Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Spotprisen på at flytte en tyvefodscontainer (teu) fra Shanghai til Rotterdam steg 6 dollar, eller 0,8 pct., til 761 Ifølge data fra Shanghai Shipping Exchanges SCFI-indeks.
Samlet steg fragtraterne fra Kina og ud i verden med 2,3 pct. til indeks 795,16, viser den samlede vægtede opgørelse.
Fragtraterne har ellers i 2016 været meget lave, da en kombination af lav efterspørgsel og for mange skibe på havet har presset priserne ned.
Markedsforholdene har også været afspejlet i rederiernes regnskaber, der har været præget af lav indtjening eller underskud hos Maersk Line og de største konkurrenter.
Efter sommerferien har der dog været bedring, idet en betalingsstandsning hos det sydkoreanske rederi Hanjin i august har betydet et lavere udbud på markedet, hvilket set med rederiernes øjne er har bidraget til en længe ventet ratestigning.
Analysehuset Alphaliner vurderede sidste uge i denne uge, at Mærsks alliance med schweiziske MSC - 2M - bliver vinder af Hanjins forlis, selv om det endnu ikke viser sig i markedsandelene.
Maersk Lines forventninger til 2016 lyder på et lavere resultat end i 2015, hvor rederiet hentede et plus på 1,3 mia. dollar. Efter halvdelen af året viser bundlinjen et underskud på 114 mio. dollar.
Hvordan det er gået i tredje kvartal, får man et indblik i 2. november, hvor selskabet kommer med regnskab.