Mærsk-topchef glæder sig over Kinas valutaskvulp

Mens aktiemarkederne rundt om i Europa de seneste dage har reageret rigtig skidt på Kinas devalueringsbølge, glæder Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen sig over de kinesiske valutajusteringer. Udviklingen gavner selskabets containerforretning.

Foto: WU HONG. Mærsk-topchef glæder sig over Kinas valutaskvulp. ARKIVFOTO. Mary Maersk ankommer til Qingdao, Kina.
Læs mere
Fold sammen

De europæiske aktiemarkeder har de seneste dage modtaget et par store lussinger i kølvandet af, at den kinesiske regering flere dage i træk har devalueret landets valuta.

Hos Mærsk ser selskabets topchef positivt på de kinesiske valutajusteringer. Det gavner ganske enkelt rederiets containerforretning, når de kinesiske myndigheder rumsterer med valutaværktøjerne. Det slog Nils Smedegaard Andersen fast på en telekonference onsdag morgen.

»Det er jo ikke dårligt for os, fordi vores forretning i Maersk Line jo er at transportere varer fra Asien fra konkurrencedygtige produktionssteder til de store markeder i Vesteuropa og USA. Så det opfatter vi som positivt for vores forretning,« siger Mærsk-topchefen.

A. P. Møller-Mærsk

I mio. dollar1. halvår 20151. halvår 2014Ændr.
i pct.
Omsætning2107323685-11%
Driftsresultat3362277021%
Nettoresultat før ex.ord2658655306%
Egenkapital3823642474-10%
Overskudsgrad16,0 pct.11,7 pct.
Soliditet59,7 pct.59,8 pct.

Grundlæggende vurderer Nils Smedegaard Andersen, at den kinesiske økonomi har løftet sig igen efter et skrabet første kvartal.

»Opbremsningen i Kina har vi jo set specielt her i første kvartal i år. I andet kvartal har der faktisk været tegn på lidt hurtigere vækst, men den kinesiske regering har altså fundet det rigtigt at gribe ind og devaluere for at gøre den kinesiske eksport mere konkurrencedygtig«, siger Mærsk-direktøren.

TV: Forstå valutakrigen på fem minutter

 

Finans-TV: Mærsk Line ud med stærkt resultat