Det går direkte ud over Mærsks egne søfolk, at sikkerheden og vedligeholdelsen ikke er i top på Maersk Supplys skibe.

Alene i august har der været syv uheld, hvoraf de to har tvunget den tilskadekomne væk fra arbejde i mere end 24 timer.

Uheldene står dog i skyggen af en langt mere alvorlig hændelse - en tragisk ulykke i maskinrummet på Maersk Supply-skibet Maersk Shipper.

Ulykken på Maersk Shipper skete i maj, da skibet lå i en afrikansk havn. Ulykken, der siden er blevet indberettet til søfartsmyndighederne, fandt sted, da et besætningsmedlem åbnede et smøreoliefilter under tryk, en handling der fik olien til at sprøjte ud i maskinrummet, hvilket fik fatale konsekvenser, fordi olien ramte de varme maskindele, hvorefter den antændtes.

Har iværksat nye tiltag

Besætningen gik straks i gang med slukningsarbejdet, men før branden kom under kontrol, havde den kostet en ansat livet. Ulykken efterforskes fortsat, og det vides derfor ikke, hvad der fik den afrikanske ansatte til at åbne filtret.

»Vi havde ulykkeligvis en dødsulykke på Maersk Shipper i maj 2011, hvor vi mistede en medarbejder. Som følge af ulykken har vi iværksat nye initiativer til yderligere brandsikring på vores skibe, som går ud over myndighedskravene, for at minimere brandrisikoen yderligere,« siger administrerende direktør i Maersk Supply Carsten Plougmann.

Han understreger, at Maersk Supply tager sikkerhed »yderst alvorligt«, og at det gør alt, hvad det kan for at minimere ulykker og hændelser.

Carsten Plougmann fortæller videre, at de fem af uheldene i august har været såkaldt begrænsede arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har kunnet arbejde videre med begrænsede opgaver, og at rederiet forventer, at begge de to mere alvorligt tilskadekomne i august kommer sig helt og snart vil være tilbage i tjeneste igen.

Til dato har Maersk Supply haft seks af de mere alvorlige ulykker, hvor den tilskadekomne er væk fra arbejdet i mere end 24 timer, kaldet en »lost time injury« (LTI), mens selskabet sidste år havde otte LTI.

Kilder i Maersk Supply peger dog på, at der har været tidligere tilfælde af manglende træning og uddannelse, og interne breve fra ledelsen i Maersk Supply viser da også, at netop manglende certifikater hos besætningen er et problem.

Hård kritik fra Mærsk-sikkerhedschef

Som Berlingske Business de seneste dage har beskrevet, er vedligeholdelsen og sikkerheden på en række af Maersk Supplys skibe tilsyneladende blevet så dårlig, at en ekstern kontrol af sikkerheden, foretaget af bl.a. myndighederne på Isle of Man, der har flere Maersk Supply-skibe indregistreret, var tæt på at stoppe skibene fra at sejle.

Den alvorlige situation er kommet frem i flere interne fortrolige breve, som bl.a. sikkerhedschefen i Maersk Supply har skrevet til søfolkene om bord på Maersk Supplys skibe.

Heri har sikkerhedschef Lars Olsen krævet øjeblikkelig handling, en nøje gennemgang af vedligeholdelsesstandarden og sikkerheden og forlangt, at de enkelte skibsledelser, altså kaptajnerne, skulle indkalde til ekstraordinære sikkerhedsmøder på samtlige omkring 70 supplyskibe i Mærsk-flåden.

Kunder kræver høj sikkerhed

Dybe beklagelser er formentlig ikke nok til at rette op på situationen. Den alvorlige sikkerhedsbrist kan ud over personskaderne også få store konsekvenser for Maersk Supply Services kommercielle muligheder på langt sigt.

Kunderne i form af de store olieselskaber som norske Statoil og brasilianske Petrobras har nemlig meget stor fokus på sikkerheden, når de skal chartre et skib. Et sikkerhedsfokus der kun er blevet skærpet efter Deepwater Horizon-ulykken i 2010, hvor olieselskabet BP mistede milliarder på en boreplatformsulykke. Ulykken skyldtes bl.a. manglende sikkerhedsfokus hos en underleverandør.

»Vi er en del af en industri, hvor det er helt normalt, at kunder auditerer os, før der laves en kontrakt. Vores politik er, at vi hele tiden skal forbedre os, og vores fokus på at nedbringe hændelser, der kan føre til ulykker, er kun eskaleret de seneste år. Disse forbedringer sker i tæt samarbejde med vore kunder for at sikre den bedst mulige sikkerhed for alle,« siger Carsten Plougmann.