Mærsk: Struktur alene ikke vil sikre vækst

Ting tager den tid, som de nu gør. Og det samme gælder for A.P. Møller - Mærsk, der har igangsat en strategisk gennemgang af hele det lyseblå konglomerat. Og fra Esplanaden venter man at melde ud om gennemgangen inden udgangen af tredje kvartal.

Foto: Torben Christensen. A P Møller Mærsk hovedkvarter på Esplanaden.
Læs mere
Fold sammen

»Vi ønsker ikke at kommentere på eller foregribe udkommet af den undersøgelse, som bestyrelsen har bedt ledelsen om at igangsætte«, skriver A.P. Møller - Mærsk i en mail til Ritzau Finans.

»Ledelsen har fået til opgave at vurdere, hvordan Gruppens omstillingshastighed og synergier kan styrkes yderligere for at sikre vækst i fremtiden. Som bestyrelsesformanden tidligere har kommunikeret, ønsker vi at evaluere alle muligheder«, hedder det i mailen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Det er Berlingske Business, der på baggrund af anonyme kilder mener at vide, at gennemgangen meget vel kan ende med, at konglomeratet splittes op i to selvstændige dele - en transport- og en energivirksomhed. Flere kilder har sagt til Berlingske Business, at ejerfamilien lige nu overvejer en plan, som vil splitte A.P. Møller - Mærsk op i to enheder - en selvstændig transportkoncern med Maersk Line i spidsen og et selvstændigt energiselskab med Maersk Oil i front. Kilderne understreger ifølge Berlingske Business dog, at planerne ikke er endeligt vedtaget.

Men Mærsk-koncernen afviser at kommentere rygterne.

»Strukturen af Gruppen er en af mange muligheder, der evalueres, men det er vigtigt at pointere, at det er en af mange, da struktur alene ikke vil sikre vækst. Status på fremdriften af arbejdet vil blive givet inden udgangen af tredje kvartal«, lyder det fra Esplanaden.

Business-TV: Mærsk jagter en køreplan for fremtiden