Mærsk-split kan give arving afgørende rolle

En potentiel sløjfning af topchefposten og et split af A.P. Møller-Mærsk kan give arvingen Robert Mærsk Uggla en magtfuld rolle i selskabet, skriver Børsen.

Robert Mærsk Uggla til A.P. Møller-Mærsk generalforsamling tirsdag d.12. april 2016 i Bella Center i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet af afskedigelsen af topchef Nils Smedegaard Andersen til fordel for Søren Skou luftes muligheden for et split af Mærsk op i selvstændige selskaber samtidig med, at arvingen Robert Uggla forfremmes til øverste chef i A.P. Møller Holding.

»Hvis Mærsk splittes op, og topchefrollen forsvinder, vil Robert Uggla få en mere fremtrædende rolle. For så bliver han manden med de afgørende beslutninger,« vurderer analytiker hos Sydbank Morten Imsgard overfor Børsen og tilføjer:

»Det giver god mening, at man ønsker en stærk repræsentant fra familien som leder af A.P. Møller Holding, og at man så ser på et split af Mærsk. For mig at se er der en klar sammenhæng mellem hans forfremmelse og de nye udmeldinger.«

Analytiker hos Jyske Bank Frans Høyer bakker op om vurderingen af Robert Ugglas nye rolle men tilføjer, at det dog ikke nødvendigvis vi blive sådan, da den endelige løsning ikke er afgjort endnu. Bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk har givet sig selv en deadline til slutningen af september, hvor man vil melde ud om den fremtidige strategi, skriver Børsen.