til omkring 100 mia. kr, ifølge flere analytikere som Børsen har talt med.
Ricky S. Rasmussen, der er aktieanalytiker hos Nykredit Markets vurderer således, at prisen samlet kan ligge på 107 mia., mens Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank er mere optimistisk med 113,5 mia. kr.
Spørgsmålet herefter er, hvad Mærsk i tilfælde af et salg af energidivisionen vil bruge de mange penge på. Ricky S. Rasmussen vurderer, at pengene især kan bruges til opkøb i en containerbranche, hvor der i den kommende tid kan være selskaber, der må sælge ud og opgive i det hårde konkurrencemiljø.