Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er ikke kun bundlinjen hos Danmarks største virksomhed A.P. Møller – Mærsk, der oplever et rekordhøjt resultat i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for 2010.
Også aktionærerne oplever et rekordhøjt højt udbytte på 1.000 kr. pr. aktie, hvilket betyder, at Mærsk tilbagebetaler godt 4,4 mia. kr. til sine aktionærer.
Dermed kan aktionærerne se frem til at få tredoblet deres udbytte i forhold til sidste år, hvor udbyttet lå på 325 kr. pr. aktie.
Med til historien hører det selvfølgelig, at de to år begge var rekordår: 2009 var det dårligste resultat nogensinde med et tab på godt 5,5 mia. kr., mens 2010 bød på et overskud på 28,2 mia. kr.
A.P. Møller - Mærsk er traditionelt en af de danske virksomheder, der udbetaler et relativt lavt udbytte i forhold til overskuddet. For regnskabsåret 2010 tilbagetaler containervirksomheden 15,5 procent tilbage af sit overskud til aktionærerne.