Mærsk vil sælge resten af sine aktier i Danske Bank

A.P. Møller-Mærsk vil sælge sin aktiepost på 1,6 pct. af Danske Bank. Aktierne repræsenterer tirsdag en værdi på 3,3 mia. kr.

Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

A.P. Møller - Mærsk har tirsdag meddelt, at selskabet vil sælge sine resterende aktier i Danske Bank. Aktieposten er på lidt over 16 millioner aktier svarende til en ejerandel på 1,6 pct., og med dagens aktiekurs ville et salg indbringe virksomheden 3,3 milliarder kroner.

Salgsprisen på Danske Bank-aktierne bliver dog ikke nødvendigvis lig med dagens lukkekurs på 206,70, da prisen vil blive fastsat efter en såkaldt acceleret bookbuildingsproces, som institutionelle investorerer skal gennemføre. Mærsk har hyret investeringsbankerne J.P. Morgen og Nordea til at stå for aktiesalget.

Når aktierne er skippet af, vil A.P. Møller - Mærsk ikke længere eje aktier i Danske Bank. Selskabet har ellers gennem mange år ejet en stor aktiepost i banken, men i marts 2015 købte familien Møllers nye ejerselskab, A.P. Møller Holding, størsteparten af A.P. Møller - Mærsk Danske Bank-aktier i en intern Mærsk-handel .

Den interne Mærsk-handel med Danske Bank-aktier skete efter, at et par af de store aktionærer, herunder ikke mindst ATP, gennem flere år havde beklaget sig over, at A.P. Møller - Mærsk lå inde med så stor en aktiepost i Danske Bank.

Aktieposten blev sat til salg i februar 2015, og holdingselskabet købte 85 pct. af aktierne, mens andre aktionærer købte syv procent.

Provenuet fra salget af den store aktiepost blev udloddet som ekstraordinært udbytte til aktionærerne i A.P. Møller - Mærsk i april i år, da 1,1 mia. USD blev delt ud til aktionærerne.

Aktieposten i Danske Bank kom ind i Mærsk-dynastiet ad bagveje. Det skete i 1920erne. Danske Bank var på det tidspunkt på fallittens rand, og Mærsk-stifteren A. P. Møller gik som hovedsponsor ind i en rekonstruktion af banken med det resultat, at skibsrederen pludselig sad som formand for banken. Det gjorde han så i øvrigt de næste 25 år, og dermed blev der skabt en særlig symbiose mellem banken og rederiet.