Mærsk-top presset til at finde vækst

Der er to fortællinger om A.P. Møller - Mærsk i disse år. To vidt forskellige fortællinger.

koncernchef Nils Smedegaard Andersen.
Læs mere
Fold sammen

Den ene handler om et konglomerat, som næppe nogensinde har været så skarpt skåret og så effektivt, som det er lige nu. Hver en omkostningskrone er blevet vendt, og har den ikke kunnet bidrage til bundlinjen, er omkostningen blevet skrottet. Ganske kontant. Nu skæres der så yderligere 4.000 job bort i Maersk Line, og der blev for nogen tid siden skåret 10-12 procent af medarbejderstyrken i Maersk Oil. De er skrappe til at skære til og effektivisere på Esplanaden, og det har over årene givet milliarder og atter milliarder ekstra til bundlinjen.

Den anden fortælling handler derimod om toplinjen. Væksten. Væksten er A.P. Møller - Mærsks helt store udfordring netop nu. Hvis en virksomhed ikke vokser, er der stilstand, stagnation og senere måske resignation, som det ses på børsmarkedet over de senere måneder. I modsætning til omkostningerne er Mærsk-toppen med koncernchef Nils Smedegaard Andersen i spidsen ikke selv herre over væksten. Og når både olieprisen og fragtraterne styrtdykker, ovenikøbet samtidig, går det selvfølgelig kraftigt ud over væksten. Men, som jeg har behandlet flere gange i disse spalter, er topledelser ansat til at skabe og finde væksten. Enten organisk eller ved opkøb.

Smedegaard Andersen har haft held med effektiviseringerne, men mangler endnu at vise den vækst, som en virksomhed som A.P. Møller - Mærsk nødvendigvis skal kunne fremvise. Set over en femårsperiode har konglomeratet end ikke kunnet fastholde toplinjen. Omsætningen er faldet. Samtidig er bundlinjen styrket, egenkapitalen vokset (soliditeten i virksomheden forbedret fra 50 til 60 procent, red.), og den rentebærende nettogæld er faldet. Det har efterladt Mærsk med kraftige finansielle buffere og stærke pengestrømme. Lidt forenklet kan man sige, at A.P. Møller - Mærsk har for mange penge i kassen i forhold til de nuværende forretningsaktiviteter.

Kravet fra aktiemarkedet er forholdsvist enkelt. Enten skal den overskydende kapital i arbejde, ellers skal pengene sendes tilbage til aktionærerne. Et pres man må formode også A.P. Møller - Mærsks bestyrelse lægger ned over sin daglige ledelse. Man vil næppe se Mærsk annoncere et nyt, stort udbytteprogram i morgen, når regnskabet for tredje kvartal lægges frem.

Derimod vil børsmarkedet begynde at fokusere på årsregnskabet for 2015, som offentliggøres i februar 2016, og hvis der ikke er store og nye investeringsprogrammer i pipelinen, må det forventes at resultere i ekstraordinære udbytter.

Nu er det ikke sådan, at investeringskontoen på Esplanaden er gået helt kold. Der forventes fortsat årlige investeringer i nye skibe i størrelsesordenen tre mia. dollar, og planen er, at der også skal købes op i olieforretningen.

Netop Maersk Oil risikerer et hårdt slag, hvis det ikke lykkes at få forlænget koncessionen i Qatar, hvor det begynder at spidse til.

Smedegaard Andersen har tidligere givet udtryk for stor iver efter at finde arbejde til pengetanken på Esplanaden, men han har ved samme lejligheder heller ikke lagt skjul på, at der for tiden ikke er økonomisk fornuft i at købe op til de for tiden alt for høje priser. Og der står A.P. Møller - Mærsk så lige nu. Det er ikke mindst i dette perspektiv, man også skal se de fortsatte meget markante omkostningsbesparelser.

Intet ville være lettere for Smedegaard & Co. end at lade 20, 30 eller 40 milliarder kroner springe til nye investeringer i fremtiden. Den fremtid bliver imidlertid kort, hvis for ivrige opkøb ender som fejlopkøb og store tab på bundlinjen. Smedegaard har understreget, at Mærsk ikke kaster sig ud i opkøb uden for de nuværende fire hovedforretningsområder, containere, olie, havneterminaler og olierigge. For 15 år siden havde ingen set, at Mærsk skulle blive verdens tredjestørste på havneterminalområdet med både vækst og indtjening.

Derfor kan man forestille sig, at nok kaster Mærsk sig ikke ud i investeringer i et decideret nyt, femte forretningsben, men det udelukker ikke, at man skal tænke bredere, når det handler om evt. tilkøb til de nuværende forretningsben. Enten på transport- og logistikområdet eller på olieområdet.

Presset på nye strategiske tiltag på Esplanaden vil sandsynligvis fortsætte med at stige, så længe pengetanken er så stærk, som den er.

Laes mere